Socialistisk Arbejderavis
Nr. 254 – 6. april 2006 – side 12
Udligningsreformen: Vi skal betale gildet
Peter Kjær
Med regeringens skattestop er der sat loft over udgifter til velfærd i kommunerne og med den ny udligningsreform, sættes der også yderligt stop for hvad de rigeste i Danmark skal betale i skat.
Resultat: kommunerne skal til at forklare sine borgere, at de fleste af dem skal betale mere i skat samtidigt med, at der skæres i velfærden.
Udligning mellem kommunerne er en gammel sag, og gjort rigtigt er den meget solidarisk. En gammel socialdemokratisk ide om at lade de rige kommuner betale til fattige kommuner. Skattepolitik, som skal sikre alle borgere den samme adgang til velfærd, kultur osv. uanset hvor i landet man bor. Og uanset sin indkomst og hvad man betaler i skat.
Det skal der laves om på, mener regeringen i hvert fald. Med skattestoppet “sikres“ alle borgere mod at skattefar ribber mere end 59 øre pr. tjent krone af sin indtægt på over 325.000 kr. Det skæve skatteloft, er det kaldt.
Men der skal som sagt udlignes mellem kommunerne, og når de rige ikke “må“ betale mere, ja, så går sorteper til os andre. Dette er en lidt forenklet fortolkning af forslaget, men det er en korrekt gengivelse af “tankegangen“ i reformen. Forslaget skal til viderebehandling i løbet af foråret inden vi får svar på alle absurditeterne.
Skattelettelse til de rige
Et andet eksempel, der bør nævnes, er kommunernes brug af de tildelte penge fra udligningen. Pengene må nemlig ikke bruges på velfærd, fordi skattestoppet byder, at kommunernes udgifter til velfærd ikke må stige. Hvad er der så tilbage? Jo, pengene kan bruges til skattelettelser. Hvem, der får del i de skattelettelser, er endnu uklart, som det er uklart for mange embedsmænd og politikere, hvad konsekvenserne helt nøjagtig bliver af reformen. Derfor har der også været megen tøven omkring forslaget. Men tilbage står et klart facit. Det er de rige, som slipper.
De får reelt en skattelettelse, fordi de ikke skal betale mere i skat, men vi med lav indkomst, skal betale gildet. Og er skattegrundlaget for lavt, fordi de fleste mennesker ikke har meget at rutte med, bliver derfor tvunget til at acceptere lavere velfærd. En skøn tak for at være fattig. Derfor må et lille opråb blive: brandbeskat de rige, lad dem betale, fingrene væk fra vores efterløn, flere penge til vores uddannelser. Der er råd til det!
Udligningsreform betyder nedskæringer og fyringer i Ballerup
Socialistisk Arbejderavis har talt med Mikkel Bay, ansat i Ballerup kommune
SAA: Hvad er der galt med udligningsreformen?
- Det, politikerne sagde, inden de lavede reformen, var, at de rige kommuner skulle løfte de fattige kommuner i randområderne. Nu kan jeg kun tale for Ballerup kommune, hvor jeg er ansat. Som ansat i Ballerup har jeg meget svært ved at se, at vi skulle være en rig kommune. Vi har hverken overdådige plejehjem, fantastiske normeringer i daginstitutionerne osv.
SAA: Og Ballerup mister penge med reformen?
- Ja, vi mister 116 millioner, og det er ikke klart, hvordan det skal finansieres. Der er blevet talt om en skattestigning på 0,9 procent, og nedskæringer på 5-6% eller hvad der svarer til 300 fuldtidsstillinger. På dagsinstitutionsområdet, vil det svare til 60 stillinger eller ca. en stilling pr. institution, 45 lærere, 45 stillinger i hjemmeplejen.
SAA: Hvad betyder det for din børnehave og fritidshjem?
- Hvis vi mister en stilling i min institution, så er det helt slut med pædagogikken, så er det ren opbevaring, fordi vi i forvejen er skåret så meget ind til benet, at der ikke er mere at tage af.
Skriv under mod reformen på www.Enommer.dk
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe