Socialistisk Arbejderavis
Nr. 208 – November 2002 – side 10
Irak og Vesten: En kort historisk tidslinie
Søren I. Jansen
Imperialismens udnyttelse og påvirkning af Irak frem til golfkrigen.
Kimen til vreden mod dele af den vestlige verden rækker helt tilbage i 1. verdenskrig, hvor det store ottomanske imperium havde besat store dele af den arabiske halvø. Da imperiets allierede var Tyskland, allierede Frankrig og England sig med Irak og fik trukket det ottomanske imperiet ud af den arabiske halvø. Araberne så endelig flere års besættelse forsvinde, men stod pludselig bondefanget i endnu en besættelse.
I 1916 havde Frankrig og England underskrevet Sykes-Piscot aftalen, hvilket betød at Frankrig ville tage Libanon, Syrien og det sydlige Tyrkiet til sig, hvor England ville få Palæstina, Jordan og deres allierede Irak. Dengang som nu, var krigen i Mellemøsten et spørgsmål om penge for vesten, og den tyrkiske besættelse blev udskiftet med vestlig imperialisme.
Selvstændighed kom dog i 1932, men da var det allerede for sent. Olien, landets vigtigste ressource, var allerede udvundet af britiske, amerikanske, hollandske og franske selskaber igennem 1920’erne. Landbruget, folkets spisekammer, var af briterne omlagt til at dække Europas behov. Dette betød at den stammebaserede kollektive anvendelse af jorden blev nedbrudt, og som altid var det folket som sulten trængte sig på.
1958 fødtes republikken. Komprador-regeringen blev afsat, og den kongelige familie henrettet. Nationalismen blomstrede og borgerskabet som var afhængig af imperialismen gik en usikker fremtid i møde. Der kom fokus på Irak, da Qussam brød med vesten, og indledte samarbejde med Kina og Sovjetunionen. Vesten blev bange for at endnu et nyt “Cuba” skulle opstå, og Qassam blev væltet i 1963, men nåede at gennemføre en jordreform, hvorved storgodsejernes magt blev begrænset, og folket fik bedre del i jorden.
Baath-regeringen kom til magten ved et militærkup 1968, og regeringen gik i gang med en nationalisering af olieindustrien, som indtil 1973 havde været på vesten hænder. Bruddet resulterede i et samarbejde med Sovjetunionen og i at 85 % af olien blev nationaliseret. Økonomien styrkedes, endnu en jordreform blev gennemført, og der kom gang i landets industri.
16. juli 1979 overtager vicepræsident Saddam Hussein pladsen som landets leder.
Dette betød krig, og krigen mod Iran kom til at vare 1980-88. USA forholdt sig officielt neutralt til krigen, men Irans islamistiske fundamentalisme skulle stoppes, og USA fik deres marionet-dukke Saddam til at udføre det beskidte arbejde. CIA var vidende om, at biologiske blev fremstillet, og deltog ligeledes i planlægningen af strategiske angreb med biologiske våben. USA gav ligeledes grønt lys til Iraks import af 50 kg uran fra Sydafrika.
Dette blev blot endnu et eksempel på Vestens fordrejning af verdensbilledet til egen fordel.
Hverken Saddam Husseins eller Irans handlinger i krigen kan retfærdiggøres, men det kan den udvikling imperialismen skubbede Irak ind i heller ikke. Med 60 års udnyttelse af Iraks olie, har den vestlige imperialisme frastjålet det irakiske folk muligheden for en udvikling mod en bæredygtig økonomi og ikke mindst stabilitet.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed