Socialistisk Arbejderavis
Nr. 210 – December 2002 – side 10
Socialdemokratiet
Ny formand – samme politik
Hans Erik Madsen
Socialdemokraternes krise og splittelse fortsætter med Poul Nyrups afgang, og Lykketofts kandidatur som ny partiformand.
Men Lykketoft vil lige så lidt som Nyrup taget fat ved nældens rod: at partiets reelle problem er, at de konkurrerer med de borgerlige om vælgernes gunst på de borgerliges hjemmebane: at markedsøkonomien dikterer om der er råd til velfærd og “fremmede”.
Mogens Lykketofts adskiller sig ikke væsentligt politisk fra Poul Nyrup Rasmussen. Det er Lykketoft, som har støbt langt de fleste af kuglerne under partiets ni år som regerings bærende parti og i det forløbne år som opposition.
På de borgerliges hjemmebane
Og i samtlige år har forskellen mellem de borgerlige og Socialdemokraterne været minimal, og altid på de borgerliges hjemmebane: nedskæringer og privatiseringer, mere markedsorientering, nye ledelses- og lønformer inden for det offentlige område – senest Socialdemokraternes tilslutningen til afskaffelsen af universiteternes autonomi og demokrati; yderligere stramninger overfor indvandrere, lavere skatter til erhvervslivet, angreb på efterlønnen osv.
Socialdemokraterne tabte ganske enkelt valget fordi de førte borgerlig politik. Forskellen på Nyrup og Lykketoft er mest, at Lykketoft er lidt mere kritisk overfor USA og George Bush og mindre Israel-venlig end Nyrup. Samtidig er Lykketoft på indvandrer- og flygtningepolitikken mere kritisk over for strammere som Karen Jespersen og de storkøbenhavnske borgmestre i partiet.
Socialdemokraternes søsterpartier i en række europæiske lande – Østrig, Italien, Portugal, Frankrig og Holland – har inden for de seneste år lidt lige så store valgnederlag som Socialdemokraternes herhjemme. Og alle steder har det været partiernes borgerlige politik, som har skubbet deres vrede vælgere over til de borgerlige og fremmedfjendske partier.
Tony Blairs New Labour har været flagskibet og modellen for de socialdemokratiske partiers vej til magten igen først i 90’erne. Men også i England begynder vreden mod New Labours borgerlige politik for alvor at slå ud i lys lue: brandmænd og lærere og mange andre strejker for mere i løn og anstændige forhold.
Et billede som ikke adskiller sig fra resten af Europa, hvor de borgerlige regeringer også har enorme problemer med vrede arbejdere indenfor både det private og offentlige område, der ligesom i England strejker og demonstrerer for mere i løn, mod nedskæringer, privatiseringer og fyringer. Og mange af disse arbejdere er, ligesom i England, også vrede over, at deres regeringer støtter en krig mod Irak, og er villige til at dræbe tusinder og atter tusinder uskyldige, og bruge milliarder af kroner på dette barbari, samtidig med at der ikke er råd til velfærd på hjemmefronten.
Ny venstrefløj
Opbygningen af en ny venstrefløj, som ideologisk opstiller socialismen som alternativet til markedsøkono-miens nyliberalisme og i praksis organiserer modstand og bevægelse mod privatisering, krig og nedskæringer, er afgørende for at kunne opsamle den utilfredshed og vrede som findes – og som gør at store dele af arbejderklassen reelt er politisk “hjemløse” og skifter mellem at stemme borgerligt eller socialdemokratisk, eller i frustration enten ikke stemmer eller stemmer på det yderste højre og fremmedhadet!
Den nye venstrefløj forsøger vi i ISU at bidrage til bliver opbygget.
Billedtekst:
Socialdemokraternes krise bygger på den højredrejning partiets top har gennemgået, og Lykketoft er ikke manden til at løse problemerne.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed