Socialistisk Arbejderavis
Nr. 224 – 4. februar 2004 – side 5
USA set fra neden
Hvem vælger præsidenten?
Jørn Andersen
Skal man tro de økonomiske bidrag, så er valget stort set afgjort. I midten af oktober havde George W. Bush allerede modtaget over 132 millioner dollars – mens alle andre kandidater tilsammen endnu ikke havde rundet de 100 millioner.
Hos Demokraterne ledes feltet af Howard Dean (25 millioner $) og John Kerry (20 millioner $). Men der er stor forskel på bidragenes størrelse: Kerrys største bidrag på $97.650 er ikke blot mange gange større end Deans største bidrag på $15.000 – det er større end Deans 10 største bidrag tilsammen. Kerrys 10 største er over $600.000.
Men betyder det, at Howard Dean er “venstrefløjens kandidat“? Han er ganske vist krigsmodstander. Og i modsætning til Kerry, Edwards og Clark er han tilsyneladende ikke direkte i lommen på storkapitalen eller på det demokratiske partis establishment.
Men forskellen til valget i år 2000 er dog markant. Dengang opstillede Ralph Nader fra De Grønne uden for to-parti-systemet. Hans møder trak 1000-vis af deltagere – og især fra den halvdel af befolkningen, der normalt ikke deltager i valgene i USA: De fattige, de sorte, de spansktalende. Han trak kravet om et anti-kapitalistisk alternativ ind på den offentlige politiske scene.
Især i starten var Dean også i stand til at trække nye grupper til sin kampagne. Hans bramfri stil og hans insisteren på, at man ikke bliver et alternativ til Bush ved blot at sige det samme gav mange et håb om forandring.
Men i modsætning til Nader begyndte Dean at bøje af, så snart primærvalgene gik i gang. Først var det (krigstilhængeren) Al Gore han allierede sig med. Så erklærede han, at hans økonomiske politik var lige så konservativ som Bush’s. Og senest er også stilen blevet afpudset og stueren.
Og hvad så? Listen over politikere, der har tilpasset sig for at blive valgt er jo kilometer-lang. Problemet er blot, at venstrefløjen i USA denne gang har valgt ikke at stille op, men i stedet at støtte Demokraterne.
Ikke fordi ønsket om forandring er mindre end for 4 år siden: Millioner har protesteret mod krigen. Endnu flere er trætte af Bush’s skattelettelser til de rige, hans anti-miljø-politik, brugerbetaling for basal velfærd osv. Ønsket om at komme af med Bush har en bred appel.
Men det er netop ønsket om at komme af med Bush, der har fået venstrefløjen til ikke at føre sin egen kampagne, “for ikke at splitte stemmerne“.
Resultatet er at valgkampen nu føres på hvem der bedst er i stand til at appellere til de få procent på den politiske midte – frem for at få aktiveret de mange millioner, der for længe siden har gennemskuet establishment-politikernes kamp om taburetterne.
Det er højst tvivlsomt om denne taktik vil vælte Bush. Hvis den gør, vil USA måske få en ny præsident, som smiler lidt mere – men vi vil få lige så mange krige, lige så meget nyliberalisme eller angreb på velfærd og borgerrettigheder som under Bush.
Som Malcolm X sagde i 60erne: “Hvis man sætter Demokraterne forrest, så sætter de dig bagest.“
Så vil valget ikke blive afgjort af de millioner, der har protesteret på gaderne, men af de millioner, som de store selskaber har satset på deres yndlingskandidater.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed