Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 256 – 17. maj 2006 – side 8

Teori for bevægelsen

18% er socialister

Martin B. Johansen

Er der nogen mening i at kalde sig socialist i år 2006? De borgerlige så utvivlsomt helst, at begreber som socialisme og klassekamp forsvinder i glemslen sammen med Berlinmuren, der væltede tilbage i 1989. Og de bliver godt sekunderet af mange politiske analytikere, der i årevis har talt om, at det ikke giver mening at skelne mellem højre og venstre i det politiske liv......

Ikke desto mindre opfatter 18 procent af danskerne sig stadig som socialister. Det fremgik af en undersøgelse af danskernes holdning til en række grundlæggende politiske spørgsmål, som LO meget passende valgte at offentliggøre i 1. maj-udgaven af Ugebrevet A4. Samme undersøgelse viste, at lidt flere – 22 procent – betragter sig som venstreorienterede. At kun knap en femtedel vil opfattes som venstreorienterede betyder ikke, at resten af befolkningen ser sig selv som borgerlig. Tværtimod er det, afhængigt af spørgsmålets formulering, mellem 40 og 60 procent, der ikke vil placeres i nogen lejr. 41 procent opfatter sig som borgerlige, men kun halvdelen af dem vil kaldes højreorienteret.

Undersøgelsen viste også, at de venstreorienterede ikke kun er at finde blandt tilhængere af SF og Enhedslisten. Faktisk er hver tredje socialdemokrat og hver tredje radikale også venstreorienteret, ifølge deres egen opfattelse. Og en lille del – otte procent – af regeringens vælgere er ligeledes venstreorienterede.

Ser man på et klassisk venstrefløjskrav som at omfordele fra rige til fattige, så går tilslutningen langt ud over venstrefløjens egne rækker. Hele 57 procent er helt eller delvist enige i udsagnet, “vi bør omfordele endnu mere fra de rige til de fattige“.

Venstreorienterede værdier
A4-undersøgelsen har også set på, hvad det egentlig vil sige at være venstreorienteret anno 2006. Umiddelbart kunne man tro, at de vigtigste spørgsmål for venstrefløjen handler om omfordeling fra rig til fattig og om at bekæmpe Fogh-regeringen. Men disse spørgsmål bliver placeret på henholdsvis en fjerde- og en syvendeplads. De tre vigtigste spørgsmål er derimod: At arbejde for et bedre miljø, at bekæmpe “fremmedskepsis“ og at være solidarisk med den tredje verden.
Der er en vigtig pointe i, at netop disse tre spørgsmål placeres øverst på listen. De viser, at det at være venstreorienteret først og fremmest drejer sig om at sikre klodens og menneskehedens fremtid. Derfor må spørgsmål som miljø, racisme og ulighederne på verdensplan prioriteres højest. Når kampen mod Fogh-regeringen placeres helt nede på en syvendeplads, så må det skyldes, at udskiftning af Anders Fogh med Helle Thorning-Schmidt eller Marianne Jelved som statsminister ikke ses som nogen garanti for, at der bliver taget hånd om miljøet eller racismen.

I Ugebrevet A4 udlægges prioriteringen af miljø, racisme og den tredje verden over fx økonomisk omfordeling og at ønske en stor offentlig sektor på den måde, at venstrefløjen har skiftet fokus. En kommentator, Rune Stubager fra Aarhus Universitet, siger således: “Det er værdipolitikken og ikke de fordelingspolitiske emner, der tilsyneladende er fundamentet for de venstreorienteredes identitet.“
Dette er umiddelbart en grov forsimpling. For det første bliver økonomisk omfordeling (i Danmark) faktisk placeret højt, på fjerdepladsen. For det andet har det aldrig været et mål i sig selv for venstrefløjen, at den offentlige sektor skulle være stor. Og når et spørgsmål som “spredning af ejendomsretten til produktionsmidlerne“ havner helt nede på 10. pladsen, så kan det hænge sammen med, at det i manges øjne ikke ses som nogen grundlæggende løsning på problemerne inden for rammerne af et kapitalistisk system.

Nedprioriteringen af spørgsmålet om ejendomsretten til produktionsmidlerne afspejler dog også en anden ting: At der efter Berlinmurens fald er en betydelig usikkerhed om, hvad det egentlig er for en type samfund, venstrefløjen ønsker kapitalismen erstattet med. Sammenbruddet af de statskapitalistiske økonomier i Sovjet og Østeuropa viste, at blot det at lade staten overtage ejendomsretten til produktionsapparatet ikke er noget ønskværdigt alternativ.
Venstrefløjens usikkerhed blev rammende udtrykt på et banner ved en 1. maj-demonstration i London i 2001, der sagde: “AFSKAF KAPITALISMEN OG ERSTAT DEN MED NOGET PÆNERE.“

Fire anti-kapitalistiske værdier
Usikkerheden om, hvilken konkret type samfund venstrefløjen kæmper for, betyder dog ikke, at man må nøjes med at ønske sig noget, der er lidt pænere end kapitalismen. I den anti-kapitalistiske bevægelse, der er vokset frem på verdensplan siden årtusindskiftet og i Danmark er repræsenteret ved bl.a. medlemsvækst i Enhedslisten og de socialistiske ungdomsforbund, forsøger man at udvikle nye svar på, hvad det er for en samfundsmodel, vi kæmper for.
I bogen An Anti-Capitalist Manifesto opregner Alex Callinicos, professor i politik og ledende medlem af IS-tendensen, fire principper, som han mener, må kendetegne et seriøst alternativ til kapitalismen, nemlig retfærdighed, effektivitet, demo krati og bæredygtighed. Han understreger, at der er tale om fire sammenhængende principper, der hver især må formuleres i lyset af de øvrige. For eksempel kan princippet om effektivitet skifte indhold afhængigt af, om det formuleres i lys af fx demokrati og bæredygtighed, eller det formuleres i lyset af krav om markedsøkonomi og økonomisk vækst.
Princippet om retfærdighed vejer tungt i den anti-kapitalistiske bevægelse. Ikke mindst på baggrund af de åbenlyse uretfærdigheder, som vi dagligt præsenteres for mellem rige og fattige lande, mellem rige og fattige i vores eget land, mellem etniske grupper osv. Grundlæggende betyder retfærdighed, at alle personer får tildelt de ressourcer, de behøver for at kunne leve på den måde, de har grund til at foretrække. Dette er mere end et spørgsmål om at indrette sociale strukturer – det handler også om at fremelske en grundlæggende solidaritet i samfundet, fordi hver enkelt kun kan påberåbe sig retten til sin egen måde at leve på, hvis man samtidig respekterer og støtter, at andre har den samme ret.
På den måde er principper som frihed, lighed og solidaritet indbygget i princippet om retfærdighed. Og det er svært at argumentere for, at princippet ikke også må have global rækkevidde.

Det andet princip – om effektivitet – er mere kontroversielt. Umiddelbart forbindes effektivitet med det værste i kapitalismen – det skaber stress, nedslidning og massiv ødelæggelse af miljøet. Men set i en bredere sammenhæng, så må det være legitimt at stille krav til, om et givent økonomisk system udnytter de tilgængelige ressourcer effektivt nok. Der er god grund til at foretrække det system, der kan opfylde den bredeste vifte af behov for flest mulige. Dette er væsentligt, fordi menneskets behov er noget meget fleksibelt og komplekst, og de er blevet større, efterhånden som menneskehedens produktive kapacitet er blevet større. Kapitalismen har kraftigt forøget denne kapacitet, men på bekostning af store dele af menneskeheden på verdensplan og på naturen. Svaret er imidlertid ikke at vende tilbage til en lavere grad af produktivitet eller at sænke levestandarden kraftigt i Vesten for at dele ud til resten af verden, men at lede efter det økonomiske system, der bedst muligt over tid kan hæve livskvaliteten og mulighederne for mennesker i hele verden, uden at miljøet sættes over styr.

Det tredje princip, demokrati, er meget mere uproblematisk. De fleste stater og regimer i verden bekender sig til demokrati, men det er indlysende, at der er tale om demokrati med stærke begrænsninger. Callinicos opregner tre områder, som konkretiserer kravet om demokrati: Behovet for at revitalisere det almindelige politiske liv, således at det ikke styres af medier, store virksomheder og magtsyge enkeltpersoner. Kravet om demokratisering af økonomien, således at beslutninger om, hvad der skal produceres, hvor og hvordan, ikke skal tages af små virksomhedsbestyrelser bag lukkede døre. Og endelig kravet om decentralisering af magten.
Endelig er der princippet om bæredygtighed. Som tidligere nævnt er arbejdet for et bedre miljø det vigtigste emne for de venstreorienterede i A4-undersøgelsen. På baggrund af kapitalismens enorme rovdrift på naturens ressourcer og massive miljøødelæggelser, der har nået et omfang, som inden for overskuelig fremtid kan blive en alvorlig trussel for menneskeheden, må det være centralt for ethvert alternativ, at man udvikler andre måder at producere på, hvor bæredygtighed sættes i centrum.

Hvilken vej?
Som nævnt tidligere bliver A4-undersøgelsen udlagt på den måde, at venstrefløjen har skiftet de traditionelle mærkesager ud med værdipolitik. Og det er underforstået, at venstrefløjen har valgt mere “bløde“ emner som miljø og u-lande frem for “hårde“ emner som omfordeling og ejendomsret. Men går man lidt dybere ind i, hvad venstrefløjens værdier egentlig indeholder, så er de alt andet end bløde. Skal man kæmpe for retfærdighed, et effektivt økonomisk system, et egentligt demokrati samt bæredygtig produktion, så indebærer det nogle grundlæggende opgør med det nuværende system. Det indebærer et opgør med markedsøkonomien. Det indebærer et stop for industriens rovdrift. Og det indebærer, at individualisme erstattes af solidaritet.

Det er naturligvis et åbent spørgsmål, hvordan det er muligt at foretage de opgør. Her i foråret krævede det flere måneders mobilisering, aktioner og strejker i Frankrig at kæmpe en mindre arbejdsmarkedsreform tilbage. Kampen for grundlæggende forandringer bliver utvivlsomt hårdere. Men erfaringen fra aktionerne i Frankrig viser, at det er muligt at vinde.

---
Alex Callinicos: An Anti-Capitalist Manifesto
Engelsk – 180 kr. – 180 sider. Kan købes på www.modstand.org

Se også:
SAA 256: Det mener vi: Enhedslisten som alternativ
SAA 256: Danmark: Stadigvæk et klassesamfund
SAA 256: Enhedslistens årsmøde over for store udfordringer: Stor selvtillid – men er det nok?

Flere artikler fra nr. 256

Flere numre fra 2006

Se flere artikler af forfatter:
Martin B. Johansen

Siden er vist 2091 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside