Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 237 – 12. januar 2005 – side 4

Folketingsvalg? Hvad rager det ..

Jørn Andersen

Det er ingen hemmelighed: Udsigten til et snarligt folketingsvalg har ikke udløst den store folkelige begejstring blandt krigsmodstandere og antikapitalister. Det kunne ellers være en chance for (måske) at slippe af med Fogh og hans kumpaner.

Den manglende begejstring skyldes ikke tillid til Foghs politik – der er stadig et flertal i befolkningen, som er uenige med Fogh omkring det meste: Irak-krigen, Christiania, nedskæringer, privatiseringer osv. osv. Altså nyliberalistisk politik uden indpakning.

Men når Lykketofts alternativ blot er nyliberalistisk politik med indpakning, så er det ikke underligt, at begejstringen mangler. På alt for mange spørgsmål har det været næsten umuligt at se forskel på regeringens og Socialdemokraternes politik.

Desværre betyder det, at mange antikapitalister vælger at ignorere valget. Men det er en fejl. Valget betyder faktisk noget, og anti-kapitalister og krigsmodstandere bør udnytte de muligheder det giver. – Lad os prøve at dele problemet op i 3 spørgsmål:

· Hvorfor skal anti-kapitalister interessere sig for det kommende folketingsvalg?
· Gør det en forskel, om det er Fogh eller Lykketoft, der er statsminister?
· Er det ikke ligegyldigt, om lige netop jeg stemmer til valget?

Hvorfor interessere sig for valget?
Der er flere grunde: For det første kan valg opfattes som en slags politisk barometer.
Hvis de borgerlige vinder et valg, så får arbejdsgiverne selvtillid og forsøger at stramme op på løn- og arbejdsforhold. Racistiske holdninger bliver mere “stuerene“, og progressive holdninger bliver skubbet i defensiven. Socialister føler sig mere isolerede.
Hvis derimod arbejderpartierne og venstrefløjen går frem, så kan det give folk selvtillid til fx at kræve mere i løn og ikke finde sig i arbejdsgiver-chikane.
Valgresultater påvirker altså direkte folks hverdag. Prøv fx at tænke på, hvad det ville betyde, hvis Fogh (eller Bush og Blair) blev væltet.

En anden grund til. at anti-kapitalister skal interessere sig for valg, er, at de fleste andre mennesker interesserer sig voldsomt meget for valg. Alle undersøgelser viser, at interessen for politik blandt folk stiger voldsomt i perioden op til et valg.

Hvis vi skal overbevise andre om, at al virkelig forandring kommer nedefra, så må vi prioritere at diskutere med folk, når de er mest politisk interesserede – dvs. i forbindelse med valg.
En tredje grund er, at vi er nødt til at vise i praksis, at vi har anti-kapitalistiske argumenter på de områder, som valget handler om. Når folk pludselig skal tage stilling til fx pension, EU eller privatiseringer, så skal vores svar frem på banen og udfordre de herskende ideer.

Er der forskel på Fogh og Lykketoft?
I praksis har det vist sig, at der ikke er den store forskel på borgerlige og socialdemokratiske regeringer. Bevægelser uden for folketinget kan – hvis mange er aktive – påvirke langt mere.

Et eksempel: Fra 1982-1992 havde vi en borgerlig Schlüter-regering. I 1985 forsøgte den sammen med arbejdsgiverne at tvinge en elendig overenskomst igennem.
Men så gik folk for alvor i strejke. 7-800.000 strejkede i de såkaldte påskestrejker, og Schlüter måtte give nogle, mest kosmetiske, indrømmelser. Men næste gang, i 1987, var arbejdsgiverne meget mere medgørlige – og Schlüter forsøgte ikke igen at udfordre arbejderklassen.

I 1992 fik vi så en socialdemokratisk regering. Den startede med, sammen med SF, at overtale folk til at stemme for den EU-traktat, som Schlüter ikke kunne komme igennem med. Og i løbet af de næste få år havde de både afskaffet formueskatten for de rigeste, givet milliardtilskud til erhvervslivets spidser – og trods gyldne løfter skåret i både understøttelse, efterløn osv.
I praksis har det altså vist sig, at der ikke er den store forskel.

Men en socialdemokratisk regering er oftest mere følsom over for protester nedefra end en borgerlig. I 1985 skulle der en mega-strejke til for at få indrømmelser fra Schlüter. Ca. 10 år senere skulle der kun en murrende utilfredshed til for at stoppe Nyrup, da han ville afskaffe efterlønnen.

Hvorfor skal jeg stemme?
Du skal stemme, fordi vi skal være så mange som muligt, der stemmer til venstre – på anti-kapitalistiske holdninger. Hvis den yderste venstrefløj går frem, vil det give selvtillid til alle, der er mod krig og besættelse i Irak, til folk der vil bevare Christiania og til folk der er mod nedskæringer, privatiseringer og udliciteringer.

Socialistisk Arbejderavis anbefaler at stemme på Enhedslisten, liste Ø, fordi de på alle disse spørgsmål har valgt anti-kapitalistiske holdninger.

Stem Ø på valgdagen – bliv aktiv med IS/U i hverdagen
Men det er ikke nok selv at stemme. For at gøre en forskel, skal du også opfordre venner og bekendte, kolleger og medstuderende og alle dem du er aktiv sammen med til også at stemme.
Brug valget til at organisere kampagne for antikapitalistiske ideer og for at stemme på liste Ø.
Men brug først og fremmest valget til at styrke argumentet om, at den afgørende forandring kommer nedefra, i bevægelserne, gennem strejker osv.
Forandring kommer ikke fra Lykketoft. Men han kan presses af en aktiv venstrefløj – i og uden for folketinget.

Flere artikler fra nr. 237

Flere numre fra 2005

Se flere artikler af forfatter:
Jørn Andersen

Siden er vist 2113 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside