Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 254 – 6. april 2006 – side 2

Det mener vi

Strejke mod angreb på velfærden

Regeringens velfærdsangreb på efterlønnen, understøttelsen og indvandrerne skal ikke accepteres. Uanset at de laver aftaler med Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og de Radikale, så repræsenterer de ikke flertallet i den danske befolkning. Det gør de, som med FOA i spidsen, som siger “Bevar efterlønnen“. Alle meningsmålinger viser massiv flertalsopbakning til efterlønnen, til understøttelsen og lige løn. I arbejderpartierne er flertallet totalt.

På den baggrund er det ubegribeligt at pamperne i toppen af fagbevægelsen accepterer angrebene. Men det er taberagtigt at Fagligt Ansvar hverken indkalder til møder eller forbereder kampagner. Og det er passivitet og politisk uduelighed, når venstrefløjen med Enhedslisten i spidsen ikke kalder til kamp og rejser argumentet om en politisk strejke til forsvar for efterløn og velfærd.

For hvor svært kan det være? FOA samlede 153.000 underskrifter. Hvis alle gode kræfter blev sat ind på at lave en afstemning i fagbevægelsen og på arbejdspladserne om en politisk strejke, så ville der blive et overvældende ja for strejke.

Danske arbejdere er nøjagtig lige så trætte af nyliberalisme og angreb på efterlønnen som arbejderne i Frankrig, England og Tyskland. Vi mangler bare en venstrefløj til at tage initiativet til strejken.

Flere artikler i serien Leder

Flere artikler fra nr. 254

Flere numre fra 2006

Siden er vist 2472 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside