Socialistisk Arbejderavis
Nr. 254 – 6. april 2006 – side 2
- “næste gang skal vi have forældrene med!”
16.000 i demonstration mod folkeskoleforliget
Sara Andersen
Socialistisk Arbejderavis har talt med Hanne Gram, børnehaveklasseleder på Bistrupskolen i Birkerød. Her fortæller hun hvorfor forliget skal have modstand, og hvad som skal gøres, så forliget smides af bordet og lærerne selv kan få et ord indført i et nyt forlig om folkeskolen, dens indhold, form og samspillet mellem skole og familier.
SAA: Jeres slogan for dagen var “Vi vil gå langt for folkeskolen“ – hvor langt vil i gå?
- Jeg kan kun svare for mig selv og de lærere jeg omgås til dagligt, og mit indtryk er, at buen er ved at være spændt så hårdt, så jeg håber på, at man gerne vil gå langt. Jeg synes noget af det, der
også ligger i det her, det er lige præcis, at der fra den siddende regering er så lidt tillid til, og det gælder ikke kun os som gruppe, men også mange andre grupper i samfundet, at vi kan forvalte eller klare noget som helst selv.
- Hele den centralistiske holdning der ligger i det, det er også noget af det, der kommer til at præge det fremover. Vi har en opfattelse af, at vi gør et godt stykke arbejde derude nu, men med det
nye udspil, der synes jeg, man sender et signal om mistillid og manglende tiltro til vores evner, som gør at man bliver træt, og på et eller andet tidspunkt bliver det svært at holde gejsten.
SAA: Danmarks Lærerforening indkaldte til demonstration, hvorfor er det nødvendigt?
- Det gør vi fordi, at det nye folkeskoleforlig, det oplever vi som en radikal ændring af det syn, man har på både børn og læring. Vores folkeskole er unik, fordi den i så høj grad er bygget på at danne det hele menneske. Fokus på indlæring har været sidestillet med det at lære at forvalte den viden, man indhenter.
- Det handler altså ikke kun om en masse paratviden, man skal også lære at bruge den. Altså, at
man ikke bare lærer for indlærings skyld, men lærer for livet. Og det er ikke bare som en floskel.
- Det man kan sige er, at det børnene lærer, det gælder ikke bare om at kunne huske det indtil næste
eksamen, men at de også skal kunne bruge det, når de forlader skolen. Og det man kan frygte er, at
det nye folkeskoleforlig, sådan som det er bygget op, der vil man i meget højere grad fokusere på paratviden. Jeg tænker også i forhold til den måde man underviser på, der er man som lærer nødt til at fokusere på paratviden, for at være sikker på, at den og den test kan børnene klare, og det vil gøre, at man måske kommer til at nedtone alt det som gør, at børnene selv tænker kreativt, og tager ansvar og kan forvalte den viden, de har.
SAA: Det er længe siden, man har set så mange lærere ude at protestere som d.22. Fortsætter I, eller var det en engangs – markering?
- Jeg håber, det er noget der fortsætter, for jeg synes, at i alt for mange år har vi accepteret, at
der er sket en forringelse af folkeskolen. Men jeg kunne godt tænke mig, hvis, eller når, vi skal
aktionere, at vi i langt højere grad har forældrene med os. For det her er ikke kun en aktion for vores arbejdsvilkår, som jeg synes bliver forringet, det her er også en aktion for hele vores unikke
folkeskole.
- Det er det, der står på spil, og det er jeg sikker på, at både børn og forældre er enige med os i. Så jeg synes det skal bredes ud til, at den her kamp, den skal vi køre sammen med forældrene, så vi ikke bliver spillet ud mod hinanden.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed