Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 26 – Januar 1987 – side 2

Arbejdsgivernes opvarmning til overenskomstkampen

Fyringer af fagligt aktive

Henriette Oxbøll

Arbejdsgiverne ruster sig nu for alvor til eventuelle overenskomstkonflikter i foråret. På fem større metalvirksomheder i Københavnsområdet er der i løbet af de sidste måneder blevet fyret adskillige folk. “Tilfældigvis” er det overvejende de fagligt aktive.

Michael Gad blev fyret fra Alfa Laval. Han siger om baggrunden for fyringerne:

Utilfredsheden lammes

“Utilfredsheden blandt arbejderne var vokset i den senere tid, på grund af ledelsens angreb både på lønnen og de kotumemæssige aftaler. Utilfredsheden betød et øget sammenhold. På et fællesklubmøde blev det således vedtaget, at deltage i selvreduktions-kampagnen den første uge i december, under forudsætning af at arbejdere fra andre virksomheder gik med. Vedtagelsen gik imod den SF-dominerede fællesklub-bestyrelse og tillidsmændenes linje.”

“Fyringerne kom lige umiddelbart før selvreduktionsugen. Udover de mest aktive, fik også en del ældre arbejdere fyresedlen. Tillidsmændene og fællesklubbestyrelsen øjnede muligheden for, at genvinde den magt, de havde mistet ved afstemningen om selvreduktionen. De lod et rygte sive om, at de ville gå af, hvis arbejderne satte sig til modværge overfor fyringerne.”

“Arbejderne blev forvirrede og rådvilde, og resultatet blev, at der intet skete, hverken i forhold til selvreduktions-kampagnen eller i forhold til fyringerne,” slutter Michael.

Fyringerne på Alfa Laval er ikke enestående. Samme linje er blevet fulgt på andre storkøbenhavnske metalvirksomheder, som F.L. Schmidt, Dantec, Atlas og DISA.

På DISA havde man få måneder inden fyringerne ansat fyrre nye folk. De, der fik fyresedlen, var på nær een ikke de samme, men ældre arbejdere og fagligt aktive.

En del af arbejdsgivernes forberedelse til overenskomsten består i at rense arbejdspladserne for folk, der vil opfordre til kamp. Målet er at få en nul-løsning igennem uden for meget uro.

Kuglerne støbes

Arbejderne må også forberede sig, og ikke give efter for argumenter om at “spare krudtet” til overenskomsten. Kuglerne til overenskomstkampen støbes netop i de forudgående slag, hvor arbejdsgiverne forsøger sig med angreb for at se, hvad folk vil finde sig i.

For at stå stærkt til overenskomsten, må arbejderne kæmpe angrebene tilbage. Og ikke, som den SF-dominerede fællesklubbestyrelse på Alfa Laval, blindt give efter for arbejdsgivernes pres.

Se også:
SAA 26: DAT – fagbevægelsens trykkeri: Benhård linje

Flere artikler fra nr. 26

Flere numre fra 1987

Se flere artikler om emnet:
Faglig kamp 1981-1990

Se flere artikler af forfatter:
Henriette Oxbøll

Siden er vist 1884 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside