Socialistisk Arbejderavis
Nr. 261 – 18. oktober 2006 – side 6
The Lancet
655.000 irakere døde som følge af krigen
Jørn Andersen
Tidsskriftet The Lancet offentliggjorde 11. oktober en ny undersøgelse over antallet af dræbte irakere siden Irak-krigens start. De når frem til, at dødeligheden er steget fra 5,5 pr. 1.000 indbyggere før krigen til 13,3 pr. 1.000 i juli 2006. Den samlede overdødelighed er beregnet til 654.965 fra krigens start til juli 2006.
Besættelsesmagten har hidtil nægtet at udtale sig om antal døde irakere som følge af krigen. I følge tidsskriftet The Lancet er dødstallet nu oppe på 655.000.
Undersøgelsen har en ret stor fejlmargin (mellem 392.979 og 942.636), men selv det laveste tal er langt over de tal, der hidtil har været offentliggjort. Og George W. Bush var da heller ikke sen til at afskrive rapporten som “utroværdig“.
Da The Lancet 2 år tidligere, i oktober 2004, offentliggjorde en undersøgelse, der dengang nåede frem til ca. 100.000 “ekstra“ døde siden krigens start, førte det til en heftig debat. Hvad mange glemte i farten var, at den metode, som blev anvendt i undersøgelsen (“cluster sampling“), normalt anerkendes som den bedst mulige ved vurderinger af ofre for hunger-katastrofer og andre situationer med masse-dødsfald – som fx Darfur og Congo.
I den seneste undersøgelse har man spurgt 12.801 personer i 1.849 familier fordelt på 47 tilfældigt udvalgte områder over hele Irak om døde fra 2002 til 2006. I perioden inden krigen når metoden frem til ca. samme tal som andre kilder – endnu et tegn på, at metoden er holdbar.
“We don’t do body counts“
Besættelsesmagterne har hidtil nægtet at udtale sig om antal døde irakere som følge af krigen. “We don’t do body counts,“ som general Tommy Franks sagde. Efter offentliggørelsen af den første Lancet-rapport begyndte George W. Bush dog at henvise til Iraq Body Counts tal, som er baseret på presserapporter, og derfor helt sikkert er kraftigt underdrevne. Deres tal er i dag mellem 43.937 og 48.783.
Når besættelsesmagten ikke udtaler sig om antal døde irakere, så er formålet at nedtone de irakiske ofre – eller skabe så megen tvivl, at ingen tør sige noget om omfanget.
Krigens resultat: 1 af hver 40 irakere døde
Lancet-undersøgelsen er vigtig, fordi den giver en videnskabelig underbygning af andre tegn på, at antallet af døde er endog meget stort. Det er fx antallet af døde, der bliver bragt til lighusene (hvor fx Bagdads centrale lighus planlægger at udvide kapaciteten, så man kan modtage op til 250 pr. dag). Eller tal fra besættelsesmagten og FN.
For krigsmodstandere handler det ikke om, at vi ønsker at se et så stort tal som muligt. En af grundene til at være mod krigen er jo netop, at det var forudsigeligt, at mange ville dø.
Derimod handler det om, at det ikke skal lykkes hverken Bush, Fogh eller Blair at nedtone de irakiske ofre. Det gælder uanset om tallet er 300.000, 600.000 eller 900.000.
De 655.000 døde svarer til 1 ud af hver 40 irakere. Til sammenligning er 1 ud af 40 i USA: 7,5 millioner; i Storbritannien: 1,5 millioner, og i Danmark: 136.000.
Læs og brug tallene fra The Lancet. Der er links til undersøgelsen og omtalen af den på www.nejtilkrig.dk.
Jørn Andersen er aktiv i Nej til krig
Se også:
SAA 261: Kirkmand-initiativ mod Irak-krig: Giv Fogh mere modstand
SAA 261: Ny bog på gaden: Johan Kirkmand: “Dræbt i krig“
SAA 261: Mellemøsten: Bush fanget i Irak-krigens kviksand
SAA 261: Interview med Mungeth Nasser og Ibrahim Wahid fra GUOE: Irakiske sikkerhedsstyrker er “døde soldater“
SAA 261: Klart budskab fra irakiske faglige ledere under deres besøg i Danmark: Træk de danske tropper hjem fra Irak!
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe