Socialistisk Arbejderavis
Nr. 263 – 6. december 2006 – side 5
NATO-topmødet
L Bergmann
NATO-topmødet i Riga efterlader både et skræmmende fremtidsscenarium for forsvarsalliancens udvikling samt et billede af en alliance som viser tegn på intern splittelse.
NATO blev oprettet i 1949 med det formål at være en forsvarsalliance imod Sovjetunionen og østblokken. Militæralliancen var i virkeligheden et redskab for USA til at bibeholde deres magtdominans over det vestlige Europa. Dette er også hovedårsagen til at NATO ikke blev opløst efter den kolde krigs afslutning, men derimod først blev udvidet til at indbefatte mange af de tidligere østbloklande og herefter senere i 1990’erne blev omdefineret fra en forsvarsalliance til at også at kunne indgå i “out of area“-operationer.
Hermed blev NATO i realiteten også en angrebsalliance hvor europæiske styrker kunne assistere USA i deres imperialistiske eventyr.
I et dokument, offentliggjort i The Financial Times fra NATO-topmødet i Riga, fremgår det, at NATO’s plads som amerikanernes håndlanger ikke stopper her. Man anser det som usandsynligt, at alliancen vil bliver angrebet ved brug af konventionelle våben, derimod forventes udefrakommende angreb, som involverer ukonventionelle metoder.
Heraf understreges vigtigheden i, at alliancen i fremtiden skal kunne agere udenfor sine grænser for at forsvare sig imod “terrorismen“. Om dette bliver en realitet, er svært at spå om, men det vil under alle omstændigheder afhænge af de store medlemslandes støtte til projektet, og den kan på nuværende tidspunkt være tvivlsom med den manglende popularitet Bush for øjeblikket oplever for sin politik i både indland og udland.
Ophæve begrænsninger
Forinden mødet i Riga havde NATO ledelsen desuden tigget medlemmerne om to ting. For det første at få bevilliget yderligere 2500 soldater til Afghanistan og for det andet at få medlemslandene til at ophæve de begrænsninger, de har lagt på brugen af deres respektive soldater i landet.
Ifølge Generalsekretær for NATO Jaap de Hoop Scheffer lykkes det ved topmødet at få bevilget de ekstra 2500 soldater, men dette er en sandhed med modifikationer. Faktum er at man pt. kun har fået lovning på 1000 soldater fra Polen og 250 soldater fra Tjekkiet. Tyskland, Frankrig og Italien har meldt pas til at sende flere soldater til området. Dertil indrømmer diplomater til The Financial Times, at ledelsen kun har fået ophævet fem til otte ud af de 50 begrænsninger, der eksisterer i forhold til brug af medlemslandenes soldater.
Se også:
SAA 263: Bush, Blair og Fogh løj os i krig: Nu lyver de tropperne hjem
SAA 263: Krigen i Irak: Besættelse avler vold
SAA 263: Irak efter besættelsen
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe