Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 272 – 12. september 2007 – side 13

Skyld – bogen om mordet på Antonio Currá

Det drejer sig om at forstå

Freddie Nielsen

“Hvis det bare var sket på den anden side af Åboulevarden. Så ville overskrifterne hedde ‚knivstikkeri på Frederiksberg‘, og så havde historien været en helt anden, tænker Manu [Sareen].“

Det er nok meget rigtigt set, hvis ikke mordet på Antonio Currá var sket på Nørrebro, så var det nok ikke blevet “et af de mest omtalte mordsager i Danmark i nyere tid“, som man kan læse i Skyld.

Atter engang var Nørrebros beboere under kollektiv anklage. Det er efterhånden blevet institutionaliseret i en sådan grad, at det geografiske Nørrebro udvides efter behov, så alt ondt og grimt kan placeres her.

I en anmeldelse af Skyld i Politiken kan man læse, at Ferhat Kilic – den yngste af de to dømte fætre – kommer fra Tingbjerg på ydre Nørrebro. Det må skyldes den stereotype medieopfattelse af Nørrebro, for det kræver ikke mange sekunders research at finde ud af, at Tingbjerg har postnummer i det pæne Brønshøj.

Skyld er både historien om, hvad der egentlig skete i de dage i august 2003, og det er historien om Ferhat, hans opvækst og genvordigheder, og det er historien om hans far, Adem Kilic.

Så vidt, jeg kan bedømme, er de to forfattere virkelig kommet dybt med deres research. Og det er generelt en yderst velskrevet og oplysende bog, der er kommer ud af det. Hvis man skal pege på en svaghed, så er det, at bogen tilsyneladende gør en dyd ud af ikke at tage stilling.

Faderen

Bogen indledes med et citat af Adem, der fordeler skylden for, at sønnens liv gik galt, med 70% til sig selv, 20% til det danske system og miljøet i Tingbjerg og højst 10% til Ferhat selv.

Jeg forstår udmærket Adem’s tankegang – hvem er ikke fuld af selvbebrejdelse, når det går ens børn skidt. Og Adem har ikke hørt til blandt de bedste forældre, men alligevel er han lidt hård ved sig selv. Der er en række andre omstændigheder, der spiller ind.

Når en dreng på 16 føler sig nødsaget til at gifte sig for at slippe væk fra landsbyen i Tyrkiet, rejser til Danmark som gæstearbejder og bliver far i en alder af 17, så er mulighederne for at blive en god forælder ikke de bedste. Derudover er det med nyliberalismens forældreideal for de fleste af os umuligt at leve op til forældrerollen, og skyldfølelsen vil hele tiden ligge der. Derfor skal man også tage Adem’s 70% med et gran salt.

En ting, der spiller voldsomt ind, og som bogen efter min mening ikke går nok ind i, er racismen, som rammer førstegenerationsdanskerne ekstra hårdt.
I modsætning til deres forældre har de ikke selv valgt at være i Danmark. Og de har heller ikke reelt et andet land de “bare kan tage til“, (selv om lovgivere og domstole ikke ser det som et problem.)

De kræver at få lov til at være med, men bliver i stedet mistænkeliggjort eller udelukket.

Parallelsamfund

Nogle ser deres liv som en subkultur, men subkulturer er selvvalgte og derfor ofte kreative og innovative. Men denne gruppe af unge er tvunget ind i deres eget fællesskab, fordi de er udelukkede fra andre, og på den måde er de blevet et parallelsamfund – tvunget til at overleve på deres egen måde, med deres egne regler.

En af fødselshjælperne til de eskalerede problemer må siges at være politiet. I bogen beskrives det problem, at lokalpolitiet i årevis blandede kriminalpræventivt arbejde sammen med opklaringsarbejde, og det var medvirkende til det dårlige forhold. Der er ingen grund til at lade som om, der ikke var en hel del kriminalitet, men politiets rolle (og alle andre myndigheders ligegyldighed) forstærkede det. Det styrkede opfattelsen af, at parallelsamfundet var drengenes eneste tilbud.

Politiet

Med mit personlige kendskab til lokalområdet synes jeg bogen underdriver politiets stresskampagne. Tit virkede det, som om politiet arbejdede ud fra devisen: “Vi ved I har gjort noget, som vi desværre ikke kan knalde jer for. Så vi stresser jer til at gøre noget, vi kan knalde jer for i stedet.“

De evindelige tjek af cykler og tjek af identitetspapirer, hvis man var mørk i huden, var kilde til stor irritation, for det var åbenlyst, hvem politiet gik efter.
Det værste ved det hele var, at drengene blev opgivet – lige som de selv havde givet op og fået lov til det.

Når børnene starter i skolen, har de alle store ambitioner, men når de når til 5.-6. klasse, er der en del af de farvede børn, der siger: “Hvorfor skal jeg dog gøre noget ud af skolen, jeg bliver alligevel ikke andet end bistandsklient“. Mange har en storebror, der klarede teknisk skole fint, men aldrig fik en læreplads.

Selvfølgelig er det langt fra alle, der giver op, men problemet er, at de der gør, får lov til det – ja, de mest urolige bliver ganske enkelt smidt ud af skolen. De er ikke integrerede, eller de kan ikke integreres, hedder det, men efterhånden er integration blevet et skældsord.

Problemet skyldes ikke berøringsangst overfor folk med indvandrerbaggrund. Det er derimod en patronisering, der (bevidst eller oftest ubevidst) bunder i en opfattelse af, at folk, der ikke er danske, er lidt tilbagestående – og på den baggrund sænker man forventningerne. Men de manglende udfordringer er med til at fremme usikkerheden, ligegyldigheden og leden overfor skolen og overfor det at lære noget. Problemet er dog ikke uløseligt, for oftest hænger det sammen med manglende ressourcer i skolen.

Borgerskabet

Det drejer sig ikke om at forsvare mord og kriminalitet, men det drejer sig om at forstå og forklare baggrunden. Borgerskabet sætter gladelig et større eller mindre antal i fængsel uden nærmere overvejelser – ja, de anklager faktisk folk, der er uenige med dem, for at gå forbrydernes ærinde og træde på ofrene. Men inderst inde ved de fleste mennesker godt, at fængsel ikke hjælper. Og hvis vi ikke forstår og forklarer, så kan vi heller ikke i fremtiden undgå forbrydelser.

Jeg synes virkelig, at Skyld er en bog, der indeholder stof til eftertanke. Ovenfor har jeg fremlagt et lille udvalg af de tanker, jeg har fået af den, så jeg skal med glæde anbefale den.


Skyld. Historien bag mordet på Antonio Currá
af Jesper Dehn Møller og Aydin Soei
Lindhardt og Ringhof
270 sider – 199 kr.

Se også:
SAA 236: Racistiske domme i Curra-sag

Flere artikler fra nr. 272

Flere numre fra 2007

Se flere artikler af forfatter:
Freddie Nielsen

Siden er vist 2433 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside