Socialistisk Arbejderavis
Nr. 242 – 27. april 2005 – side 3
Reportage fra Enhedslistens årsmøde
Høj selvtillid – og store udfordringer
Jørn Andersen
Med en valgfremgang på 2 mandater og 700 flere medlemmer på 3 måneder er det ikke underligt at Enhedslistens årsmøde i bededagsferien var præget af høj selvtillid.
Angrebene på såvel de borgerlige som på Socialdemokraternes og SF’s højredrejning var kontante, og en del talere konkluderede, at Enhedslisten nu var det eneste parti, der forsvarede arbejderklassens interesser. I sin opsamling understregede Majbrit Berlau dog, at den hårde og berettigede kritik også udtrykte ønsket om at få S og SF tilbage i en reel oppositionen mod Fogh. Opsamlingen på folketingsvalget viste en fælles forståelse af, at EL’s fremgang hang sammen med både S/SF-højredrejning, og at EL som de eneste havde været i klar opposition og dermed kunne appellere til den stigende utilfredshed med krig og nyliberalisme.
Udfordringerne
Der var derimod ikke den store debat om de nye udfordringer, valget og de mange nye medlemmer giver Enhedslisten. En af dem, der sagde det klarest var Per Clausen fra den afgående hovedbestyrelse:
“Enhedslisten har i dag en enestående mulighed og en enestående forpligtelse. Den har en enestående mulighed for at vokse sig stor og stærk, fordi vi ... har nogle politiske svar, som både har et socialistisk perspektiv og indeholder løsninger på de aktuelle problemer.
Men hvis vi skal løse den opgave, så skal vi arbejde i forhold til de titusindvis af mennesker, der er enige med os i vores konkrete løsninger og som er villige til at acceptere socialismen, hvis det skulle vise sig nødvendigt for at løse problemerne.
Og skulle der være nogen af de måske hundredvis af folk, som er med i det, vi kalder den aktivistiske venstrefløj, som vil være med i det projekt, skal de være velkomne.“
Men bortset fra nogle få sidebemærkninger, var der kun få andre, der reflekterede over, hvad det betyder at få 700 nye medlemmer. Hvordan man inddrager dem, diskuterer med dem og organiserer fælles aktiviteter.
Et andet vigtigt punkt for et parti i vækst var forholdet til de “aktivistiske“ bevægelser (fx Nej til krig, Christiania, Boykot Israel m.fl.). Her var uklarheden lige så stor. Et par af talerne sagde direkte, at alt for mange EL-medlemmer overhovedet ikke forholdt sig aktivt til bevægelserne. Og mange kunne godt se, at EL med sin nye størrelse måtte påtage sig et større ansvar – og få større indflydelse.
Kampen mod EU-traktaten
Den kommende folkeafstemning om EU-traktaten spillede naturligvis en stor rolle. Her er der tydeligt sket en udvikling i EL de sidste 2-3 år. Den “små-nationalisme“, der tidligere har stukket hovedet frem (med dannebrogsflag og gamle danske pas) var erstattet af en langt mere anti-kapitalistisk tilgang.
EL’s hovedoverskrifter i kampagnen bliver: 1) mod nyliberalisme, 2) mod militarisering og 3) for mere demokrati.
Man var meget inspireret af den øvrige europæiske venstrefløj, som (selv om medierne oftest fortæller det modsatte) generelt er imod EU-traktaten – også selv om mange af dem ikke nødvendigvis er mod EU som sådan.
Man så frem til et evt. fransk Nej ved folkeafstemningen 29. maj. Og da en fransk gæstetaler i detaljer fortalte om franske gymnasielevers kamp og trak en klar forbindelse til EU’s nyliberalistiske uddannelsespolitik, fik hun et af årsmødets største bifald.
Irak-krigen
Enhedslistens årsmøde sendte dette budskab til den irakiske befolkning. “Sammen med andre gode kræfter – hjemlige og internationale – lover vi at gøre vores til at danske og udenlandske tropper trækkes ud. Vi lover, at gøre vort til, at Irak får økonomisk hjælp, så I kan skabe jeres egen fremtid.“
Men selv om “Enhedslisten anerkender det irakiske folks ret til også væbnet modstand mod besættelsesmagten.“, så ville man dog ikke gå så vidt som til at støtte den, som et ændringsforslag havde foreslået. Forslaget fik ca. 20 stemmer ud af 200.
Fra liste til parti?
Årsmødet afspejler en mere “moden“ Enhedsliste end for få år siden. Mange i EL ønsker et parti, der aktivt vil bekæmpe nyliberalisme, kapitalisme og imperialisme – og sætte et socialistisk samfund i stedet. Men der er stadig megen uklarhed om fx forholdet mellem parti og bevægelse, om hvad EL mener med socialisme, og – mere akut – om de aktuelle muligheder for at gå i offensiven, og ikke mindst om hvilken type parti EL skal være.Hvis der ikke kommer nogle sammenhængende svar på disse uklarheder, kan det hurtigt blive en hæmsko for den ellers positive udvikling og medlemstilgang, Enhedslisten har gang i.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed