Socialistisk Arbejderavis
Nr. 254 – 6. april 2006 – side 12
Stop Racismen
Landshøring om flygtninge og asylpolitik
Thea Sterndorff
I weekenden d. 24.- 25. marts var 80 mennesker samlet på Brandbjerg højskole. Det var præsteinitiativet der, havde inviteret til landshøring om flygtninge og asylpolitik. Blandt deltagerne var læger, forfattere, psykiatere og advokater.
Helle Myken
Fredag eftermiddag indledte Biskop Kjeld Holm med et oplæg om angst og mod. “Nu lever vi i et kollektivt hukommelsestab” bemærkede han, da han sammenlignede mellemskrigstidens jødeforfølgelse med nutidens hetz mod muslimer.
Børne- og ungdomspsykiater Bente Rich har tidligere haft asylansøgere i behandling, berettede om de konsekvenser opholdet i flygtninge lejre har for børn og voksne; “Vi producerer mennesker, der er handicappede for livstid i vores lejre“ Livet i lejrene er præget af uforudsigelighed om manglende indflydelse på egen situation. Forældre, der er traumatiseret af krig og tortur og ikke får den nødvendige behandling, frustreret over egen situation udvikler psykiske lidelser og mister forældreevnen.
Disse katastrofale følger af ophold i danske flygtningelejre forfølger familierne resten af livet ligesom efterfølgende generationer risikerer at bære præg af disse psykiske men.
Advokat Bjarne Overmark fortsatte med skræmmende eksempler på, hvordan asylsager er behandles bag lukkede døre uden adgang for offentligheden og at det i disse sager ikke er muligt at føre vidner. Hermed fratages asylansøgeren rettigheder, som ellers er normer i almindelige retssager.
Lørdag formiddag arbejdede landshøringsdeltagerene i workshops med efterfølgende debat i plenum. Forfatter Jacob Holdt har gennem en årrække arbejdet med Ku Klux Klan og bidrog til debatten om racisme med ordene “Jeg ser ikke engang dem Ku Klux Klan tænke så negativt som danskerne“.
Afslutningsvis nedsatte deltagerne en arbejdsgruppe der på baggrund af weekenden debatter har fået den opgave at udfærdige et forslag til et fremtidigt initiativs organisationsform og arbejdsgrundlag. Et forslag, der var bred enighed om, var, at initiativet ikke kun skulle arbejde med asyl- og flygtningepolitik, men også beskæftige sig med integration og racisme.
Arbejdsgruppen blev ligeledes opfordret til at arrangere en opfølgende arrangement i løbet af efteråret.
Fyret efter kritik af asylafdeling
SAA: Hvorfor er du her i dag?
Bente: – Fordi det er et tema, der har interesseret mig i 6-7 år efterhånden. Og jeg blev meget glad for at høre at der nu er mange sådan fra forskellige vinkler der begynder at gå ind i sagen. Og specielt synes jeg det er herligt at der er flere der efter præsteinitiativet fandt ud af at alliere sig.
SAA: Du fortæller, at du har arbejdet i asylcentre og efter du har udtalt dig kritisk, har du mistet dit arbejde, og det er der flere andre der også har.
Bente: – Ja. Det er alment kendt i Dansk Røde Kors’ asylafdeling, at folk ikke skal udtale sig kritisk om arbejdet eller problemer, der opstår i den sammenhæng, så det er sket før min tid at nogen er blevet fyret. Min situation var så den, at jeg egentlig ikke var ansat i Røde Kors, men blev tilkaldt til arbejdsopgaver og da de lod være med at bruge mig fordi jeg havde udtalt mig så mistede jeg også mit arbejde. Man kan jo sige at sådan noget det er hårdest for de patienter, de asylansøgere, jeg havde i behandling. De mistede deres behandling og mange af dem har ikke senere fået et relevant eller tilfredsstillende behandlingstilbud så derfor har man ved den beslutning... der er kommet den konsekvens ud af det at behandlingstrængende, svært behandlingstrængende mennesker ikke fik deres behandling.
- Jeg synes, der er sket en brutalisering af området. Man har skåret ned på ressourcerne og antallet af ansatte og mange er blevet nødt til at rejse derfra og tit er det de mennesker der måske havde de bedste visioner med arbejdet. Og så sker der en tilvænning når man går i et så belastet miljø så vænner man sig til at sådan ser asylansøgere ud og sådan ser børnene ud i centrene og så glemmer man at det er fuldstændig abnorme forhold de går rundt i.
“Umenneskelig praksis overfor de svageste“ fortæller præst og initiativtager Helle Myken
SAA: Hvad er baggrunden for præsteinitiativet?
Helle: – Baggrunden for præsteinitiativet er et årelangt engagement i et frivilligt integrationsarbejde vi har haft her i vores kommune. I den forbindelse fik vi kontakt med en etnisk albansk familie, hvor en far blev truet med udvisning fra hustru og barn. Vores første aktion fandt sted julen 2003, hvor vi udsendte et hæfte om deres historie og situation. Efter af have fået processuelt ophold, blev han igen udvist december 2005.
- Derfor spurgte vi vore kollegaer om hjælp til at protestere mod den aktuelle afgørelse, men også mod flygtningepolitikken generelt. Vi ønskede ikke blot at sikre den familie vi føler os forpligtede på, men at gøre opmærksom på den umenneskelighed, der er følgerne af den førte politik. Vi er som præster knyttet til et menneskesyn, som ikke kan gradbøjes. Ethvert individ er ubetinget lige meget værd, derfor er det et brud på kristendommen at skelne mellem os og de andre, der vil altid kun være os.
- En muslim, hindu eller hvad der iøvrigt må være en flygtnings religiøsitet, vil aldrig fjerne at det først og fremmest er et medmenneske vi møder, der har krav på at blive mødt med omsorg. Næstekærlighedsbegrebet kan aldrig tilsidesættes, og er den forpligtelse vi er bundet til gennem vores tro. Det har været den forpligtelse, som vi igennem en årrække har set blive undermineret. Det kunne vi ikke længere ignorere, og ikke bare som et personligt anliggende, men også gøre det til et samfundsanliggende.
SAA: Hvordan fik I ideen til en landshøring?
Helle: – Det har været opløftende at se, at ikke kun vores smertegrænse var overskredet, men også mange andre faggrupper og enkeltpersoner gjorde opmærksom på det samme som os. Vi ønskede derfor at samle de forskellige røster i debatten, for at vi kunne få sat de forskellige vinkler sammen til et mere helstøbt billede. Juristerne kæmper med en ugennemsigtig lovgivning, stor lukkethed omkring afgørelserne, ligesom læger og psykologer ser hvorledes den førte politik fører til sygdom og forøger traumerne. Hver for sig har hver faggruppe sine frustrationer, men sammensat vil det give en størregennemslagskraft, hvis vi etisk, juridisk, medicinsk, psykologisk kan give det samme svar, at flygtningepolitikken er ødelæggende ikke bare for flygtningene selv, men for vores samfund. Vi må gøre opmærksom på at Danmark er ved at udvikle en umenneskelig praksis overfor de absolut svageste i dette land, og forsøge at ændre på de holdninger, der skaber vilkårene for vore flygtninge.
SAA: Hvad tror du der skal til for, at der sker en ændring af den førte politik?
Helle: – Vi har ikke opgivet tilliden til, at hvis man forstår hvorledes flygtningepolitikken rammer vilkårligt og fører til stor lidelse, for mennesker der i forvejen har gennemlevet så meget ondt, så vil man også ændre holdning. Det er gennem oplysning, og indlevelse at man kan forstå, at flygtninge er mennesker som vi selv, bortset fra, at vi er så meget heldigere, at vi ikke befinder os i krigszoner og er udsat for forfølgelse. Vi skal have hævet den mur, der er sat ned mellem os og de andre, så vi kan se, at vores betingelser for at være mennesker er de samme. Hvis vi blev udsat for tortur, ville vi også blive mærket for livet. Det gælder om at skabe muligheder for at kunne identificere os med flygtningenes situation, så vil der også skabes en anden opponion.
- Man kan kun være ligeglad med nogen, man ikke kender, og det er ukend-skaben, begrebet “de fremmede“, som giver en umenneskelig praksis. Hvis vi kan få fortalt flygtningenes historier, så vil det også røre ved os, for den gru mange har gennemlevet er mere grusom end vi har fantasi til at forestille os.
- Derfor ser vi også, at lokalsamfund kan samles om at reagere i aktuelle sager, for de kender jo de mennesker der bliver berørt af udvisning, og de kender deres historier.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed