Socialistisk Arbejderavis
Nr. 210 – December 2002 – side 7
Amerikansk missilforsvar: Næste skridt på vejen til verdensdominans
Margit Johansen
Missilskjoldprojektet er et afgørende element i præsident Bush’s magtpolitik, der skal sikre at USA bliver den globale enehersker.
Krigen mod Irak er den direkte militære krig som skal vise verden, at ingen skal gå op imod USA. Missilskjoldprojektet skal være det forsvarssystem, der skal sikre at ingen gengældelsesangreb kan ramme USA, når de fører krig rundt om i verden for at sikre deres interesser.
Angreb – ikke forsvar
Et ekspertudvalgt som den hollandske regering har nedsat kom for nylig med en rapport om det amerikanske missilforsvars-projekt. Heri står der at ”missilforsvar nok er mere end blot et amerikansk svar på en opfattet trussel”. Det er ”en ekstra garanti for, at amerikansk udenrigspolitik kan opretholde handlefrihed i regionale anliggender”. Det bemærkes også, at ”Missil-forsvar handler ikke kun om forsvar, men også om angreb”.
Og Bush omgiver sig med rådgivere og støtter sig til republikanere der mener, at begrænsede atomkrige kan bruges i regionale krige som f.eks. overfor Saddam Hussein i Irak.
Spørgsmålet om brug af Thule-basen som en del af missilforsvarsprojektet har, forståeligt nok, været centralt i den netop overståede valgkamp på Grønland.
Til Information d. 25. november siger Johan Lund Olsen, landstingsmedlem af venstrefløjspartiet IA (Inuit Atagatigiit): ”Bekymringerne omkring missilskjolds-planerne optager rigtig mange mennesker her i Grønland. De kan godt se, at der er risiko for en ny ustabilitet i verden, og at man risikerer et nyt våbenkapløb. Samtidig er Grønland særligt udsat, fordi banerne for de interkontinentale missiler går over de arktiske områder, og fordi nedfaldet fra missilerne, efter de er nedskudt af ameri-kanerne, vil give radioaktiv, kemisk og biologisk forurening af vores fjelde og i havet”
Grønlænderne stoler heller ikke på den danske regering i dette spørgsmål.
Såvel den tidligere som den nuværende regering har i lang tid sagt at de ikke ville tage stilling ift. Thules anvendelse i missilprojektet før der kom en henvendelse fra USA.
Alt tyder på, at der kom en ikke-offentlig gjort henvendelse i juli som der sandsynligvis er svaret positivt på. For da missilprojektet var på dagsorden på det nyligt overståede NATO-topmøde, sendte den danske regering skyndsomt et henvendelse til USA om at nu ville de gerne spørges.
På NATO-topmødet var de så yderst positive i.f.t. missilprojektet.
Det vækker vrede på Grønland, fordi et enigt landsting har krævet at USA og Danmark accepterer en genforhandling af forsvarsaftalen fra 1951, og at Grønland får selvstændig forhandlingskompetence i udenrigs- og sikkerhedspolitik. Dette helt rimelige krav er afvist flere gange af den danske regering.
Grønlandsk løsrivelse?
Blandt grønlænderne er der stor tilslutning til at det handler om løsrivelse fra Danmark hvis dette krav ikke indfries. Og løsrivelses-partierne vandt landstingsvalget i Grønland d. 3 december.
Josef Motzfeldt fra IA siger til Information d. 25. november: ”Danmark er snart ved at forpasse århundreders mulighed for at sætte dagsordenen om en sikker verden. Foreløbig danser Danmark jo efter piben hos en krigsgal amerikansk præsident – og det er ikke en fredspibe”.
Antikrigsbevægelsen herhjemme må også diskutere den danske/grønlandske rolle i missilprojektet – Irak-krigens forsættelse.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed