Socialistisk Arbejderavis
Nr. 210 – December 2002 – side 6
Imperialisme bringer krig
Hans Erik Madsen
Mens Bush, Blair og Fogh fortsætter optrapning til krig mod Irak, vokser modstanden mod krigsplanerne. Socialistisk Arbejderavis har tidligere omtalt de gigantiske fredsdemonstrationer i England, USA og Italien – herunder den hidtil største antikrigsdemonstration i Europa nogensinde, som fandt sted i Firenze d. 9. november, hvor 1 million mennesker demonstrerede imod krigen. Siden hen har der været store demonstrationer i bl.a. Tyrkiet og Australien.
Her i Danmark breder den aktive modstand imod krigen sig også. Og det er især på uddannelsessteder modstanden bliver organiseret. Men også blandt akademikere og faglige organisationer organiseres målrettet krigsmodstand. D. 28. november indrykkede 400 universitetslærere og intellektuelle et åbent brev i Information, med opfordring til at standse krigen, og ophæve handelsembargoen mod Irak. Annoncen er lavet på initiativ fra gruppen ”Forskere for fred” (www.fred.dk/forskere).
En gruppe faglige organisationer på Sydfyn har startet initiativet Nej til krig – Sydfyn. Henrik Nedergaard fra initiativet udtaler: ”Med den såkaldte ”krig mod terror” er det langt om længe lykkedes militærindustrien, med god støtte fra høgene i Washington og andre steder, at opnå det de har drømt om i mange år: at en stor del af verdens rigeste lande er i en form for permanent krigstilstand. Det er derfor vigtigere nu end nogensinde at alternative analyser og andre modeller for konfliktløsning og for den fremtidige udvikling bliver gjort tilgængelige for befolkningen. Der findes alternativer til krig!”
Det næste vigtige skridt for krigsmodstanden herhjemme bliver at gøre den europæiske aktionsdag mod krigen d. 15. februar, til en kæmpe-manifestation af krigsmodstand. Skulle det ske, at høgene starter krigen inden d. 15. februar, skal alle krigsmodstandere på gaden umiddelbart efter krigen er brudt ud. Mød så op til demonstration på Rådhuspladsen i din by næste gang klokken bliver 20 efter angrebet. Og den første lørdag efter et angreb mod Irak organiseres der også demonstrationer lokalt.
Vi er en del af en international bevægelse imod krigen – nu har vi ansvaret for at opbygge og styrke modstanden herhjemme, så vi kan standse høgenes krigsvanvid.
”Hvis du kun tror, det (krigen, red.) handler om Irak, kan du godt tro om! Irak er kun en prøve. Bagefter kommer turen til Iran, Syrien eller andre lande. Den amerikanske regering har en plan om at opdele Irak: den sydlige del skulle blive et amerikansk protektorat, mens den østlige (kurdiske, red) del skulle gå til Tyrkiet. Det er en farlig plan. Målet er at dominere hele verden. De amerikanske politikere kommer ikke til at betale prisen, det gør den irakiske befolkning. Krig er forkert. Tusindvis vil dø, er det et alternativ til Saddam Hussein?” Ordene kommer fra den tidligere chef for FN’s våbeninspektører i Irak, Scott Ritter.
Igangsættelsen af nye våbeninspektioner i Irak har da heller ikke ført til, at USA har nedtrappet forberedelserne til krig. Tværtimod har Bush og høgene i hans administration ingen interesse i, om eventuelle irakiske masseødelæggelsesvåben bliver opdaget eller ej. Indrømmer Saddam at have masseødelæggelsesvåben er det en undskyldning for krig, hvis han fastholder, at Irak ikke har masseødelæggelsesvåben, kaldes han løgner, og får bomber i hovedet alligevel.
Trods åbenlyse vestlige provokationer har Irak indtil videre samarbejdet med våbeninspektørerne. Alligevel diskuteres det åbent i Bush-administra-tionen hvornår – ikke om – Saddam skal fjernes fra magten.
Våbeninspektørernes leder, svenskeren Hans Blix, udsættes for massiv bagvaskelse i amerikanske medier, og beskyldes for at være pro-irakisk. Det tyder på, at USA stærkt overvejer at underkende våbeninspektørernes arbejde. Dermed kan Bush afvise rapporter, der kunne konkludere at Irak sandsynligvis ingen masseødelæggelsesvåben har, og starte krigen.
Det er nemlig vigtigt for USA at få startet denne krig hurtigst muligt. Og det handler altså ikke om at redde verden fra angreb med irakiske masseødelæggelsesvåben, ej heller om at redde det irakiske folk – tvært imod. De tusinder af irakere, der vil blive myrdet ved et amerikansk angreb, bliver ofre for USA’s påtrængende behov for at manifestere verdensherredømmet. Og den eneste måde USA kan gøre dette på, er ved at demonstrere sin enorme militære magt.
Et nyt Vietnam
Økonomisk møder USA voksende konkurrence fra EU og Kina, og for at kunne bevare amerikanske økonomiske interesser rundt om i verden, er det nødvendigt at vinde og forsvare USA’s militære dominans på verdensplan. Om nogen år kan det være for sent, hvis USA overhales økonomisk af lande som Kina – et af de få lande i verden med stigende vækstrater.
Irak er et skridt på vejen mod verdensdominans, og det er afgørende for USA at vinde denne krig – vi kan derfor gå en langvarig og blodig krig i møde, først i Irak, og siden hen i andre lande, som Syrien og Iran. Disse lande nævnes allerede som kommende bombemål i kredse tæt på Bush-administrationen.
Daniel Ellsberg – en tidligere embedsmand fra det amerikanske forsvarsministerium – advarer imod krigen: ”Det hele minder om optakten til krigen mod Vietnam i 1960’erne. Regeringen arbejder på at finde en undskyldning for at indlede en krig mod Irak”.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed