Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 254 – 6. april 2006 – side 1

Massivt angreb på vores velfærd

Efterlønnen forringes, så vi tidligst kan slutte et slidsomt arbejdsliv efter 63 år. Vi skal betale mere for den. Og folkepensionen tager de også 2 år af, så vi først må holde helt op når vi er 67.

De unge under 30 år får frataget understøttelsen efter ½ år, tvinges på uddannelse eller tvangsaktivering.
Indvandrerne skal på indslusningsløn.
Unge ufaglærte og indvandrere skal presses til at være løntrykkere.
De studerende fratages SU-klip til “fjumreåret“ og SU reduceres til normeret tid for at presse dem hurtigere igennem, og det gavner alene de riges børn og ensretningen.
Indvandrere fra 3. verdenslande udsættes for racistiske barrierer gennem sproglig, kulturel og religiøs prøve ved familiesammenføring. Vi skal betale for fortsatte skattelettelser til de rige og der afsættes 13 milliarder til de multinationales globaliseringsstrategi. Det er asocial omfordeling og et massivt angreb på solidarisk velværd for alle.
Velfærdssamfundets problem er ikke hvorvidt der skal bruges pisk eller gulerod over for de arbejdsløse og indvandrerne. Der er hundredetusinder som vil arbejde, hvis blot arbejdsgiverne havde brug for dem og ikke diskriminerede indvandrerne. Derfor er det væsentlige spørgsmål om vi fortsat skal have solidarisk velfærd eller om vi skal øge omfordelingen til rige og multinationale. For penge er der masser af.

Det sker selvom der er 40 milliarder kr. i overskud på statsfinanserne og Danmark er blevet gældfri. De multinationale har masser af milliarder. Mærsk har et bruttooverskud på 50 milliarder. Der er udbytte på 30 milliarder til aktionærerne fra de største børsnoterede virksomheder. Bankerne scorer 20 milliarder. De rige har milliongevinster på ejendomme, kapitalpensioner og bestemmer selv hvornår de vil pensioneres.
Mobilisér flertallet
Fogh skal have kamp til stregen. Selvom han samler flertal i Folketinget sammen med Pia Kjærsgård, Helle Thorning og Marianne Jelved, så er det os som har flertallet. Fagbevægelsens græsrødder, de unges studieorganisationer og venstrefløjen må sammen udfordre Fogh.
Vi skal hurtigt indkalde til et landsdækkende møde, hvor vi sammen kan lave en kampagne mod velfærdsangrebet og beslutte en dato for en omfattende politisk strejke og aktion. Sammen kan unge og gamle, indvandrere og danskere, arbejdere og studerende, stoppe angrebet på velfærden.
Vi behøver blot at lave advarselsstrejker som i Storbritannien og følge i franskmændenes fodspor og gøre oprør mod nyliberalismen. Fogh har måske flertallet i Folketinget og mediernes støtte. Men vi er flertallet og arbejderne har magten til at sætte samfundet i stå. Lad os bruge den nu til at bevare velfærden.

Læs mere på side 2 og 3

Flere artikler fra nr. 254

Flere numre fra 2006

Siden er vist 2301 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside