Socialistisk Arbejderavis
Nr. 2 – November 1984 – side 8
»Valget« i Nicaragua
Jørgen Lund
Efter valget den 4. november vil FSLN ganske sikkert stadig sidde med magten.
Det bliver gennemført, fordi der er store internationale ønsker om det. Reagans politiske modstandere ønsker et lovligt styre som argument imod regeringens åbne eller dårligt skjulte forsøg på at vælte FSLNs styre. Og den socialdemokratiske Socialistisk Internationale har sammen med bl.a. Cuba spillet en meget direkte og aktiv rolle for at få presset parlamentariske forhold igennem i Nicaragua.
Den alvorligste følge af valget bliver internt i Nicaragua, hvor FSLN håber at kunne styrke sin klasse-samarbejdslinie med borgerskabet, der stadig ejer og bestemmer over langt den største del af produktionen, så det ikke kommer til brud med hverken borgerskabet eller arbejderklassen.
Trods strejkeaktivitet har arbejdernes tålmodighed med FSLNs nationale forsoningskurs ikke nået noget vendepunkt til fordel for en politik i arbejdernes egen interesse og på arbejdernes egne betingelser. Men mulighederne er der – jo mere arbejderne skal knokle og betale for den nationale genopbygning, jo mere vil utilfredsheden kunne finde grobund. Hvis en revolutionær organisation politisk kan udfordre FSLNs ledelse, vil der opstå nye muligheder for at give revolutionen et socialistisk perspektiv.
Men med valget vil FSLN kunne forene det nationale skær af »befriere« og »reformgivere«, som indtil nu har blændet arbejderklassen, med den parlamentariske autoritets lov og orden. Ledelsen af landet og de politiske problemer skal i højere grad overlades til FSLN og ordnes på den parlamentariske scene. Nationalforsamlingen bliver den nye autoritet over for arbejderklassen – al utilfredshed bedes gemt til næste valgdato!
De masseorganisationer, hvis opgave det har været at mobilisere befolkningen bag FSLNs klassesamarbejdslinie, vil også få en endnu ringere indflydelse og selvstændig politisk rolle, end de nogensinde har haft.
For FSLN er valget også en indrømmelse, der skal få borgerskabet og oppositionen til at medvirke til landets genopbygning og stabilisering. Men over for USA og de mest regerings-fjendtlige og kontrarevolutionære kræfter vil det næppe få nogen betydning. Slangens hugtænder og appetit på FSLN vil ikke ændre sig. Tværtimod vil nye slanger vokse sig fede og betydningsfulde i den nye parlamentariske ormegård. Både den interne og udenlandske kontrarevolution vil kræve flere indrømmelser af FSLN.
Valget står mellem FSLNs klassesamarbejdslinie overfor en del af den borgerlige opposition. Men arbejderne og befolkningen i Nicaragua kan også vælge at bestemme selv. Hvad der skal produceres, og hvem der skal bestemme i landet! Men det valg afgøres ikke i valglokaler og nationalforsamling.
Billedtekst:
Daniel Ortega – FSLNs præsidentkandidat
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed