Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 259 – 6. september 2006

Fra Nej til krigs nyhedsbrev

Faglige ledere fra Irak besøger Danmark 9-15 okt.

De vil besøge fagforeninger, partier og anti-krigsgrupper i København, Århus og Odense og berette om besættelse, demokrati, velfærd og fremtid i Irak.

Nej til krig har sammen med SF´s formand, Villy Søvndal og Frank Aaen fra Enhedslisten inviteret to faglige ledere fra Irak til Danmark. De kommer fra GUOE (General Union of Oil Employees) der organiserer 20.000 ansatte i Basra-området. GUOE blev dannet i 2003, kort efter at USA havde taget magten i Irak.

Den har siden kæmpet for at bevare olien på irakiske hænder, forsvaret oliearbejdernes løn og arbejdsvilkår og været en del af den brede folkelige modstand mod besættelsesmagten. GUOE er en aktiv fagforening. De seneste 2 måneder har de afholdt en konference for at udarbejde planer for olieindustriens fremtid. De har krævet, at regeringen lytter til deres forslag. De har protesteret imod, at regeringen har indefrosset deres (og andre kritiske fagforeningers) bank-konti. Og de har strejket for at få deres løn udbetalt.

Nej til krig mener at irakerne selv må bestemme over deres land og deres fremtid. Vi ønsker et frit, fredeligt, demokratisk og socialt retfærdigt Irak. Stærke fagforeninger er et vigtigt led i at opnå dette. Derfor ser vi det også som vores opgave at støtte GUOE i Irak.

Nej til krig opfordrer fagforeningerne i København, Århus og Odense til at være med til at arrangere møder med de faglige ledere fra Irak, omtale deres besøg i fagblade, på hjemmesider osv.

Vi opfordrer partier, fredsgrupper mv til at gøre det samme. Vil du være med i arbejdet, så kontakt:
Kbh.: Helge Bo Jensen (33 93 33 24)
Århus: Carsten Andersen (86 24 52 34)
Odense: Lene Junker (23 23 07 22)

Mere om GUOE på nejtilkrig.dk eller www.basraoilunion.org

Nyheden ovenfor stammer fra Nej til krigs nyhedsbrev. Bliv medlem af Nej til krig og få nyhedsbrevet tilsendt. Det sker på www.nejtilkrig.dk


Se også:
SAA 259: Fra Nej til krigs nyhedsbrev: Krigsmodstandere samles
SAA 259: Lørdag den 16. september fra kl. 13.00 i Vennelystparken: Fredsfestival i Århus
SAA 258: Interview: Demokrati og velfærd i Irak – set med en oliearbejders øjne

Flere artikler fra nr. 259

Flere numre fra 2006

Siden er vist 2465 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside