Socialistisk Arbejderavis
Nr. 24 – November 1986 – side 5
Efter kartoffelkuren
Ny krise i økonomien
Jason Meyler
Svend Auken havde store problemer, da han skulle kritisere katoffelkuren. I udgangspunktet er han enig med regeringen i, at forbruget skal dæmpes og opsparingen fremmes.
Socialdemokraterne mener blot, at regeringens indgreb vender den tunge ende nedad. SF vil have en “tatarkur” i stedet for. Begge mener, at der skal være social genopretning.
Men de havde intet svar, da de konservative påpegede tilstanden under den sidste socialdemokratiske regering. Hvem var det der begyndte på nedskæringerne og indkomstpolitikken?
Socialdemokraterne vil også redde den kapitalistiske økonomi. Derfor får de nøjagtigt de samme problemer, hvis de overtage taburetterne.
Firkløveret proklamerede, da det kom til, at det var slut med de kortsigtede økonomiske indgreb, som socialdemokraterne havde brugt. De havde en langsiget strategi.
I første omgang så det ud til, at deres politik virkede. Men reelt var det andre faktorer, der skabte opsvinget. Boomet i USA’s økonomi, sat i gang af Reagans militærprogram og faldende råvarepriser, spillede en større rolle end regeringens langsigtede planer.
Der kom gang i økonomien. Investeringer steg 19,5% i 1983 og 18,7% året efter. Arbejdsløsheden faldt fra 10,4% til 9%. Væksten i hjemmarkedsproduktionen skabte enorme profitter.
Reagan satte bremsen på USA’s vækst, inden opsvinget for alvor fik andre økonomier med. Hvis det danske opsving skal fortsætte, skal danske firmaer sælge til et verdensmarked, der stagnerer. Kapitalejerne producerer for at tjene profit og profitraten ude i verden er stadigvæk for lav. Dansk industri har modtaget 11-12% færre eksportordrer i de sidste tolv måneder. Eksporten falder brat og økonomien falder bagefter.
Regeringens økonomiske prognoser har fået mindre opmærksomhed end kartoffelkuren. De skruer økonomien helt ned på vågeblus. Investeringerne falder med 5% og boligbyggeriet ventes at falde med 16%. Hvis ikke regeringens optimistiske forentning til økonomien i resten af Europa holder – og det gør de ikke – bliver nedgangen endnu kraftigere. Arbejdsløsheden vil stige med mere end 20.000.
Opsparing og statstilskud til eksportfremme hjælper som en skrædder i helvede. De borgerlige siger, at privatopsparing er til “hele økonomiens” fordel, da pengene bruges til investeringer og ikke spildes i arbejdernes lommer. Men argumentet holder ikke. Det er ikke kapital der mangler. Staten har i forvejen svært ved at afsætte sine tilskud. Af 1,5 mia. kr. til investering i ny teknologi er kun halvdelen blevet brugt.
Schlüter forsøger at bilde os ind, at det er hans politik, der sat gang i økonomien efter ‘83. SD og SF lider af den samme illusion, når de tror, at de kan styre ting mere retfærdigt.
Schlüters indgreb løser reelt ingen problemer. Økonomen Michael Møller skriver i Børsens nyhedsmagasin: “Og ulykken er, at på en lang række områder medfører regeringens indgreb en lang række uheldige virkninger, uden at de har nogen større positiv virkning på længere sigt.”
Det er ikke kun Schlüters problem. S og SF tilbyder også en slankekur – en kur uden virkning.
Klassepolitik
Schlüter er kommet i knibe. Det internationale opsving, som har båret hans såkaldte genopretningspolitik frem, er ved at fordufte.
Problemet forsøges løst med den borgerlige regerings eneste model: Ren klassepolitik.
Forbruget skal skæres ned. Lånemulighederne skal begrænses, men det er ikke de rige, der skal låne for at kunne betale ting som elregningen. Og de kan kalde deres lån alt andet end forbrugslån.
Og den elregning, som mange i forvejen har svært ved at betale, kommer til at stige endnu mere med de nye energiafgifter.
Som glasur kommer en afgift på store lystbåde.
Kartoffelkuren følger i sporene på jule- og påskepakkerne. Regeringen regner med omkring 20.000 flere arbejdsløse i 1987. Begrænsning af forbruget har ramt almindelige indkomstgrupper dobbelt så hårdt som de bedre stillede. Den tunge del af afgifterne kommer ikke på lystbåde eller luksusforbrug men på ovarmning, el og fødevarer.
Når reallønninger begynder at stige for første gang siden 70’erne, og når produktionen er steget endnu mere, er det helt groteskt, at det hele beskattes væk. Men kapitalgevinsterne er helt fredet. De rige kan fortsætte deres forbrug.
Se også:
SAA 24: Efter kartoffelkuren: Modstand i stilstand
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed