Socialistisk Arbejderavis
Nr. 236 – 24. november 2004 – side 4
Racistiske domme i Curra-sag
Charlie Lywood
Mordet på Antonio Curra var forfærdeligt. En sympatisk og søgende sjæl døde på gaden uden familie og venner i et fremmed land. Men selv om Hizir og Ferhat Kilic førte kniven, er det det danske samfund, som bør anklages. Hizir og Ferhat er produkter af den måde, de er blevet behandlet på. De var 16 og 18. To fortvivlede og forvirrede unge, som ikke har fået den nødvendige hjælp til at få styr på deres eget liv. Nu er deres liv stort set endt, før det er begyndt.
Udtrykket ”Fucking luderland” blev blæst ud via allehånde medier, da Hizir og Ferhat Kilic ytrede deres desperation over dommene for mordet på Antonio Curra. De fik henholdsvis 10 og 8 års fængsel og derefter ”udvisning for bestandigt”.
Forargelsen over de to ville ingen ende tage. Pia Kjærsgaard med udsagnet, ”vi har ikke noget at bruge dem til”, viste endnu engang hvilket horribelt menneskesyn, Dansk Folkeparti besidder.
Justitsministeren Lene Espersen var i samme boldgade, da hun glædede sig over, hvor meget man kan spare, fordi de to unge vil blive sparket ud af landet om få år.
Hvis ønsket er at forhindre lignende drab, hvor ikke alene et liv er slukket, men to andres er ødelagt før de starter, bliver man nødt til at kigge på årsagerne. ”Broderskabet”, som DR1 betegner den gruppe af kammerater, som Hizir og Ferhats er en del af, er en yderste spinkel og ustabil størrelse. Det er unge, der netop finder sammen, fordi deres forældre, som ellers skulle vejlede og opdrage dem, ikke har evnet det, og samfundet har ikke korrigeret for manglen.
Grunden hertil skal hovedsaglig findes i diskrimination af indvandrerne: Diskrimination i form af manglende jobs, for lidt støtte til de familier, som har sociale problemer, og den generelle racistiske tone i den offentlige debat.
De unges problemer i skolen eller i familien søger de løst ved at søge væk fra problemene. De finder ligesindede i ”kammeratskabsgruppen” på gaden. Her accepteres de med alle deres fejl og mangler, som andre tager afstand fra. Men her eksperimenteres der også med rusmidler og småkriminalitet. De er på nederste trin på den sociale rangstige og det ved de. Men de ved ikke, hvordan de skal komme væk. Alle døre synes lukket. Derfor den aggressivitet og det had mod det samfund, som har forkastet dem. De føler ikke, de længere har noget at tabe.
Modstanden bliver individuel, fordi gruppen som sådan ikke evner at gøre kollektivt oprør. Det kan de kun, hvis der er en samfundsmæssig kraft, som inkluderer dem. Men venstrefløjen har alt for travlt med at tage afstand fra islam og det, de kalder ”fundamentalisme”, som de ser lig med fascisme. Derfor er venstrefløj irrelevant for de unge forbitrede. Det er ikke så underligt, at
Hizb-ut-Tahrir kan blive et alternativ for nogen af dem.
Svaret på mordet burde derfor ikke være udvisning og hårde domme. Dommene forværrer blot de mekanismer, som førte til denne tragiske aften i juli sidste år.
Hvad er det for et signal, man giver indvandrerne? Jeres sønner skal ikke alene betale for den situation, som samfundet har kastet dem ud i, men de skal rives bort fra jeres familier ”for bestandigt”, med mindre I selv følger efter – og så er det danske samfund også fri for jer alle, synes signalet at være.
Og måske endnu mere uhyggelig er tendensen til hele tiden at ville underminere begrebet dansk statsborgerskab. Hvad hvis Hizir og Ferhat var danske statsborgere? Så kunne man jo ikke udvise dem. Men hvad med Dansk Folkepartis forslag om, at man kan fratage folk, som laver alvorlig kriminalitet, deres statsborgerskab og bagefter ekspedere dem ud af landet? ”Vi har ikke noget at bruge dem til”. Det ligger lige for, at der snart også lovgives på dette punkt.
Retspolitikken og udlændingedebatten er en af vor tids vigtigste kamppladser for alle demokrater og socialister.
Charlie Lywood arbejder som konsulent inden for det kriminalpræventiv felt.
Se også:
SAA 272: Skyld – bogen om mordet på Antonio Currá: Det drejer sig om at forstå
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed