Socialistisk Arbejderavis
Nr. 243 – 2. juni 2005 – side 10
Danske tropper hjem – Aktiviteter gennem foråret 2005
Jørn Andersen
Nogle siger, at krigsmodstanden er blevet usynlig. Og det er da også rigtigt, at vi har svært ved at trænge gennem medierne med vore synspunkter. Men faktisk er det lykkedes at trænge igennem til store dele af den brede befolkning: Godt 20 pct. mener, at besættelsen af Irak skal stoppe straks og uden forbehold. Over 40 pct. derudover mener, at der skal sættes en slutdato, hvor besættelsen skal stoppe. Over 60 pct. tror altså ikke på Bush’s og Foghs projekt i Irak.
Det ville ikke være tilfældet, hvis anti-krigs-aktivister bare havde været passive. Og et hurtigt tilbageblik over foråret viser da også, at der har været masser af aktiviteter.
Vi har ikke nævnt dem alle. Der har været debatmøder, læserbreve. På 1. maj-demonstrationer landet over har krigen næsten altid været et centralt tema. Det samme gjaldt ved demonstrationerne ved 60-årsdagen for befrielsen 4. maj.
Så lad forårets aktiviteter være en inspiration til både at samle rigtigt mange til protest mod Bush – og til at fortsætte aktiviteterne, indtil besættelsen stopper og de danske tropper er trukket hjem.
Fredsvagten ved Christiansborg
Siden 19. oktober 2001 – kort efter 11. september og kort efter starten af Afghanistan-krigen 7. oktober – har fredsvagten på Christiansborg symboliseret kontinuiteten i modstanden mod terrorkrigene.
Det startede med en lille håndfuld mennesker, nu er der mellem 20 og 30, som på skift tager en vagt – nogle regelmæssigt, andre når de har et hul i hverdagen.
Fredsvagten, der nu har stået der hver dag i over 1300 dage, har også en hjemmeside, hvorfra du bl.a. kan købe de kendte regnbuefarvede fredsflag.
Se mere på www.fredsvagt.dk
Fredsfestival 2005
Lørdag den 21. maj dannede Karens Minde Kulturhus i det sydlige København en smuk ramme om Fredsfestival 2005 arrangeret af en lokal anti-krigsgruppe, Valby og Sydvest mod Krig.
Det startede godt nok i silende regnvejr, men pludselig vendte vejret og resten af dagen foregik i højt solskin – og højt humør.
Festivalen bestod især af kulturelle indslag mod krig, oprustning og militarisering. Der var eventyr og digte, der var viser og sange, der var international artist-galla.
Men der var også debat mellem “Nej til krig“ og en ung socialdemokrat, som dog ikke havde det store held med at overbevise forsamlingen om det geniale i besættelsen af Irak.
Ind imellem alt dette var der udstilling af billeder og collager, der var boder fra Human Rights March (kvindemarch til Palæstina), fra lokale fredsgrupper, fra Fredsvagten, ligesom venstrefløjens partier bidrog med materiale af enhver art.
Af mere aktivistiske indslag var der bannermaling og “Lav dit eget freds-badge“.
Samle energien
Vi har spurgt en af initiativtagerne, Gerd Berlev fra Valby og Sydvest mod Krig, hvad ideen med fredsfestivalen var:
“For det første var det at sætte fokus på de danske tropper i Irak i forbindelse med folketingsbehandlingen og inspirere til protester.“
“Men det var lige så meget at samle den fælles energi, der er i fredsbevægelsen, så man kan mærke, at der er mange forskellige mennesker, der gør et stykke arbejde. Mange spørger måske: Hvor er Nej til krig blevet af eller hvor er noget andet blevet af? Men der er ingen grund til frustration, for der sker faktisk mange ting, selv om de måske ikke alle sammen er lige store.“
Hvordan gik det så?
“Det lykkedes faktisk at få folk til at snakke sammen fra forskellige miljøer: Der var pacifister, folk fra “den gamle“ fredsbevægelse, atomvåbenmodstandere, “den nye“ fredsbevægelse, Palæstina-solidaritet – og desuden den samlede københavnske venstrefløj, hvilket i sig selv er noget.“
“Jeg vil meget gerne sige tak til alle aktivisterne for de mange store og små bidrag – ikke kun til at arrangementet lykkedes, men også til at det blev så mangfoldigt som det blev.“
Underskrifter mod besættelsen
Siden starten af december har Nej til krig-aktivister i de større byer samlet underskrifter med krav om Stop for besættelsen og Træk de danske tropper hjem nu.
Den 31. maj blev der afleveret 8.843 underskrifter til udenrigsministeriet op til folketingets behandling af fortsat danske deltagelse i besættelsen.
Over 3.000 af disse underskrifter blev indsamlet i Odense. Vi spurgte Lene Junker fra Nej til krig i Odense om baggrunden for deres succes:
“Vi har fra starten lagt vægt på at være meget synlige på gaden med flag og bannere osv., så folk let kunne få øje på os.“
“Desuden har vi været meget vedholdende – vi var på gaden hver uge. Det gør det nemmere at samle aktivister, fordi de ved, at det er samme tid og sted, også selv om man en gang imellem springer en uge over.“
“Og så har det været vigtigt at vi har inviteret rundt i mange forskellige miljøer for at få folk aktive og ikke kun ladet det være op til “de sædvanlige“. Vi har spurgt på gymnasier og skoler og blandt venstrefløjens ungdomsorganisationer, og det har faktisk givet resultater.“
“Mange enkeltpersoner har samlet ind på skoler eller i deres vennekreds. Fx har en studerende på SDU samlet 100 underskrifter ind i sin jyske hjemby.“
Underskriftsindsamlingen handlede ikke kun om at samle x antal autografer. Den har både været vigtig i mobiliseringen til demonstrationerne 19. marts, men også til at samle anti-krigs-aktivister om fælles projekter, der kan aktivere nogle af de mange, der er mod krig og besættelse.
Støttefest for maleraktivisterne
Fredag den 15. april havde op mod 1.000 fundet vej til Ungdomshuset i København for at deltage i støttefesten for de to aktivister, der ved Irak-krigens start kom til at tabe rød maling på Anders Foghs og Per Stig Møllers fine Armani-jakker.
Ud over en tur i spjældet blev de også præsenteret for et erstatningskrav på 200.000 kr.
Med musik i 3 etager blev støttefesten en stor succes, som ikke kun bidrog til at udbrede kravet om at trække de danske tropper hjem, men også skrællede toppen af Lars og Runes gæld.
Stop tortur – tropperne retur
Den 2. maj startede retssagen mod kaptajn Hommel og 4 andre danske soldater om mishandling af irakiske fanger. Som sædvanlig var Nej til krig på pletten.
Pointen var ikke at angribe de anklagede soldater – det overlod man til det retslige apparat. Målet var de større fisk, nemlig at vise at
-besættelsen systematisk har haft tortur og mishandling på programmet – Abu Ghraib var kun toppen af isbjerget
-den danske regering vidste, hvad der foregik og er derfor medansvarlig for tortur
Der blev uddelt flere hundrede løbesedler – desværre uden at pressen viste den store interesse i at brede billedet ud fra de 5 anklagede soldater til også at anklage regeringen og besættelsesmagten som sådan.
Læs selv dokumentationen på www.nejtilkrig.dk.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed