Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 262 – 16. november 2006 – side 11

Marxisme 2006

Jesper Juul Mikkelsen

I weekenden 3. – 5. november dannede Blågådens Medborgerhus rammen om Marxisme 2006. Alt i alt var weekenden en stor succes, et godt stykke over 100 mennesker deltog i møderne og niveauet i diskussionerne var generelt højt. Marxisme samlede ledende kammerater fra hele spekteret af den danske venstrefløj.

Socialistisk Arbejderavis har talt med to af deltagerne på Marxisme og spurgt dem, hvad de fik ud af den politiske weekend.

Sara, går på teknisk skole

Hvorfor er du interesseret i politik?

Det ved jeg sgu ikke. I bund og grund vil man jo ændre verden, fordi det ser jo ikke helt heldigt ud som det ser ud i dag. Der er en del ting der skal rettes op på.

Hvilke møder syntes du var de bedste møder ved Marxisme?

Det var de møder som handlede om muslimer og socialister, men der var alt i alt mange gode møder. Men mødet med Abdul Wahid Petersen og det møde som hed “Fælles kamp imod islamofobien“ syntes jeg også var et godt møde.

Hvorfor var de så gode?

Det er jo helt klart en vigtig dagsorden og vi bliver nød til at stå sammen. Det er i hvert falde en af de pointer, jeg kan tage med hjem. Vi må stå sammen med dem vi kan!

Derudover er det jo også vigtigt at vide hvad det er man kæmper imod og hvad man kæmper for. Man kan jo godt have en overordnet ide om hvad man syntes om forskellige politiske emner, men jeg syntes det er vigtigt at vide hvad tingene går ud på. Det er jo langt lettere at deltage i diskussioner, hvis man har et klart billede af diskussionen og emnet.

Line, læser Molekylær Biomedicin på Københavns universitet på 3. år.

Har du været politisk aktiv før?

Nej det har jeg aldrig. Jeg har altid været interesseret og bevidst om politiske emner. Jeg har gået op i hvad jeg stemmer og sådan, men jeg har aldrig på nogen måde været rigtig politisk aktiv før.

Hvordan kan så det være at du tog med til Marxisme?

Nu havde jeg jo fået det anbefalet, og så så jeg på programmet og på de emner der var, og det tiltalte rigtigt meget. Nu kommer jeg ikke med den brede viden omkring emnerne, men jeg syntes det var de aktuelle og spændende emner der var på. Jeg var jo også med sidste år, hvor jeg egentlig syntes det havde været nogle rigtig gode møder, så derfor skulle jeg jo også med i år.

Hvad kan du bruge weekenden til når den nu er slut?

Jeg har fået en masse argumenter. Det er jo meget fint at jeg har mine holdninger, men lige så snart at folk begynder at udfordre mine argumenter i diskussioner, kan jeg godt blive lidt paf, når jeg står én til én med folk, også selvom jeg godt ved hvad jeg grundlæggende mener. Derfor er det godt, at der er nogen, der kan give mig nogle argumenter og en understøttelse af mine holdninger og sætte mig ind i tingene.

Men sådan nogle møder er også vigtige fordi jeg ikke syntes, at medierne og pressen på nogen måde dækker det jeg har behov for. De ting man hører i nyhederne er jo det gamle fru Hansen danner sin mening ud fra. Jeg er glad for ikke kun at få mine oplysninger fra BTs nyhedsdækning. De viser os jo ikke hvad der i virkeligheden sker. Det er til sådanne møder i den virkelige verden, hvor man får at vide hvad der i virkeligheden sker omkring os.

Er der noget du vil sige her til sidst?

Ja jeg syntes det et synd at der ikke kan blive reklameret mere for det. Fordi jeg syntes det var et super, super godt initiativ. Og jeg ved jo godt at der ikke er økonomi nok til det helt store, men det er jo fra undergrunden sådan nogle initiativer skal komme fra, men det er bare super ærgerligt at det ikke kommer længere ud. For det er sådan noget som Marxisme der er behov for, og jeg ved at der sidder masser af typer ligesom mig derude, som ville have interesse i at høre de ting, der blev sagt til de møder jeg var til.

Se også:
SAA 262: Racisme, islam og venstrefløjen

Flere artikler fra nr. 262

Flere numre fra 2006

Se flere artikler af forfatter:
Jesper Juul Mikkelsen

Siden er vist 2494 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside