Socialistisk Arbejderavis
Nr. 204 – Juli 2002 – side 7
Den tredje vej – en blindgyde
Jørn Andersen
Hvordan er det gået så galt for Socialdemokratiet? Hvorfor kunne de ikke bare blive ved med at være det gode gamle Socialdemokrati, der varetog arbejdernes og de svages interesser?
Det er desværre en myte. Socialdemokratiet har fra starten gjort sin politik afhængig af, om det gik godt for kapitalismen. Hvis det gik godt, kunne der falde lidt forbedringer af. Hvis det gik skidt, har Socialdemokratiet fra Stauning og frem altid sat kapitalens interesser over arbejdernes.
Den proces, der førte til det Socialdemokrati, vi kender i dag, startede med Berlin-murens fald i 1989.
Opgivet socialismen
Indtil da havde man haft en form for socialisme som mål. I principprogrammet fra 1977 hed det:
“Den endelige målsætning er fælleseje af produktionsmidlerne. For Socialdemo-kratiet er socialisme konsekvent gennemført politisk og økonomisk demokrati.”
Efter murens fald opgav man helt at styre økonomien. Svend Auken konkluderede i 1990: “markedsøkonomi er bedre end centraldirigeret planøkonomi.”
Mogens Lykketoft og Jytte Hilden fortsatte: “Vi må rydde op i begreber, der kan misforstås. Demokratisk socialisme er et af dem ...” Og den rendyrkede liberalisme: “... vi ønsker ikke at lægge urimelige bånd på de stærkes mulighed for at udfolde sig til gavn for sig selv – og for samfundet som helhed.”
Mange var uenige og ville fastholde målet om demokratiske socialisme. Problemet for dem var, at det tvang dem til at vælge mellem kapitalens og arbejdernes interesser – i krisetider findes der ikke nogen mellemvej. Derfor var det “fornyerne”, der vandt.
Ingen nye ideer
Fornyernes politik er siden blevet kendt som “den tredje vej”. Men det er hverken nogen fornyelse eller en anderledes vej end traditionel liberalisme med en tynd gang social fernis over.
“Den tredje vej” er en konsekvens af den reformisme, som Socialdemokratiet (og også SF) bygger på: Det skal gå godt for kapitalen for at det kan blive godt for arbejderne.
Under krisen i 30’erne kunne man “lukke sig inde” i nationale enklaver og beskytte sig mod krisen. I en langt mere globaliseret verden er det ikke nogen løsning. Tror man på markedet, må dansk kapital og dansk arbejdskraft gøres så konkurrencedygtige som muligt – for enhver pris.
Konsekvensen er nedskæringer af “unødvendige” udgifter til de svageste. Det sociale sikkerhedsnet skal svækkes, så folk knokler på de betingelser, arbejdsgiveren sætter. Arbejdsgiverne skal have tilskud og støtte, så de lettere kan konkurrere.
Indholdet i “den tredje vej” adskiller sig ikke fra den kendte ny-liberalisme. Den har blot en anden “branding”: Den sælges under et andet navn, til andre kunder og med andre værdier kunstigt hæftet på.
De socialdemokratiske nederlag i Europa handler om, at folk er begyndt at gennemskue deres bluff.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed