Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 254 – 6. april 2006 – side 15

Interview med Anders Frisk (SUF) og Marie Frederiksen (Socialistisk Standpunkt)

Hvordan skal vores venstrefløj kæmpe for forbedringer og socialisme?

Socialistisk Arbejderavis har spurgt en aktivist fra SUF (Anders Frisk) og Socialistisk Standpunkt (Marie Frederiksen), om hvordan vi bedst kan smadre kapitalismen, hvordan venstrefløjen kommer fremad og får opbygget en kamporganisation, som kan være med til at ændre verden. Socialistisk Standpunkt står til eksklusion af SUF. Men uanset det endelige resultat af SUFs stormøde d. 7. til 9. april, hvor ledelsens beslutning skal effektueres, så lægger eksklusionen op til en enorm vigtig diskussion af, hvordan venstrefløjen kan opbygge organisationer, som kan udfordre Fogh, Pia og Bush.

Marie Frederiksen

SAA: Marie, hvad skal der, rent politisk, være plads til i SUF?

- Vi har jo et minimumsprogram og det er rimeligt kort. Og jeg synes der skal være plads til alle som går ind for det. At man er revolutionær og vil arbejde for socialisme. Og så skal der være plads til politisk diskussion.

SAA: Hvor ser du SUF på den brede venstrefløj om fem ti år?

- Det kommer jo an på, hvad der sker. Der er jo to scenarier. Jeg tror, SUF har potentialet til at blive en bred, revolutionær ungdomsorganisation. Men slår man ind på en vej, hvor man ikke vil diskutere politik, men vil smide folk ud i stedet for at løse tingene organisatorisk, så tror jeg, at man enten ikke har en organisation om fem-ti år, eller man har en dybt bureaukratisk organisation.

SAA: Hvordan undgår vi et sådant SUF?

- Først og fremmest er det vigtigt at man kan diskutere politik. Og det må være det som er det grundlæggende. Gruppen af revolutionære er ikke overvældende mange, generelt set på venstrefløjen, men vores styrke er vores ideer og politik. Hvis vi ikke kan diskutere de ting, bliver venstrefløjen og SUF helt død.

SAA: Socialistiske Standpunkt (SS) kritiserer SUFs mange gadeaktioner, fordi der ikke er meget perspektiv i dem, men hvorfor deltager I ikke bare i de mange, små gadeaktioner, når I er en del af SUF?

- Jamen, det gør vi jo også. Selvfølgelig deltager vi ikke i dem alle sammen. Så kunne man lave en hver dag. Det, vi siger, er at det ikke er den eneste vej. Det må ikke stå alene. Problemet er at man i SUF ikke vil diskutere, hvorfor og hvad der ligger bag den politik, man vil aktionere imod.

SAA: Synes ledelsen, at I hindrer aktionerne, fordi I vil diskutere dem?

- Altså, vi kræver at aktionerne bliver diskuteret. Når vi sidder på afdelingsmøderne og bare planlægger aktioner, men aldrig får diskuteret hvorfor og hvad, vi mener med de ting, så udvikler vi os ikke som organisation. Og så er der nogle former for at aktioner, som vi synes er politiske forkerte, og det vil vi have lov til. Og kan man ikke det, har vi et problem i SUF.

SAA: Lægger eksklusionen af SS op til flere eksklusioner af politiske strømninger, som et flertal i SUF er uenige med?

- Nok ikke lige med det samme. Men det er klart, at man har lagt op til, at det kan lade sig gøre. Men jeg tror, der starter en magtkamp, hvis vi ryger ud. Jeg tror, der starter en diskussion om et udvidet program for SUF. Og at det bliver nemmere at få igennem, hvis vi ikke er der. Den magtkamp kan man måske være løst rent bureaukratisk nu. De, som i fremtiden, er uenige kan nu ekskluderes, og jeg tror det bliver et ragnarok. Og ikke reel politisk diskussion.

SAA: Siger du, at bureaukratiet i sig selv kan blive et angreb på den politiske pluralisme i SUF?

- Den med at tage bureaukratiet som en samlet gruppe, ved jeg ikke om man bare kan. Men når en gruppe af de ledende, valgte og ikke valgte, bruger organisatoriske metoder, i stedet for at tage de politiske diskussioner, så mener jeg helt klart, at vi i SUF, men også generelt på venstrefløjen har et problem. Det er farligt, når en ledelse eller et flertal sætter en politisk linie igennem organisatorisk, i stedet for at tage den politiske og dermed demokratiske vej fremad i organisationen.

- Og det er et enormt problem. I stedet for at stille et politisk forslag, “afskaller“ man organisatorisk de fløje, som man er uenige med, indtil man har fået en organisation med en bestemt politisk linie. Men det viser netop også, at det er en politisk eksklusion og ikke handler om loyalitet overfor SUF.

Anders Frisk

SAA: Anders, hvad synes du, der politisk skal være plads til i SUF?

- Som udgangspunkt skal der være plads til alle i SUF som går ind for minimumsprogrammet.

- Når jeg så ikke mener at Socialistisk Standpunkt (SS) skal være med, er det fordi, jeg mener, at de ikke arbejder loyalt, hverken i forhold til minimumsprogrammet eller vores stormøde-udtalelser.

SAA: Hvor ser du SUF og venstrefløjen om fem-ti år?

- Der er mange ting. Vedrørende SUF kunne jeg godt tænke mig, at man fik en ungdomsorganisation, som for det første indbefattede de medlemmer som i dag er medlem af Rød Ungdom. Og på sigt begyndte at tilknytte Enhedslisten i et mere formelt samarbejde, end vi har nu. Jeg kunne godt tænke mig, at SUF i højere grad begyndte at betragte sig som et parti, forstået på den måde, at man har nogle mere definerede holdninger for vor egen politik og udvidet vores minimumsprogram.

SAA: Hvordan når vi dertil?

- For det første skal der ske det, at man som suf’er har større tilknytning til sin organisation. Nu er du lidt isoleret i de forskellige byer. Strukturelt kunne man lave nogle ændringer, der hjalp på det. Og så handler det om at opbygge en ånd omkring SUF, så medlemmerne kommer til at føle sig som en del af et fællesskab.

SAA: SS argumenterer for, at SUF ikke vælger sine kampe godt nok, og SS ønsker fx at diskutere om gadeaktioner er måden, hvorpå vi får socialisme. Hvad mener du om de mange gadeaktioner i SUF?

- Om det er gadeaktioner eller storcenter-aktioner eller hvad, så synes jeg, det er et rigtigt vigtigt middel. Gennem gadeaktioner definerer vi nogle af de tiltag, vi gerne vil stå for. Giver signal om, at det vi laver lige nu, det også er socialisme. Medlemmerne definerer sig som socialister gennem aktionerne.

SAA: Er sagen om SS starten på en række eksklusioner af folk, som et flertal i SUF ikke mener, vil kunne opbygge et bredt SUF?

- Det er selvfølgelig et nej. Vi, som har været stillere til eksklusion, har jo ikke noget ønske om at indskrænke SUF til en mindre organisation som er dårligere til at favne bredt. Vi vil jo gerne den brede venstrefløj, problemet er bare, at hvis man definerer sig selv som en brugbar kamporganisation, så må man også have et minimum som man er enige om. Og rent politisk, mener jeg ikke, at SS er enig med SUF.

- Jeg er ikke i tvivl om, at uanset i hvilken situation det måtte være, så ligger SS´s loyalitet ikke primært hos SUF. Det synes jeg, de har bevist gennem deres illoyale arbejde i kampagner. Desuden forsøger de at trække nye medlemmer af SUF over i deres organisation. De definerer sig som en fraktion, men er reelt en organisation i organisationen. Derfor ligger deres tankevirksomhed og loyalitet i en anden organisation.

SAA: Du skelner mellem at være en organisation og en fraktion i SUF.

- Jeg er glad for, at vi har fraktionsfrihed. Jeg synes, den er nødvendig for det politiske arbejde og fællesskab, for vores pluralitet. Men det er et problem, at de ikke fortæller nye medlemmer at de hverves til en fraktion i SUF, men at de hverves til en organisation, hvorpå de får smidt 400 marxistiske analyser i hovedet.

- I udgangspunktet er man medlem af SS, og derigennem en “naturlig“ del af SUF, og det synes jeg er uforeneligt med loyaliteten overfor SUF.

Flere artikler fra nr. 254

Flere numre fra 2006

Se flere artikler om emnet:
SUF (Socialistisk UngdomsFront)

Siden er vist 2532 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside