Socialistisk Arbejderavis
Nr. 24 – November 1986 – side 5
Efter kartoffelkuren
Modstand i stilstand
Jason Meyler
Der er eet sted, hvor Schlüters pakker og kure virker. Modstanden er blevet mindre for hvert indgreb. Så meget, at en række ledende tillidsfolk, som John Hansen fra B&W, udtaler, at fagbevægelsen må finde andre måder at demonstrere på.
Oktober demonstrationen samlede 15.000 og der var kun få arbejdsnedlæggelser. Efter påskepakken i år var der flere demonstrationer og mange var i strejke en halv, en hel eller to dage.
Derfor er det idag så meget vigtigere, at vi støtter alle former for strejker og aktiviteter mod Schlüter.
John Hansen giver arbejderne skylden. Han forklarer, at arbejderne er trætte af at demonstrere foran Christiansborg. Men det er de faglige lederes egen linje, der har spillet fallit. For blot 18 måneder siden var Danmark standset af noget nær generalstrejke.
Det er nemt at se, at fagbevægelsens ledere ingenting har gjort for at mobilisere til modstand. I påsken tog FTF- og lærerformand Martin Rømer lærerne ud i strejke mod nedskæringerne. Hans mål var at tage brodden af lærernes utilfredhed og han søgede for at offentligt ansatte og LO-arbejdere ikke demonstrerede sammen. Men lærerstrejken var, på trods af Martin Rømer, med til at sprede protesten.
Lederne fejler også ved altid at forsøge at begrænse kampen til protest-demonstrationer. Bevægelsen skal startes og stoppes på kommando – ikke spredes.
“Nu skal det overlades til lokalforhandlinger,” sagde de i Påskestrejkerne i 85. Vi skal vente på en ny regering med en ny politik – og intet gøre selv.
Ledernes svigten er dog kun en del af forklaringen. Arbejdere har før demonstreret og strejket i stort tal på trods af lederne. Men selvtilliden, solidariteten og organiseringen på jobbet fra dengang er væk. På trods af det lille opsving, accepterer de fleste argumenterne om ansvarlighed, selvom de er utilfredse med midlerne.
Angreb og indgreb betyder, at kampen er vanskelig, og at mange strejker er endt i nederlag. Denne afmatning af selvtilliden og styrken betyder, at de fleste kun lytter til de faglige ledere og venter på arbejderflertallet. Mange bliver forvirrede og kan ikke se, hvad de kan gøre ved den diffuse kartoffelkur.
Men nedgangen i klassekampen fortsætter ikke i uendelighed. De samme tilbagevendende økonomiske problemer, som Schlu&ter forsøger at løse med pakker og kure, tvinger enkelte arbejdsgivere til at angribe arbejdernes løn- og arbejdsforhold lokalt.
Og de sidste måneder har vist, at det er at kæmpe og opbygge solidaritet, når enkelte arbejdere fyres og arbejdsgiverne strammer op.
På GASA, Bording Grafik og andre steder har man ikke diskuteret overforbrug og betalingsbalance, men taget kampen op mod fyringer. Det er her, at den nødvendige selvtillid og styrke kan genopbygges. Det er derfor, at socialister støtter de demonstrationer og strejker, der faktisk er.
I dag er de revolutionære måske ikke stærke nok til at være et alternativ til John Hansens nederlagslinje. Ikke stærke nok til at vinde den store indflydelse på begivenhederne. Men vi kan vinde individer og forklare, at indgrebene er et resultat af systemets krise, og at den manglende modstand fra S, SF og VS er et resultat af deres accept af systemet.
Se også:
SAA 24: Efter kartoffelkuren: Ny krise i økonomien
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed