Socialistisk Arbejderavis
Nr. 256 – 17. maj 2006 – side 2
Det mener vi
Afgørelsens time
For første gang i 20 år har fagbevægelsen samlet sig for at stå vagt om velfærden.
Demonstrationen 17. maj er et vendepunkt. Både fordi det enkelt viser hvor bange politikerne er for arbejderne, når vi demonstrer vores store antal og dermed antyder potentialet til noget endnu stærkere, den politiske storstrejke. Men mindst lige så vigtigt er det, at fagbevægelsen og studieorganisationerne har indset at velfærden skal forsvares og nyliberalismens logik udfordres. Den bølge af protester og kamp mod nyliberalismen, som præger Europa, har nu også nået Danmark.
Men hva’ så efter 17. maj? Flertallet i Folketinget vil angribe efterløn, dagpenge og SU. Selvom Socialdemokraterne tvinges ud af forhandlingerne gennem demonstrationerne, så har regeringen flertal. Og de vil bruge flertallet til gavn for erhvervslivet. Derfor kan velfærden ikke forsvares med ideer om næste Folketingsvalg eller lokale kampagner. Vi skal matche folketingets magt og det eneste middel vi har, er en politisk storstrejke. Stopper vi busser og tog, fabriker og børnehaver, kontorer og byggepladser, butikker og skoler, så går samfundet i stå. Og så kan vi tvinge flertallets ønske om at bevare velfærden i gennem.
Den socialdemokratiske ledelse og fagbevægelsen topfolk har ingen intentioner i den retning. Derfor ligger ansvaret hos SF, Enhedslisten og alle de faglige folk som vil slås for velfærden. Alle de kræfter må samles for at koordinere de næste skridt og beslutte, hvornår vi skal i aktion. På demokratisk vis opbygge argumentet fra neden og vinde flertallet for strejken. 17. maj er en fantastisk begyndelse, som viser at vi kan stoppe 25 års nyliberalistiske angreb. Nu gælder det om ikke at ryste på hånden og smede mens jernet er varmt.
Enhedslisten som alternativ
En ud af syv danskere overvejer at stemme på Enhedslisten. Det betyder at din nabo, din kollega eller ven måske er en af dem. Om Enhedslisten kan nå ud til alle og få deres stemmer afhænger i høj grad af Enhedslisten selv. Hvis Enhedslistens vokseværk fortsætter, så er potentialet til at nå de mange til stede. 4200 medlemmer kan udrette meget, hvis de gør det samme. Men meget afhænger af om Enhedslisten holder fokus på aktiviteten udenfor Folketinget.
Enhedslistens årsmøde med 450 deltagere havde et centralt fælles fokus, nemlig at mobilisere til velfærdskampen og 17. maj demonstrationen. Det er et stort skridt fremad at hele partiet deltager i en udenomsparlamentarisk mobilisering. Det kan bruges til at mobilisere de mange nye medlemmer. Og det kan bruges til at opbygge netværk af faglige aktivister. Det kan bruges til at styrke Enhedslistens politiske profil som nyliberalismens fjende nr.1. det giver grund til stor optimisme.
Men Enhedslistens flertal mangler modet til at påtage sig rollen som den politiske kraft, der for alvor vil slås udenfor Folketinget. Årsmødet ville ikke støtte perspektivet om en politisk strejke, men afventer ligesom alle andre den fortsatte kamp efter 17. maj. Og det giver blot mere magt og plads til de ledere fra bevægelsen, som ikke vil slås. Det er ikke godt nok for et parti, det vil vælte Fogh og udfordre nyliberalismen.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed