Socialistisk Arbejderavis
Nr. 208 – November 2002 – side 7
Styrk venstrefløjen
Forsvar for den offentlige velfærd og en strategi for dens udvikling
Allan Baumann
Kommunerne har i forbindelse med budgetterne for 2003 besluttet store besparelser på den offentlige velfærd, som regel under dække af de snævre rammer, som regeringen har pålagt dem gennem aftalen om kommunernes økonomi for 2003.
Et rundspørge, BUPL og PMF har lavet, viser besparelser i 40% af landets kommuner. Og pædagoger, medhjælpere m.fl. har i tusindtal nedlagt arbejdet rundt omkring i landet i protest mod disse besparelserne.
Man kan selvfølgelig argumentere for, at de strejkende bare hytter deres eget skind – deres stillinger. Denne indfaldsvinkel har som regel været den, medierne har valgt.
Men strejkerne bør mere forstås som en del af forsvaret for en demokratisk styret offentlig velfærd, og i den sammenhæng har venstrefløjen været bemærkelsesværdige stille. Det kan hænge sammen med, at de i flere kommuner har været direkte involveret i budgetforhandlingerne, men måske også at der mangler et samlet svar på udviklingen af den offentlige velfærd.
Venstrefløjens svar er altid: Nej – og send flere penge. Det er naturligvis et sympatisk træk, da velfærden i høj grad er et sikkerhedsnet for samfundets svageste. Men er løsningen bare flere penge? På nogle punkter ja – men på en lang række andre områder er der også behov for systemændringer.
Genvinde initiativet
Hvis venstrefløjen skal genvinde initiativet eller dagsordenen omkring udviklingen af den offentlige velfærd, må vi komme med andre end kvantitative bud på udviklingen. Der er et stort behov for en vision for fremtidens velfærd, som på den ene side fastholder de grundlæggende solidariske værdier og systemer, men som også håndfast bryder med umyndiggørelses-tendenserne i den måde, som den offentlige velfærd fungerer på i dag.
Klientgørelse, umyndiggørelse, social ulighed osv. lever i bedste velgående også i de offentlige sociale systemer fra daginstitutionen, over skolen, de videregående uddannelser og til plejen af de ældre. På dette område hjælper det ikke bare med flere penge, selvom nødvendige ressourcer selvfølgelig er en forudsætning.
Når det lykkedes de borgerlige at få mange stemmer på kritikken af den offentlige velfærd, skyldes det bl.a. den økonomiske udsultning, vi set i de sidste mange år, men det skyldes også, at almindelige mennesker føler sig hjælpeløse overfor systemet, hvilket det lykkedes de borgerlige partier – specielt Dansk Folkeparti – at slå plat på.
Derfor må venstrefløjens svar være andet, end “Send flere penge”. Der må udvikles et kvalificeret bud, som også tager fat på den indholdsmæssige del. Og dette svar kan kun udvikles i dialog og diskussion med bredere kredse, som arbejder i og med den offentlige velfærd.
Dialog
Derfor må venstrefløjspartierne tage initiativ til en dialog med de relevante fagforeninger, brugerorganisationer m.fl., så der kan skabes et kvalificeret bud på fremtidens offentlige velfærd.
Med et sådant bud i hånden kunne der også komme en fælles retning på de aktiviteter, som de forskellige grupper har været ud i, og som de helt sikkert kommer ud i de næste år. Overlevelseskampene på de enkelte områder kunne blive en del af en fælles strategi for udviklingen af fremtidens offentlige velfærd, men det kræver, at nogle påtager sig lederrollen.
Vi er i gang i fagbevægelsen bl.a. gennem Fagligt Ansvar, men også gennem andre initiativer, hvor vi søger bredere ud. Men det er vel også det, vi har partierne til?
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed