Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 236 – 24. november 2004 – side 8

Mærsk-spots

Jakob Nerup

Monumentalt mausoleum – Middag for Magten – Mord på Mærsk aktivist

Monumentalt mausoleum

Mærsk sidste gerning her i livet er i lighed med alle andre imperiebyggere at sætte sig selv et minde, som vil eksistere i hundreder af år. Med hjælp fra daværende statsminister Nyrup, kulturminister Gerner Nielsen, overborgmester Kramer Mikkelsen og bygge- og teknikborgmester Søren Pind har Mærsk fået sin vilje. Læs selv i Jan Cortzens “Spillet om operaen” fra People’s Press, hvor de fortæller om deres ydmyge hjælp til Mærsk.

Han har uden om alle former for love, byplaner, tidsfrister fået lov til at bygge Operaen på det sted i Købehavns Havn, hvor den symbolsk ligger på linie med Amalienborg, Marmorkirken og hovedsædet for A.P. Møller–Mærsk A/S. Han ladet det bygge med momsfritagelse og med et skattefradrag på 125 %. Han har fået staten og Københavns kommune til at stå for driften med 140 millioner årligt.

Når monumentet over multinational magt åbnes i januar 2005, så er skandalen fuldbyrdet, hvor københavnerne belemres med Mærsks grimme mausoleum. Måske er det godt for velhavende operaelskere, men det er usundt for demokratiet.

Middag for Magten

På en mørk onsdagsaften i slutningen af november sætter rigets mægtigste hinanden stævne iført kjole og hvidt. Selskabet er ikke offentligt og er meget velbevogtet. Middagen for de udvalgte foregår på Børsen og tæller et meget eksklusivt selskab. Erhvervslivets spidser fra de store selskaber A.P. Møller–Mærsk A/S, SAS, TDC, NOVO, Carlsberg, ISS er der. Finansbranchens store Danske Bank og Nordea er der. Det er nemlig deres egen forening, som indkalder.

ICC-Danmark (International Chambers of Comerce) er den lokale udgave af verdens største lobbyorganisation for virksomheder. Dens internationale virke er kendt for at spille en aktiv rolle i EU og WTO, hvor de ihærdigt, og efter egne udtalelser, succesrigt, skaffer øget liberalisering og privatisering kombineret med færre skatter og mindre kontrol. Og da det er kombinationen af folkevalgte politikere og højtstående embedsmænd, som der skal påvirkes til de multinationales velbefindende, så præger dette også årsmiddagen.

Anders Fogh Rasmussen, skatteminister Svend Erik Hovmand, Folketingets formand Christian Mejdahl, nationalbankdirektør Bodil Nyboe Andersen, forbrugerombudsmand Hagen Jørgensen var blandt de mange deltagere sidste år. Tror du, at de kun snakkede om vejret?

Mord på Mærsk-aktivist

“De dræber mig,” var Gilberto Soto’s sidste ord, da han blev skudt i ryggen uden for sin mors hus i byen Usulután i El Salvador. Han blev skudt af tre mænd, som intet røvede og alene ville dræbe. Gilberto Sotos brøde var, at han udfordrede Mærsks magt.

Gilberto Soto var udsendt af det amerikanske transportarbejderforbund Teamsters for at styrke det faglige samarbejde mellem chauffører i Nord- og Mellemamerika; ikke mindst indenfor A.P. Møller-Mærsk A/S, som er den største på de amerikanske havne.

A.P. Møller-Mærsk A/S har en lang historie for at modarbejde fagforeninger i hele verden. Deres datterselskaber har forhindret fagforeninger og aftaler fra Malaysia til El Salvador, og kører en hård kamp mod de amerikanske chaufførers fagforeninger.

Læs mere på www.sid.dk

Se også:
SAA 236: Peter Suppli Benson, Bjørn Lambek og Stig Ørskov: "Mærsk - manden og magten": Mærsk og magten
SAA 236: Bill Gates: Multinationale milliarders magt

Flere artikler fra nr. 236

Flere numre fra 2004

Se flere artikler om emnet:
A.P. Møller / Mærsk

Se flere artikler af forfatter:
Jakob Nerup

Siden er vist 1826 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside