Socialistisk Arbejderavis
Nr. 254 – 6. april 2006 – side 3
Storbritannien
1½ million arbejdere i strejke for efterløn
Jakob Nerup
28. marts strejkede 1½ million offentligt ansatte mod Tony Blairsnye lovforslag, som vil fratage dem deres ret til at gå på pension fra de er 60 år.
Strejken er blevet til efter pres fra neden og vedtaget på demokratisk vis. De britiske fagforeninger for offentlig ansatte med Unison i spidsen har sendt et forslag til afstemning om de skulle gennemføre strejker for at lægge pres på regeringen.
Strejken blev vedtaget med 9 ud af 10 stemmer og på selve strejkedagen 28. marts lukkede skoler, rådhuse, skraldeindsamling, busser, undergrunden, tunneler og mange flere. Unisons generalsekretær, Dave Prentis sagde på strejkedagen: ”Strejken er den eneste mulighed de lokalt offentlig ansatte har tilbage for at vise deres brændende modstand og den vrede de føler over, at regeringen og arbejdsgiverne tager deres pensionsret.“
Det er den største strejke siden 1926, men meget anderledes end dengang. 3 ud af 4 strejkende er kvinder og mange har indvandrerbaggrund. Og de strejkens baggrund handler ikke bare om retten til pension. Den handler lige så meget om modstand mod Blais nyliberalisme. Som en fagforeningsleder udtrykte det til BBC:
“Tony Blair og hans kolleger tror at man bare kan køre hen over lavtlønnede kvinder. Nå, men det har han fået helt galt fat i.“
Tony Blair nyliberale England
Engelske aviser og medier har været fyldt med snak om at strejkernes tid er forbi og klassekampen hører forrige årtusinde til. Virkelighedens verden må komme bag på dem. For ude blandt lønmodtagere som der flest, så vokser modstanden. Tony Blairs regering er presset på grund af de overvældende befolkningsflertal, som er imod besættelsen af Irak og skandalerne om rige erhvervsfolks millionstøtte til Labours valg mod titler og poster.
Blair har videreført Thatcher nyliberale privatiseringer og nedskæringer og øget uligheden og fattigdommen i Storbritannien. Det er det som nu har nået bristepunktet.
Nye strejker på vej
Kvinderne, som står til at miste deres pensionsret, er som oftest deltidsansatte af lokalområdet svarende til vores regioner og kommuner. I dag kan de holde op med at arbejde som 60-årige og få den fulde pension med, hvis de har arbejdet 25 år. En pensionsret som andre offentlig ansatte stadig har, men som deres arbejdsgivere vil spare væk og dermed tvinge dem til at arbejde længere.
Fagforeningernes afstemninger om strejken har skabt nyt liv i fagbevægelsen, og alle steder oplever fagforeningen en stor tilgang af nye medlemmer. Som en umiddelbar effekt har den demokratiske proces betydet, at stort set ingen brød strejken og de symbolske blokader af kontorer, skoler og andre offentlige arbejdspladser.
Fagforeningerne har allerede planlagt nye strejker, hvis ikke regeringen tager angrebet af banen. I det sydlige England bliver der strejket 25. april, i Wales, Skotland og Nordirland bliver strejken 26. april, mens det nordlige England rammes af strejker d. 27. april.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe