Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 26 – Januar 1987 – side 2

DAT – fagbevægelsens trykkeri

Benhård linje

Kim Møller

Barske arbejdsgivermetoder er ikke kun forbeholdt de tunge drenge i Jernet. På fagbevægelsens egen virksomhed, Dansk Andels Tryk i Ishøj, blev en medarbejder fyret af klare politiske årsager.

Han var af de faglige ledere i virksomhedens bestyrelse kendt som en tidligere, lidt for aktiv, formand for Litografernes lærlingeforening.

Kollegernes reaktion på fyringen kom prompte. De nedlagde arbejdet. At der var tale om en politisk fyring, var de ikke i tvivl om. Ved fyringen afviste ledelsen – mod sædvane – at tilbyde genansættelse i fremtiden.

På DAT – og på mange andre trykkerier – har det i lang tid været praksis, at de ansatte selv bestemte, hvem der skulle fastansættes, og selv sørgede for at tilkalde afløsere.

I en uge strejkede HK’ere, typografer og litografer på DAT mod lederne af deres eget fagforbund. HK-formanden Jørgen Eiberg er også formand for DAT’s bestyrelse, ligesom næstformanden i Dansk Litograf Forbund, Tom Durbing, sidder i bestyrelsen.

Ingen hjælp

Under konflikten har disse fagbevægelsens egne ledere, truet med politiet, bortvist de ansatte fra virksomheden, og imod gældende regler tilbageholdt lønnen. Allerede på strejkens første dag henvendte de strejkende sig på deres fagforening for at orientere om problemerne. Men i stedet for hjælp blev de mødt med trusler om fyring og fem ugers karantæne.

Dette pres var for meget for de strejkende. Efter en uge genoptog de arbejdet. Ledelsen havde lovet forhandlinger, og de strejkende tog det som et udtryk for, at ledelsen havde erkendt problemet.

Dette var dog ikke tilfældet. Forhandlingerne brød sammen efter halvanden time. Derefter overlod arbejderne det til deres fagforening at forhandle. Nu sidder altså de samme fagforeninger på begge sider af forhandlingsbordet. Unægteligt en noget grotesk situation.

Begivenhederne på Dansk Andels Trykkeri viser klart, at der ikke er noget alternativ til den privatkapitalistiske ledelsesform under kapitalismen – at reformisternes illusioner om ØD/OD er luftkasteller.

Billedtekst:
De strejkende på Dansk Andels Trykkeri oplevede fagforeningen på begge sider af forhandlingsbordet.

Se også:
SAA 26: Arbejdsgivernes opvarmning til overenskomstkampen: Fyringer af fagligt aktive

Flere artikler fra nr. 26

Flere numre fra 1987

Se flere artikler om emnet:
Faglig kamp 1981-1990

Se flere artikler af forfatter:
Kim Møller

Siden er vist 2025 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside