Socialistisk Arbejderavis
Nr. 210 – December 2002 – side 6
Bush's danske skødehunde
Hans Erik Madsen
Den danske regering gør alt for at markere sin uforbeholdne opbakning bag USA’s kommende krig mod Irak og den bredere kamp mod terror. USA har henvendt sig til 51 lande om at bidrage til en militærstyrke, der skal være med til at afvæbne Irak, hvis det bliver nødvendigt. En henvendelse Danmark, som et af de første lande, allerede har sagt ja til.
Fogh-regeringen følger også lige i hælene på USA’s tolkning af FNs sikkerhedsråds Irak-resolution. Såfremt Irak ikke opfylder de betingelserne anser USA det ikke for nødvendigt – modsat de fleste lande i FN – at vedtage en ny resolution, som tager stilling til de videre skridt.
USA vil have krigen så hurtigt som muligt – og det bakker Anders Fogh og de borgerlige 110% op bag.
Venstre er et rigtig USA- og George Bush-supporter parti. På Venstres landsmøde i september lød det således fra Anders Fogh: ”Vi er ikke enige i USA med alt, men det, der forener os, er langt stærkere end det der skiller. Og det er kun USA, der er i stand til effektivt at forsvare verdens frie samfund mod tyranner, terrorister og gale krigsherrer”.
Men Fogh-regeringen har været nødt til at trække lidt i land, og sløre deres ubetingede støtte til krig.
Deres problem er nemlig, at den ikke har et flertal i befolkningen bag en støtte til Bush krigslinje.
En undersøgelse fortaget i oktober af Greens, for Dagbladet Børsen viser, at 74 % i Danmark siger nej til at støtte et angreb på Saddam Hussein, hvis USA starter krigen uden FN-godkendelse. Og en meningsmåling i Jyllands Posten d. 20.10 viser, at 48% er imod en krig mod Irak.
A.P. Møllers bånd til USA
Men hvorfor fremtræder Fogh-regeringen mere og mere som en af Bush’s logrende skødehunde?
Der er flere forklaringer. Men fælles for dem er, at det er historien om, hvordan økonomiske og politiske interesser er dybt sammen vævede, og hvordan økonomisk konkurrence hænger sammen med militær styrke.
Den danske regerings opbakning til USA skal ses i sammenhæng med de tætte politiske og – ikke mindst – økonomiske bånd til USA.
Danmarks største kapitalist, Mærsk McKinney Møller, har et tæt samarbejde med den amerikanske stat. I august fornyede Mærsk Sealand en milliardkontrakt om vedligehold og transport med det amerikanske forsvarsministerium Pentagon. I perioden efter USA’s seneste krig mod Irak i 1991, indgik koncernen milliard-kontrakter med det amerikanske forsvar, efter at have stillet gratis containerskibe til rådighed for den amerikanske hær. Og et datterselskab indenfor A.P.Møller koncernen indgik for et par måneder siden en milliard kontrakt med det amerikanske forsvarsministerium om driften af 8 forsynings-skibe i forbindelse med opbygningen til en ny krig mod Irak.
Og sidste skud på stammen blev lanceret på det netop afholdte Nato-topmøde, hvor et dansk forslag om at samle alle Nato-landenes søtransport i én stor pulje fik opbakning. Efter amerikansk mønster lægger forslaget op til at etablere en sealift-kommando, baseret på langtidsleje af ro-ro skibe, containerskibe m.m, der skal lejes fra private rederier, som f.eks. Mærsk og DFDS. Ro-ro skibe er skibe, hvor f.eks. kampvogne, mandsskabs-vogne og lastvogne selv kan køre ombord.
Mærsk har styr på containerskibene og DFDS er Danmarks største passager- og ro-ro rederi. Og det er netop skibe med ro-ro kapacitet, der ventes at blive rygraden i Natos nye søstyrke.
Forslaget er lavet i et samarbejde mellem Mærsk datterselskab Maersk Broker, som i mange år har samarbejdet med den amerikanske flåde, og det danske Forsvarsministerie, som samtidig satser på at få det nye hovedsæde for søstyrken placeret i Danmark.
Filosofien er ganske klar: hvad der er godt for A.P.Møller er også godt for den danske stat – og så kan der endda dryppe lidt af til en anden dansk storkapitalist, DFDS.
Regeringen følger efter
Den danske stat og regeringen følgagtighed og lydhørhed overfor såvel USA og A.P.Møller er ikke af ny dato.
Under USA’s krig mod Irak i 1991, støttede Danmark USA’s olie-krig ved at sende krigsskibet Olfert Fischer til Golfen – fyldt med danske soldater. Ved USA’s krig mod Afghanistan, sendte Danmark soldater, og d. 2. oktober i år var danske soldater med til at smide bomber over Afghanistan. For første gang siden 2. verdenskrig deltog danske soldater i regulære krigshandlinger, denne gang som Nato-allieret med USA.
Dette skifte ses også i, at Danmark bruger flere penge på krig end på humanitær hjælp i Afghanistan. Ifølge Udenrigsministeriet yder Danmark i år 199,5 millioner kroner i støtte til humanitære projekter, der kan bringe det civile samfund på fode igen, mens den danske krigsindsats hidtil har kostet et godt stykke over 200 millioner kroner.
På Nato-topmødet blev den danske regerings USA-loyale linje bekræftet. Fuld opbakning til USA’s krav til Nato om oprettelse af en ny Nato udrykningsstyrke på 21.000 mand, der skal kunne sættes ind overalt i verden mod ”terrorisme og slyngelsstater.” Og fuld opbakning til, at USA’s vanvittige ide om et missilskjold skal overføres til Europa. Konkret blev det vedtaget at undersøge pris og muligheder for et sådant raketskjold.
Udrykningsstyrker og missilskjold fører til mere krig og oprustning – samtidig med at fattigdommen øges og velfærden falder.
Billede: Den danske regering bakker logrende op om USA's aggressive udenrigspolitiske linie, med optrapning til krig mod Irak, men også når det gælder stjernekrigsprogrammet
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed