Socialistisk Arbejderavis
Nr. 264 – 17. januar 2007 – side 11
Interview med tidligere escortpige
Nej til kriminalisering
Jesper Juul Mikkelsen
Vil du ikke præsentere dig selv?
– Mit navn er Maj Christensen, jeg er 40 år og er forhenværende escort, et job, som jeg har arbejdet med i 12 år, men som jeg stoppede med for et år siden. Derudover er jeg aktiv i det, som hedder VIP-lounge, som er et netværk af og for sexarbejdere. Vi arbejder kort fortalt for, at sexarbejdere kan få nogle rettigheder i Danmark, for det har de ikke i dag. Vi har pligt til at betale skat og registrere os, men ingen rettigheder.
Hvordan kan det at organisere sig og gøre prostitution til et rigtigt job gøre forholdene bedre for de prostituerede?
– Det, som er værst ved prostitutionen eller sexarbejdet, er ikke selve det at have sex eller det at være sammen med kunderne. Nej, det, som er værst, er den udstødelse og den stigmatisering, vi møder. Det er de fordomme og de løgne, som vi hele tiden møder, og som florerer omkring os.
Og ud ad den stigmatisering følger et dobbeltliv, som de prostituerede er tvunget til at leve. Og når vi så ikke har nogen rettigheder, bliver det faktisk et ret hårdt liv.
Så hvis prostitution blev et rigtigt job, kunne vi løfte branchen og højne selvværdet for pigerne. Pigernes muligheder ville blive bedre, hvis de fik lov til at være dem, de nu engang er.
Noget andet, der kunne være virkelig godt, ville være, hvis vi kunne begynde at lave nogle oplysende kurser, hvor vi kunne oplære de nye, som gerne vil ind i branchen.
Kurser, hvor man kunne lære at starte sin forretning op, hvor man kunne lære, hvordan man passer på sig selv og passer på sine kunder. For selvfølgelig er man nødt til at passe på sig selv.
Der er mange unge piger, som kommer ind i branchen, som tror, at aids er en by i Rusland.
De tager meget let på de her ting. Piger, der lige er kommet ind i branchen, fortsætter oftest med at dyrke sex på samme måde, som de dyrkede sex, før de kom ind i branchen. Fordi det så ikke føles, som om de er prostituerede. F.eks. fortsætter mange med at dyrke fransk (oralsex) uden gummi, selvom det udgør en stor risiko. Derfor ville jeg godt være med til at lave nogle kurser, så man kunne snakke sammen om de her ting.
Altså sætte nogle interne krav og standarder?
– Ja, lige netop – så vi ligesom kunne løfte branchen fra der, hvor den er nu. Det har vi ikke kunnet, og det har skabt den her interne konkurrence og mangel på sammenhold.
Hvad vil en kriminalisering af kvindernes kunder betyde for de prostituerede?
–Det vil først og fremmest gøre arbejdet farligere for den udøvende. Derudover vil det betyde endnu mere udstødelse: selv om det kun er kunderne, man kriminaliserer, jamen, så er jeg jo med til at sælge kunden noget, han bliver kriminel på, ergo er jeg jo en slags hæler. Så jeg kan jo ikke have det særlig godt med mig selv ved at vide, at jeg er med til at gøre nogen kriminelle.
Det vil pille ved mig selv og min samvittighed.
Hvad siger du til dem, der siger, at det at sælge sex er kvindeundertrykkende?
– Jeg synes, at når de snakker om det på den måde, er det dem selv, der er kvindeundertrykkende. De tillader sig at tale ned om nogle andre kvinder, som de for det første ikke kender, og som de for det andet ikke forstår. Og samtidig prøver de at begrænse deres medsøstre i, hvad de har lyst til at arbejde med.
Det kan godt være, at nogle af de her prostituerede kvinder ikke har nogen uddannelse, er trykket på økonomien eller har andre problemer, men det berettiger dem ikke til fratage os retten til at vælge selv.
Se også:
SAA 264: Prostitution til debat: Sexarbejdere i alle lande!
SAA 264: ØQ: Herfra hvor vi står
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe