Socialistisk Arbejderavis
Nr. 210 – December 2002 – side 8
“Kommunismens Sorte Bog”
Fejl på fejl på fejl ...
Frank Antonsen
I 1997 udgav en række franske intellektuelle et opgør med kommunismen i form af ”Kommunismens Sorte Bog”, der nu er udkommet på dansk.
Bogen lægger sig i kølvandet på strømmen af gamle stalinisters offentlige bodsøvelser, som det eksempelvis har kunnet følges i årevis i Weekendavisen.
Bogen “Kommunismens sorte bog” forsøger forfatterne at sidestille Lenin og Stalin, og dermed sværte den russiske revolution. Men revolutionen var en eksplosion af demokrati.
Bogens officielle mål er at vise at kommunismen og socialismen er langt værre end nazismen. Naturligvis er bogen blevet mødt med diskussion, og naturligvis har højrefløjen taget bogen til sig som en ny bibel. Men hvad indeholder bogen egentlig?
Efter at have gransket diverse arkiver og foretaget en masse skøn, når bogens forfattere frem til, at op mod 100 millioner skulle være døde som direkte konsekvens af kommunismen. Der er helt klart tale om en enorm forbrydelse, men hvor ligger den?
Kigger man nærmere på tallene, ser man straks at de 80 millioner kommer fra regimer i Asien, Cuba og Afrika – alene Kina tegner sig for 60 millioner.
Bogens forfattere skelner nemlig ikke mellem Lenin og Trotskij på den ene side, og Stalin, Mao og Pol Pot på den anden. Det er især grotesk eftersom man i Politiken d. 7/12 i år kunne læse, at det var USA’s præsident, Jimmi Carter, der nu er indstillet til Nobels Fredspris, som bevæbnede Pol Pot regimet.
Er Carter nu en ærkerød kommunist?
Andre tal, især i Latinamerika og Afrika, skyldes borgerkrige, hvor der ganske rigtigt var en eller flere såkaldte marxistiske guerilla grupper blandt de kæmpende, men der var altså også en fløj bevæbnet og støttet af USA og de europæiske magter. Hvorfor skal venstrefløjen have al skylden?
Det peger faktisk på et andet kendetegn: alle dødsfaldene, der har fundet sted i såvel sovjettidens Rusland som Kina, Nordkorea osv. tilskrives udelukkende kommunismen. Modstanderne er slet ikke til stede. Det er især værd at have i baghovedet, når man betragter de sidste 20 millioner, som er det dødstal forfatterne når frem til for Sovjetunionen.
For det første skyldes en meget stor del Stalins politik fra 30erne og frem, men forfatterne vil også meget gerne “bevise”, at Lenin og Trotskij var ligeså slemme.
Efter arbejderne og bønderne havde smidt den borgerlige regering på porten i oktober 1917, blev den nye stat invaderet af flere fremmede magter udover resterne af zarens gamle hær. I den efterfølgende borgerkrig døde massevis af russere, enten som direkte følge af krigen eller som resultat af hungersnød.
Det vil være naivt at påstå, bolsjevikkerne med Lenin og Trotskij i spidsen ikke begik fejl, men det er forrykt at tilskrive dem samtlige dødsfald. Hungersnøden blev forværret efter Brest-Litovsk freden, som bolsjevikkerne blev tvunget til at indgå med tyskerne, hvori størstedelen af landets kornlagre tilfaldt tyskerne, men det var ikke et udtryk for bolsjevikkernes politik.
Den tidlige sovjetstat var alt andet end et blodigt, undertrykkende diktatur. Tværtimod så man en eksplosion af demokrati, hvor almindelige folk lærte at læse, og kunne tage aktivt del i statens styring. Oprindeligt blev tilfangetagne modstandere løsladt, hvis de lovede ikke at gå til krig imod den nye sovjetstat. Den “røde terror” voksede kun langsomt frem under pres fra den langt voldsommere “hvide terror”.
Lenin mente, at enhver kokkepige skulle kunne regere landet i stedet for eliten.
Men desværre blev det spæde arbejderdemokrati kvalt i mangel på spredning til andre lande – og af et nyt bureaukrati med Stalin i spidsen. Allieret med en række af zarens gamle embedsmænd lykkedes det at opbygge et forfærdentlig bureaukrati.
Men for forfatterne er det vigtigt at sidestille Stalin og Lenin. Fordi det i virkeligheden den arv, bogens forfattere ønsker at gøre op med, især nu hvor oprøret mod kapitalismen atter begynder at vokse frem.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed