Socialistisk Arbejderavis
Nr. 208 – November 2002 – side 5
Odense
LO-formand på forkert side
Poul Erik Kristensen
- Strejkerne er gået ind i en farlig og nyttesløs fase. Jeg vil derfor opfordre pædagogerne til at stoppe strejken.
Godt en uge inde i den to uger lange pædagogstrejke i Odense bragte den lokale LO-formand Sven-Erik Peterson sin røv i klaskehøjde, da han i Fyns Stiftstidende tog afstand fra strejken.
- En strejke, der har som mål at omgøre en demokratisk beslutning, som et budgetforlig er, har ingen ende. Derfor er strejken nu gået ind i en nyttesløs fase, lød det blandt andet fra den lokale top-bureaukrat.
Udtalelserne skabte ikke kun vrede hos de strejkende, men også blandt de offentligt ansatte i LO’s modstykke, Funktionærenes og Tjenestemændenes Fællesråd, FTF, bragte det sindene i kog. I en skarp udtalelse bad FTF, der er paraplyorganisation for bl.a. politi, finansfolk, lærere, socialrådgivere, pædagoger og sygeplejersker, LO-formanden om at holde kæft – og internt i LO var svadaen tæt på at koste Sven-Erik Peterson formandsposten.
Med til historien hører, at Sven-Erik Peterson udover sin LO-kasket, samtidig er formand for HK. En stilling som han for øvrigt overtog efter Anker Boye, som nu er borgmester i Odense, og som er ansvarlig for de massive nedskæringer, som udløste strejken på daginstitutionerne. Sven-Erik Peterson arbejdede tæt sammen med Anker Boye, mens de begge var ansat i HK.
Pædagogernes kredsformand, Lisbeth Schmidt Jespersen, er rasende på LO-formanden. Hun mener, at det både er uhensigtsmæssigt og usolidarisk, at LO-Odense på denne måde forsøger at gå i rette med hinanden.
- Pædagogerne og medhjælperne føler, at han på den måde indtager en faderrolle over for dem og siger: “Tænk jer nu godt om piger.”
Desværre er det ikke et ukendt problem, at fagtoppen går ind og bremser en strejke. Det gør de af mindst to grunde.
Dels hader de aktivitet af et godt ord. Fagbureaukraterne er opdraget i et system, hvor de er vant til at trisse rundt på de bonede gulv og lave beskidte forhåndsaftaler med arbejdsgivere og politikere. Når medlemmerne strejker, skyldes det ofte, at de ikke er tilfredse med de resultater, som fagtoppen har forhandlet igennem. Det bliver ofte taget som personlig fornærmelse.
Det andet store problem er ansvarlighed. Ansvarligheden over for Socialdemokraterne og de kommunale budgetter tæller mere, end ansvarligheden over for brugerne af den offentlige service og de ansatte.
Det kan aldrig være demokratisk forsvarligt at tromle nedskæringer ned over hovedet på børn, ældre og syge, som ingen mulighed har for at forsvare sine interesser.
Tog Sven-Erik Peterson derimod sin rolle som fagforeningsmand alvorligt, vil hans opgave være, at sikre de ansatte og brugerne anstændige vilkår – ikke at svine folk til, der reelt forsøger at varetage arbejdere, børns og svage grupper interesser.
Han skulle arbejde for, at strejken blev udvidet, til også at omfatte andre faggrupper – et skridt der for alvor ville kunne tvinge nedskæringerne af bordet.
Men for Sven-Erik Peterson han det naturligvis være svært at gå imod sin gamle bon-kammerat, Anker Boye.
Billedtekst:
Forældrenes opbakning til de strejkende pædagoger i Odense var afgørende for, at strejken kunne vare så længe – og for at kamp-gejsten fortsætter, selv efter at strejken er slut.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed