Socialistisk Arbejderavis
Nr. 259 – 6. september 2006 – side 5
Fem år efter World Trade Center
Charlie Lywood
På fem-årsdagen for 11. september 2001 bliver vi mindet om de “onde” islamister, anført af Osama Bin Laden, og vores regerings modsvar – “krigen mod terror”. Men der bliver ikke givet ret meget plads til at reflektere over, om metoderne i denne krig overhovedet virker, ej heller om hvad der egentlig har skabt Osama Bin Laden og Al Qaeda.
Fem år efter angrebet på World Trade Center er USA låst fast i sin “krig mod terror”
Angrebet på World Trade Center havde sin baggrund i USA-imperialismens dominans i Mellemøsten i jagten på at sikre energi og geopolitiske fordele overfor konkurrenter – Kina, EU og Rusland. Dominansen er sikret gennem støtte til korrupte regimer som Egypten, Saudi-Arabien og Golfstaterne. Og gennem angreb på dem, som udfordrede USA i området – Afghanistan, Syrien, Iran og Irak.
Modstand
Men dette vedvarende pres skabte modstand. Både moderat demokratisk modstand, for eksempel Det Muslimske Broderskab i Egypten og dens aflæggere i andre muslimske lande, men også kræfter, som vil gå mere radikalt til værks – folk omkring Osama Bin Laden og Taliban regimet.
Disse kræfter ser USA’s støtte til de korrupte regimer som årsagen til den manglende uddannelse, beskæftigelse og velfærd for millioner af unge mennesker, som vokser op i Mellemøsten.
Sanktionerne mod Irak i 90’erne, hvor en million sultede ihjel, og Ruslands beskidte krig i Tjetjenien, som de vestlige lande intet foretog sig imod, styrkede de radikale muslimers oplevelse af, at de var under konstant belejring på egen jord.
De startede med angrebene på militære og diplomatiske amerikanske mål forskellige steder i Mellemøsten og Afrika, og det kulminerede i 11. september-angrebet mod mål i selve USA, der kostede 3.000 mennesker livet.
Det amerikanske svar var “krig mod terror”. Planerne lå allerede i skuffen – nu blev de ført ud i livet. Taliban-regimet blev hurtigt væltet, og Saddam Husseins svækkede styre brød sammen på under en måned.
Politisk svaghed
USA har fremvist sin overlegne militære styrke, men også sin politiske svaghed. Det amerikanske militær er låst fast uden sejr i Irak. I Afghanistan har det måttet overlade de militære operationer til NATO, som er løbet ind i stigende upopularitet og militær modstand.
I dag er modstanden mod imperialismens krige massiv i de vestlige hjemlande. I de krigsførende lande er en tøvende opbakning vendt til direkte modstand. Imperialismens “krig mod terror” har skabt verdens største modstandsbevægelse. Det menes, at 36 millioner var på gaden i 2003 mod invasionen af Irak.
I dag er modstanden mindre synlig på gaden, men den politiske afvisning af anti-krigs stemningen har skabt store politiske problemer i de krigsførende lande. USA’s stærke allierede Berlusconi blev væltet, og Blairs popularitet er lig nul.
Årsagerne til 11. september er ikke væk. De korrupte arabiske regimer består med USA’s støtte. Israel støttes fortsat. Palæstinenserne rådner fortsat op i deres belejrede enklaver og flygtningelejre. Og det ideologiske pres mod Islam for at begrunde “krig mod terror” skaber racisme i de vestlige lande overfor de muslimske mindretal. Samtidig begrænses befolkningernes civile rettigheder, og politiet får yderligere beføjelser. Disse beføjelser bruges til at chikanere de muslimske mindretal og skaber yderligere vrede.
Med disse metoder udklækker man til stadighed “terrorister”. Den 11. september 2001 burde have fremkaldt refleksion og politisk handling for at fjerne årsagerne. I stedet fortsætter man på femte år med at uddybe de konflikter, man påstår at ville løse.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed