Socialistisk Arbejderavis

Nr. 210 – December 2002 – side 4

GATS smadrer velfærden

Kun aktiv kamp kan bremse privatiseringer

Klaus B. Jensen

En bølge af privatiseringer har de senere år hærget gennem Europa og resten af verden. I kølvandet er fulgt et væld af protester en utilfredshed, der på det seneste er tiltaget.

Nedskæringer på sygehusområdet baner vejen for privatisering.

Privatiseringsbølgen har især haft katastrofale følger i en lang række tredjeverdenslande, hvor Verdensbankens strukturtilpasningsprogrammer har voldt mange mennesker alvorlige problemer.

Prisstigning og ulykker

I Bolivias tredjestørste by Cocha-bamba, blev vandforsyningen i 1998 privatiseret på foranledning af Verdensbanken. Amerikanske Bech-tel overtog vandforsyningen og fordoblede prisen på drikkevand, og samtidig blev det forbudt at indsamle drikkevand i regnvandsbeholdere.

I Californien har mange beboere været udsat for strømafbrydelser, fordi private elselskaber har været ved at gå bankerot. Og i Storbritannien har togpassagererne ligeledes haft udlicitering tæt inde på livet. Siden togdriften blev udliciteret er antallet af togulykker steget voldsomt, først og fremmest fordi der ikke er profit i at vedligeholde banenetværket.

Også i Sydafrika er den helt gal. Privatisering af el, vand, sundhed og uddannelses har skabt enorm fattigdom, og betyder, at der i dag er flere beboere i slumkvarterer end under apartheid.

Danmark er ej heller blevet forbigået.

Senest i forbindelse med finansloven, hvor de kommunale og amtslige budgetter er så voldsomt beskåret, at flere amter har planer om at sælge og privatisere hospitaler.

Rengøringen på hospitaler, plejehjem, skoler og andre institutioner har i flere år været udliciteret, hvilket har betydet møgbeskidte skoler og nærmest sundhedsfarlige hospitaler, fordi der ikke bliver gjort ordentligt rent.

Nogle vil måske argumentere for, at servicen i det danske velfærdssamfund er så dårligt, at private firmaer kan gøre det lige så godt. Her er det dog nødvendigt at trække en streg i sandet. Forskellen mellem privat og offentlig velfærd er milevid. Den offentlige velfærd udfører en vigtig opgave for befolkningen, hvorimod private firmaers interesse i at overtage f.eks. sygehuse eller daginstitutioner udelukkende er baseret på profitjagt.

Mens offentlig service er underlagt demokratisk kontrol, er privat service kun underlagt hensynet til aktionærerne.

Privatisering bliver også nærmest en garant for at forskellen mellem rige og fattige vokser, idet det i yderste konsekvens bliver det et spørgsmål om, om man har råd til at betale for kræftoperationen på hospitalet, og om man har råd til vand.

Store dele af verdens befolkning har allerede haft konsekvenserne af privatiseringerne tæt inde på livet. Og alene inden for de seneste par uger har der været strejker og protester i England, Italien og Frankrig.

I Frankrig har offentligt ansatte strejket mod regeringens privati-seringsplaner og i England har tusindvis af postarbejdere strejkede mod Blairs planer om at privatiserer Royal Mail.

Og det nytter at slås.

I Bolivia blev en 17-årig dreng dræbt under de massive protester, der i sidste ende betød, at firmaet Bechtel blev tvunget til at trække sig. Og i vores hjemlige hønsegård tvang forældre og pædagoger i Assens sidste efterår ISS ud af driften af daginstitutionerne og tvang en Venstre-kommune til at rekommunalisere institutionerne.

Spørgsmålet om privatisering og udlicitering har været aktuel i mange år, men GATS gør spørgsmålet endnu mere aktuelt.

GATS (Generel Agreement on Trades in Services) er en handelsaftale, der i øjeblikket forhandles i verdenshandelsorganisationen WTO. Intentionen er, at private firmaer og investorer skal have fri adgang til en lang række serviceydelser. Det drejer sig om alt fra sundhedsvæsen over miljøstyring, til uddannelse og børnepasning.

Derfor er det nærmest sikkert, såfremt GATS ikke stoppes, at priva-tiseringsbølgen vil vokse voldsomt i omfang.

Indtil videre har medlemslandene i WTO brugt tiden på at udtage de områder, hvert enkelt land ønsker at GATS-aftalen skal indbefatte. Arbejdet er foregået i små eksklusive klubber, kaldet beachclubs, hvor magthaverne i de enkelte lande har afholdt hemmelige møder med erhvervsfolk.

Til marts er der så deadline for hvilke områder hvert enkelt land ønsker at byde på i de øvrige medlemslande.

Klasseforskelle

Konsekvensen af alle disse bestræbelser er, at en stat kun må bevillige penge til det offentlige uddannelsessystem, hvis der ydes den tilsvarende støtte til de private uddannelsesinstitutioner, der er på “uddannelsesmarkedet”.

Vi ser allerede i dag, hvor svært politikerne har ved at bevillige tilstrækkelige midler til folkeskolen, så det er ikke svært at forstille sig massive nedskæringer på de offentlige skoler til fordel for de private skoler.

Dermed vil vi få et uddannelsessystem, der for alvor præges af konkurrence og ulighed – med de fattiges børn på faldefærdige offentlige skoler, og de riges børn på ISS- og McDonald’s-ejede privatskoler. Det samme scenarie vil vi komme til at se indenfor sundhedssektoren, ældresektoren, børnepasning etc.

Men GATS får ikke kun konsekvenser i forhold til velfærden. GATS skal nemlig forhindre alle handelshindringer. Det kan derfor være nødvendigt at slække på miljøkrav, menneskerettigheder og arbejderrettigheder, hvis det holder andre firmaer ude fra markedet. GATS er vigtig for de multinationale, fordi aftalen kan sikre dem adgang til – og dermed profitter fra de enorme markeder, der i dag er i offentlig regi.

GATS er også vigtig for de multinationale, fordi aftalen vil lovfæste liberaliseringen af hele det offentlige område på præmisser, som gør det enormt svært at rulle privatiseringer tilbage, når de engang er sat igennem. GATS skal stoppes, hvis ikke verdens skæbne skal ende i de multinationales profithungrende gab. STOP GATS og deltag i kampen mod privatisering og udlicitering hvor end den finder sted.