Socialistisk Arbejderavis
Nr. 209 – November 2002 – side 3
Socialistisk Arbejderavis mener
Stop USA’s terror
Verden er rykket tættere på en brutal og blodig krig efter at FNs sikkerhedsråd d. 8. november vedtog resolutionen mod Irak. Skrælles al diplomatisk retorik væk, fremstår FN-resolutionen som en dødsdom over tusinder af irakiske mænd, kvinder og børn. Resolutionen fungerer kun som en undskyldning for USA til at angribe landet hvornår som helst USA vurderer at Irak har brudt resolutionen.
USA’s dagsorden er ikke at afvæbne Irak – meget tyder på, at Irak ikke en gang har nogen masseødelæggelsesvåben. Alle anlæg, der kunne have noget som helst med våbenproduktion at gøre er enten blevet bombet under sidste Golfkrig eller ved de konstante bombardementer over landet de sidste 12 år. Sanktionerne mod Irak har, udover at tage livet af en halv mio. børn, udraderet landets sundheds- og skolesystem, og medført total kontrol med al import, det gælder også evt. bestanddele til produktion af masseødelæggelsesvåben.
Blodbad
USA’s dagsorden er heller ikke at redde den irakiske befolkning fra diktatoren Saddam Hussein. Indtil 1990 var Irak faktisk en af USA’s vigtigste allierede i Mellemøsten. USA støttede Irak i krigen mod Iran, en krig hvor Saddam Hussein brugte masseødelæg-gelsesvåben produceret i og solgt fra USA mod den iranske civilbefolkning. Senere var det kurderne i Irak der blev udsat for giftgasangreb. USA sagde ikke noget...
USA forbereder sig på et blodbad der vil lægge Irak i ruiner. New York Times fra d. 10. november rapporterer, at Bush har “lavet en krigsplan, der vil indebære hurtige militære aktioner for at vinde fodfæste i Irak”. Planen indebærer at “200.000 til 250.000 soldater skal sættes ind med land-, sø- og luftangreb.”
I rapporten “Doctrine for Joint Urban Operations“, fra september i år, redegør den øverste amerikanske militærledelse for, hvordan det amerikanske militær skal lære af erfaringerne med at erobre storbyer, i tidligere krige. Rapporten peger på metoder for total ødelæggelse af civile byer: at jævne bygningerne med jorden, at ødelægge infrastruktur, som el-, vand- og madforsyning, og at fordrive eller myrde civilbefolkningen.
USA’s krigsliderlige linie mod Irak hænger sammen med behovet for at sikre USA’s økonomiske og militære kontrol i det olierige og strategisk centrale Mellemøsten, og ikke mindst ønsker Bush-administrationen at manifestere USA som supermagten på verdensplan.
Verdensdominans
Al tågesnak om humanisme, demokrati og kampen mod terror dækker blot over en kold og kynisk strategi for amerikansk økonomisk og militær dominans på verdensplan.
Op til det kommende NATO-topmøde sidst i november, har USA rejst diskussionen om NATO’s offensive rolle. Under krigen mod Serbien i 1999 brød NATO for første gang med linjen om at være en forsvarsalliance og startede en krig mod Serbien. USA ønsker nu at have en stående NATO-hær, der i fremtiden kan rykke ud til lignende krige – dvs. krige mod lande, der truer amerikanske og vestlige interesser over alt i verden.
Et andet vigtigt spørgsmål, der vil blive diskuteret til NATO-topmødet er de vanvittige amerikanske planer om et missilforsvarssystem. Systemet vil komme til at koste 3-4000 milliarder kroner og bygger højteknologiske radarer, der opsporer fjendtlige missiler på vej mod USA. Via satellit gives der besked til militæranlæg i USA, hvorfra der sendes missiler, som skal ramme og tilintetgøre de fjendtlige missiler.
Får USA et sådant missilsystem vil andre lande, og især Kina, være tvunget til at udvikle missil- og våbensystemer, der kan bryde igennem missilskjoldet, for kun ved at sætte sig udover USA militære trussel, kan der reelt føres en selvstændig politik. Kina er blandt de stærkeste af USA’s økonomiske rivaler, og ved at tvinge landet til oprustning, vil USA svække den økonomiske og industrielle konkurrence på andre områder. Kina udvidede allerede sidste år militærbudgettet med 18 procent.
Thuleradaren på Grønland er en central del af varslingssystemet. Fogh-regeringen har formelt adopteret den forrige regerings strudsemetode og vil ikke tage stilling til Thulebasens rolle i stjernekrigsplanerne før USA retter en officiel forespørgsel. Men Venstre og Konservative har udtrykt begejstring for projektet, og Dansk Folkeparti kan ikke få armene ned i jubel.
Op til NATO-topmødet har regeringen sendt en invitation til USA om at rette en forespørgsel: såfremt USA fremsætter en anmodning om at bruge Thule-radaren, så er regeringen “selvsagt rede til at modtage og behandle en sådan”.
På trods af stor modstand i den grønlandske befolkning, har landstingsformand, Jonathan Motzfeldt meldt positivt ud omkring projektet – hvilket han da også har fået politisk tærsk for. Den grønlandske befolkning er blevet holdt udenfor enhver indflydelse på Thulebasens udenrigspolitiske rolle og intet tyder på, at den danske regering vil ændre politik på det område. Til det er koloniens strategiske rolle for Danmark for vigtig til at opgive, især i NATO-sammenhæng.
Meget tyder altså på, at regeringen – også på stjernekrigsspørgsmålet – vil halse logrende efter USA. Et amerikansk missilforsvarssystem vil føre til oprustning og mere krig. Og spørgsmålet om dansk deltagelse i stjernekrigsprojektet, er vigtig at iddrage i antikrigsarbejdet. Et klart Nej kan kun styrke antikrigsbevægelsen.
Fogh-regeringen har indtil videre ikke turdet bakke fuldstændig op om en amerikansk krig mod Irak, men bryder krigen ud – uden FN-mandat – skal der ikke megen fantasi til for at forestille sig, hvis side regeringen vil stille sig på. Fogh udtalte i Folketingets forespørgselsdebat d. 14. november: ”Vi er overbevist om, at Irak har masseødelæggelsesvåben, og derfor må vi holde alle handlemuligheder åbne.”
Der er et akut behov for at stoppe dette vanvid. Tusinder af irakiske liv står på spil, milliarder af dollars bruges på våbenproduktion, og verdensfreden trues. Verdens største og mægtigste terrorstat USA skal ikke vinde frit spillerum, det har vi en mulighed for at standse.
Opbyg modstanden – NU!
Antikrigsbevægelsen tæller allerede millioner af mennesker verden over og de er ved at organisere sig på internationalt niveau.
60.000 aktivister fra fagforeninger, sociale bevægelser og andre græsrødder i Europa samledes i starten af november til European Social Forum i Firenze. Samlingen af europæiske bevægelser besluttede at lave en fælles europæisk antikrigsplatform, hvor krigsmodstanden skal opbygges i alle lande – NU. Der er planlagt en fælles europæisk aktionsdag mod krigen d. 15. februar, samt demonstration den samme dag krigen evt. bryder ud.
Initiativet Ingen krig mod Irak i København har allerede bakket op om disse beslutninger, og initiativet mobiliserer til antikrigsblokken under demonstrationerne i København d. 14. december.
Dette er et enormt vigtigt skridt fremad for styrkelsen antikrigsbevægelsen i nogle af USA’s vigtigste allierede lande. ESF viser, at en anden verden er nødvendig – og mulig!
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe