Socialistisk Arbejderavis
Nr. 212 – Marts 2003 – side 5
SU er ikke café-penge
Johanne Schmidt-Nielsen
Debatten om SU’en er for alvor gået i gang. Regeringen har endelig fået øjnene op for, at de mange studerende med børn på nuværende tidspunkt lever på et absolut minimum. Derudover vil man sætte ind overfor gruppen af studerende med handicap, der grundet deres sygdom har problemer med at gennemføre et studie på en “almindelig” SU.
Hjælpen til de to grupper kan ingen være imod, tværtimod burde man have sat ind overfor disse problemer for længe siden. Men at man vil hjælpe en gruppe, der har det svært, ved at tage fra andre studerende, er ikke acceptabelt.
Regeringen har, støttet af en lang række partier, lagt op til, at de hjemmeboendes SU enten skal sættes ned eller fjernes helt, så de kan tilføres andre steder i systemet. Det er lykkedes dem at indføre begrebet “cafe-penge” ikke alene i pressen, men også i mange almindelige menneskers bevidsthed.
Det er ikke sandt, at den danske gymnasieungdom lever deres liv på cafeer og diskoteker. Checken med de såkaldte “cafe-penge” er for langt størstedelen af eleverne på diverse ungdomsuddannelser den, der gør det muligt at betale for mad, tøj og tandlæge, for ikke at nævne udgifterne til brugerbetaling. En udgift, der i øvrigt er steget kraftigt i den seneste tid.
Ved at skære i SU’en, tvinges vi til at være økonomisk afhængig af forældrene på trods af, at vi på alle andre områder bliver betragtet som “rigtige voksne”. Vi skal selv betale vores tandlægeregning, vi kan stemme, og hvis vi gør noget forkert straffes vi på lige fod med alle andre voksne.
Den sociale arv
Statsministeren sagde i sin nytårstale, at samfundet skulle hjælpe til at nedbryde den negative sociale arv. Det gør man ikke ved at skære i SU’en, tværtimod. Hvis man vil sikre et uddannelsessystem, hvor alle har lige muligheder, er det nødvendigt at have et SU-system, der giver folk mulighed for at gå i skole uanset, hvilken baggrund man kommer fra.
Et sådant system sikres kun ved at ofre de penge, det koster at give folk et ordentligt udgangspunkt – til gavn for den enkelte og til gavn for samfundet som helhed.
Johanne er næstformand i DGS, men artiklen udtrykker hendes personlige synspunkter og ikke nødvendigvis DGS’s – red.
Se også:
SAA 212: Regeringens gymnasiereform: Eliteskole og social sortering
SAA 212: Anmeldelse: Et spørgsmål om klasse
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed