Socialistisk Arbejderavis
Nr. 254 – 6. april 2006 – side 13
Boganmeldelse
"Silvio Berlusconi – Manden der ville eje Italien"
Jakob Nerup
Hvorvidt Silvio Berlusconi fortsætter som regeringschef i Italien afgøres af de italienske vælgere. Men om Berlusconi vil søge magten er der ingen tvivl om. Og hans motiver for at gøre det er hverken idealistiske eller politiske. Motivet er økonomisk vinding for sig selv og hans venner.
Berlusconi anklaget for korruption. Hans egne love sikrer ham dog mod de fleste nye anklager – flot, smart ass!
Informations Forlag har udgivet den fremragende bog af Paul Ginsborg “Silvio Berlusconi – Manden der ville eje Italien“. Han beskriver, hvordan Berlusconi er blevet så magtfuld og langt fra er den halvkomiske figur, som de danske medier ofte præsenterer ham som.
Analysen af Berlusconis opbygning af sin økonomiske magt som bygge- og mediematador gennem korruption og et netværk af politiske patroner, som gav ham favorable vilkår og beskyttelse. Op gennem 70’erne og 80’erne, hvor politiske ledere som Socialistpartiets Craxi og kristen-demokraten Andreotti arbejdede snævert sammen med mafiaen og virksomhederne for i fællesskab at skumme fløden.
Berlusconis medieemperium, som i dag omfatter den fuldstændige kontrol med det italienske offentlige rum, blev også opbygget gennem politisk beskyttelse. Det tog mange år før der overhovedet kom lovgivning om TV og dernæst var den alt for vag til at udfordre Belusconis hensigter om at sælge reklamer gennem soaps, talkshows med bare damer og familieprogrammer. Det gjorde Berlusconi enormt rig.
Antikommunisme
Rigdommen og mediedominansen brugte Berlusconi til at udfylde det tomrum, der opstod efter sammenbruddet i det politiske system i slutningen af 80’erne, hvor de offentlige anklagere havde ført korruptionsundersøgelserne helt til tops. Belusconi stiftede det politisk parti, Forza Italia – Fremad Italien, som på fodboldmaner iklædt de azurblå farver lancerede et program bygget på liberalistisk frihed, angreb på undersøgelsesdommerne og antikommunisme. Hans valgmaskine og mediekampagne tog tonsvis af stemmer i 1992 blandt middelklassen, i syd og kvinderne udenfor de store byer.
Berlusconis regering blev bygget sammen med de fremmedfjenske og lokalchauvenistiske Lega Nord og det fascistiske MSI. Med regringsmagten i hånden opnåede Belusconi to ting. Det ene var en total kontrol med alle medier, inklusive det statsejede Rai. Det blev brugt til udrensninger af kritiske journalister og en kampagne for Berlusconi. Det andet han opnåede med regeringsmagten var at gennemføre love, som kunne frigøre ham og hans korrupte venner fra undersøgelsesdommerne og at blive dømt. Selv om Berlusconis regring allerede faldt sammen i 1996 og mange da dømte ham ude, kom han igen.
Oliventræet, som var en centrum-venstre regering under ledelse af Prodi, havde gennemført så megen nyliberalisme, at vælgerne fra valgte den i 2001. Belusconi kunne igen mobilisere på sin frihed for stat, skatter og antikommunisme. Til trods for talrige nyliberalistiske angreb på pensioner, universiteter og sociale rettigheder har han siddet i 5 år. Og måske kan han sidde endnu længere når udfordreren er den samme Prodi.
Paul Ginsborgs bog er således meget mere end et portræt af Berlusconi. Det er også beretningen om et italiensk samfunds udvikling. Og det er en vedkommende social og mediemæssig analyse af, hvorfor så mange mennesker stemmer på ham. Paul Ginsborg nye bog på dansk følger op på to tidligere og endnu bedre bøger på engelsk om Italien siden 2. verdenskrig, “A history of contemporary Italy“ og “Italy and its discontents“. Vi man ind bag mediernes stupide generaliseringer af italiensk politik, så kan man starte hos Paul Ginsborg.
Bogens svaghed er, at den ikke kan identificere et folkeligt alternativ til Berlusconi. Mobiliseringerne til Genoa 2001, til det sociale forum i Firenze 2002, de store antikrigsdemonstrationer, de mange generalstrejker og universitetsbesættelser er kun parenteser. Om Berlusconi eller andre nyliberalister skal fortsætte med at regere bestemmes ud blandt alle disse mennesker.
Paul Ginsborg: ”Silvio Berlusconi – manden, der ville eje Italien”. Informations Forlag, 229 kr.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed