Socialistisk Arbejderavis
Nr. 255 – 26. april 2006 – side 2
Modstand mod Foghs velfærdsreform
Et spørgsmål om vilje – og kamp
Poul Erik Kristensen
De franske arbejdere og studenter kunne fjerne regeringens krav om at gøre det lettere at fyre unge ansatte – hvad skulle forhindre danske arbejdere og studerende i at fjerne Fogh-regeringens planer om at beskære velfærden?
Med kæmpedemonstrationer fik franskmændene fejet den borgerlige regerings planer af bordet. Planer, som sammenlignet med Fogh-regeringens velfærdsudspil er det rene vand.
Resultaterne i Frankrig viser, at aktivitet nytter. Derfor bør resultaterne her inspirere den danske fagbevægelse og de danske studenterorganisationer til at mobilisere til omfattende protester mod regeringens såkaldte “velfærdsreformer“.
Og at der blandt danske arbejdere er vilje til at forsvare efterlønnen og de øvrige velfærdsgoder, som Fogh-regeringen nu er på vej til at fjerne eller forringe, viser både meningsmålinger og det faktum, at fagforbundene FOA og BUPL i løbet af kort tid kunne indsamle mere end 150.000 underskrifter mod ændringer af efterlønnen.
Det mest positive ved underskrifterne er, at der nu er to store fagforbund, der lægger luft til Socialdemokraternes og LO-toppens accept af forringelser af efterlønnen. Udspillet fra FOA og BUPL kan bruges til at samle en bred modstand uden for Folketinget mod velfærdsforringelser.
Hertil kommer, at der ikke findes nogen som helst saglig argumentation for at forringe velfærden. Tværtimod er det ene og alene en ideologisk kamp om, hvordan det danske samfund skal indrettes.
Skal vi have et samfund, hvor folk må klare sig, som de bedst kan, eller ønsker vi et samfund, hvor vi sikrer, at alle har en god og indholdsrig tilværelse?
Regeringen, LO-toppen, Gucci-Helle og deres venner i toppen af magt-pyramiden mener klart det første, mens hundredtusindvis af almindelige danske arbejdere og studerende mener det sidste. Lad os håbe, at vi kan tage ved lære af Frankrigs demonstranter.
Modsat magthavernes ideer er der faktisk brug for meget mere velfærd i Danmark.
Det har de seneste årsrapporter fra Socialforskningsinstituttet (SFI) vist med al tydelighed.
Rapporterne viser, at der stadigvæk er fattigdom og stigende ulighed i Danmark.
Ifølge rapporten for 2005 er hver tiende voksen og hvert tyvende barn i Danmark fattige. Når Danmark sam-menlignes med andre EU lande, ser det også skidt ud. Danmark har nemlig relativt mange fattige i forhold til de lande,vi normalt sammenligner os med. Med 9,2 pct. af danske husholdninger, der er fattige, kommer Danmark ind som nummer fem på listen efter Tyskland, Frankrig, Holland og Belgien, der har færre fattige familier end os.
Også uligheden internt i Danmark er således vokset i samme periode. Når man måler den negative sociale arv, halter Danmark bagud i forhold til de andre EU lande. Et barn af en ufaglært mand bliver i 38,1 procents tilfælde selv ufaglært og kun i 7,4 procents tilfælde overordnet funktionær. Omvendt bliver et barn af en overordnet funktionær i 41,1 procents tilfælde selv overordnet funktionær og kun i 8,1 procents tilfælde ufaglært. Tilsvarende bliver børn af ledige ofte selv arbejdsløse.
Hvis man kigger i Danmarks Statistik, vil man i “Statistisk tiårs-oversigt“ fra 1998 kunne se, at de fattigste 10 pct. i Danmark tjener 1,7% af alle indkomster og har en gæld på 18 pct. af formuen. De rigeste 10 pct. står til gengæld for 26 pct. af al indkomst og ejer 79,8 pct. af al formue. Hvis man forsimpler disse tal og leger, at der kun bor 10 mennesker i Danmark, og at al formue er på 10 kr., er der altså 1 person, der ejer de 8 kroner, mens de fattigste 9 personer må dele de resterende 2 kroner.
Samtidig har den seneste udvikling på boligmarkedet mere end noget andet øget afstanden mellem over- og under-danmark. I gennemsnit er boligejerne gennem de seneste fem år blevet 500.000 kr. rigere end folk, der bor til leje.
Men regeringen, socialdemokraterne og dele af fagtoppen ønsker åbenbart større ulighed – derfor skal velfærden begrænses.
Ikke fordi der ikke er råd – men fordi man ideologisk ønsker at disciplinere folk.
For penge er der nok af
Det er alene et spørgsmål om vilje. Der findes store grupper i det danske samfund, der svømmer i penge. Og vi har omkring en million på overførselsindkomst, som alle ville være i stand til at arbejde, hvis vi blot gad indrette arbejdsmarkedet efter mennesker – og ikke mennesker efter arbejdsmarkedet.
Hertil kommer, at A.P. Møller årligt forøger sin kolossale formue med penge fra Nordsø-olien.
Uden problemer kan der hentes ca. 40 mia. kr. om året, hvis man blot laver nogle småjusteringer i den aftale, som staten har med A.P. Møller.
Også en beskeden omlægning af skattepolitikken vil give milliarder til øget velfærd.
Ud over det asociale skattestop er muligheden for at trække pensions-indbetalinger fra i skat det mest asociale i det danske skattesystem. Er du blandt de to millioner danskere, der tjener under 200.000 om året, får du et tilskud på mellem 400 og 2.800 kr. i gennemsnit om året. Er du derimod blandt de 60.000 danskere, der tjener over 800.000 kr. om året, så får du et tilskud på over 112.000 gode danske kroner i gennemsnit. Det viser beregninger foretaget på baggrund af tal fra Skatteministeriet.
Sammenlagt mister statskassen 47 mia. kr. om året på pensionsfradragene. Samtidig skovler husejere og aktieejere penge ind uden at skulle betale skat. Så alene inden for de rammer, som vi har i dag, er der mulighed for øget velfærd – og ikke mindre velfærd.
Men det er et spørgsmål og vilje – og kamp.
Kamp, fordi magthaverne har helt andre interesser end ganske almindelige arbejdere og studerende.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed