Socialistisk Arbejderavis
Nr. 208 – November 2002 – side 10
Musik
Gennemsyret af politik fra neden
Jan Hoby
Alle læsere af denne avis burde købe Steve Earle’s nye CD “Jerusalem” (Artermis). Uanset hvilken musikstilart du normalt lytter til, så har du nu chancen for at stifte bekendtskab med en af den amerikanske arbejderklasses største sangere.
Steve Earle kommer fra den samme tradition som Bruce Springsteen og Woody Guthrie, og tager ligeledes fat om arbejderklassens kår.
Han har på alle sine album ( El Coraz, Transcendental Blues, Sidetracks, etc) leveret en samling klassiske rocksange med dybe rødder i amerikansk roots, country og solid turbo rock.
USA set fra neden
Dette er den mest politiske CD Steve Earle har begået. Men han er ligesom Bruce Springsteen ikke ukendt med politisk kamp, Earle har deltaget i kampagner mod dødsstraffen i USA og kæmpet for de indfødte amerikaners rettigheder. Men nu skruer Earle op for den militante lyrik. Som titusinder af amerikanere er Earle også præget af den nye antikapitalistiske stemning.
Steve Earle siger; “Dette er et politisk album. Der findes ikke noget andet fornuftigt svar at give i dag, med den situation vi står i.. Det er den mest pro-amerikanske album jeg har lavet. Faktisk føler jeg det nødvendigt at være amerikaner.” Danske læsere kan måske blive forvirret over, at Steve Earle med et progressivt budskab påkalder sig at ville være amerikaner, når alt USA står for rå krig og kapitalisme. Men Earle tilhører den arbejderklassetradition, som Woody Guthrie blev lyrisk eksponent for. Sange med håbet om et Amerika som “mulighedernes land” for alle, et “arbejdernes paradis”. Hans forståelse af at være amerikaner, er et USA set fra neden.
Jerusalem – den mest politiske
Dette er en antikrigs, antikapitalisk CD, med sange om Vietnam og korruptionen i de multinationale selskaber.
Omdrejningspunktet på Earles sjette album, Jerusalem, er begivenhederne omkring 11.september 2001. Men modsat Springsteen, så er det åbne politiske og kritiske refleksioner omkring terroraktionerne, der er drivkraften i Earles album.
Hvis ikke Jerusalem, får lytteren til at blive en del af den voksende antikrigsbevægelse, så er det lytteren og ikke Steve Earle, der har et problem, både med sit engelske og med sin politiske samvittighed.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed