Socialistisk Arbejderavis
Nr. 255 – 26. april 2006 – side 9
Økonomi for Antikapitalister
Spøgelsestimen er nær
Jakob Nerup
Det officielle Danmark påstår, at vi ikke har råd til fremtidens velfærd på det nuværende niveau. Der bliver for mange gamle og for få arbejdende hænder. Og så er der globaliseringens udfordringer, som vi kun kan uddanne og forske os ud af. Vi har efterhånden hørt remsen så tit, at den er blevet til dette årtis dogme. Og sjovt nok, så siger alle de europæiske ledere det samme. Og de har den samme recept for at løse problemet. Vi skal arbejde mere og længere, vi skal have mindre fra det offentlige, og vi skal acceptere de multinationales globalisering. Men det er ikke noget nyt.
Marx skrev i Kapitalen, at kapitalisterne alene bliver rige ved at udbytte arbejderne. Og at denne udbytning kan antage mange former. Profitten kan hæves ved at sænke lønnen, ved at hæve arbejdstiden og ved at sænke de samfundsmæssige omkostninger, der skal til for at opretholde arbejdskraften. Videre analyserede Marx kapitalens iboende tvang til konstant at øge profitten, så den enkelte kapitalist står stærkere end konkurrenten. Det skrev Marx om for 150 år siden, og det er præcis det scenario, som folder sig ud på globalt plan i dag. De nationale regeringer og parlamenter forsøger at skabe de bedste betingelser for deres multi-nationale selskaber. Når Fogh går i krig i Irak, er det for Mærsks skyld, og satsningen på bioteknologi skal gavne Novo og andre medicinalfirmaer. Når Fogh gennem sit velfærdsangreb vil føje op mod ti år ekstra til vores livsarbejdstid (7 år for efterløn og pension og 3 år fra gennemført uddannelse på 25 år), er det for at give de danske multinationale et forspring i konkurrencen.
Men Marx var ikke en kapitallogiker, som gik ud fra, at økonomien blot går sin skæve gang. En af Marx’ væsentligste pointer var netop, at økonomien er en kamp mellem klasser, som er i konstant bevægelse. Kampen om arbejdstiden, om understøttelsen, om retten til at fyre arbejdere uden grund, om pension og SU er klassekamp. I lille Danmark kan det synes, som om at dogmerne er ubrydelige. Men vi behøver blot kaste et blik ud over Europa for at se, hvor meget modstand kapitalisterne får. I Frankrig har regeringen lidt et kæmpe nederlag. I Tyskland er der fortsat store strejker blandt offentligt ansatte. I England er halvanden million i strejke for deres pensionsret. I Italien er Berlusconi netop stemt væk som nyliberal regeringsleder. Nyliberalismen bliver for alvor udfordret, og vi står ved et vendepunkt.
Hvis de herskende i Europa over en bred kam lider nederlag i kampen om arbejdstiden og pensionerne, er det for alvor et tegn på, at vores side af klassekampen er på vej tilbage. Også i Danmark er vi ved et afgørende skel. Kommer Fogh og folketingets flertal igennem med velfærdsangrebet, vil det sætte spor i mange år fremover. Så vil de rige og de multinationale fortsætte og udvide deres angreb på velfærden. Omvendt kan et nederlag nu betyde, at de for en tid er stoppet, og arbejderklassen kan genvinde selvtilliden til at slås og kræve en større andel. Marx skrev, at der går et spøgelse gennem Europa. Lad os byde det velkommen i Danmark.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed