Socialistisk Arbejderavis
Nr. 266 – 14. marts 2007 – side 2
Sejr for den folkelige krigsmodstand
Men krigen fortsætter
Anders Fogh meddelte i slutningen af februar om, at de fleste danske tropper bliver trukket ud af Irak til august. “Det er et markant nederlag for Fogh-regeringen,“ siger Jørn Andersen fra Nej til Krigs koordinationsgruppe.
Jørn Andersen
I februar meddelte Anders Fogh, at 400 danske soldater bliver trukket ud af Irak til august. Til gengæld skal der indsættes 200 flere danske soldater i Afghanistan samt 4 helikoptere og 50 soldater i Bagdad.
Vi spurgte Jørn Andersen fra Nej til Krigs koordinationsgruppe, om det nu går bedre i Irak?
– Absolut ikke. Det er rent bluff fra Foghs side. Årsagen er tværtimod, at de ikke kan vinde krigen. Og med den stigende modstand mod krigen i Danmark, ved Fogh, at han ikke kan vinde næste vælg, hvis han stadig har en større dansk styrke i Irak.
Det er med andre ord den folkelige modstand i både Irak og Danmark (og Storbritannien og USA), der har tvunget Fogh til at trække tropperne tilbage.
Den irakiske modstand, fordi det er den, der har gjort det umuligt for koalitionen at vinde krigen. Og modstanden i de krigsførende lande, fordi det er den, der har omsat dette problem til et politisk pres mod Bush, Blair og Fogh.
Bush kan ikke stille op igen. Hvis han kunne, ville han ikke have en chance. Blair er længe blevet kaldt “dead man walking“ og trækker sig snart. Fogh håber stadig, at han ikke behøver gå i deres fodspor.
Så det er altså et nederlag for Fogh?
Det er det første rigtigt store nederlag for Fogh i hans regeringstid. Og det er en vigtig sejr for venstrefløjen og den folkelige modstand mod krigen.
Fogh har lagt rigtigt meget prestige i at være en del af Bush-koalitionen. For blot få måneder siden hed det sig, at “det ville være en katastrofe at sætte en dato for tilbagetrækning“ og “vi skal gøre arbejdet færdigt“.
Det er et nederlag, som vil klistre til Fogh i resten af hans – forhåbentlig korte – regeringsperiode.
Så I er godt tilfredse?
Det er en vigtig sejr for krigsmodstanden. Men desværre kun en delsejr. Fogh-regeringen bakker jo stadig op om Bush’s krige i Mellemøsten.
I Irak er der samlet set tale om en optrapning: Mens Danmark trækker 400 soldater ud og Storbritannien 1.500, så er USA ved at indsætte 21.500 ekstra soldater i Irak. Det er en optrapning, og ikke en afvikling, der er i gang. Irakerne skal ikke regne med en snarlig afslutning på deres lidelser.
Hvad skal de 4 danske helikoptere lave i Bagdad?
Efter alt at dømme skal de udpege bombemål for amerikanske missilangreb i Bagdads beboelses-kvarterer. Missilangreb er formentlig det, der har kostet flest irakere livet de seneste par år.
Fogh støtter ikke bare Bush’s krige politisk – han bliver hurtigt direkte ansvarlig for endnu flere dræbte irakere, end det er lykkedes dem at slå ihjel i Syd-Irak.
Derfor skal Fogh og hans regering stilles til ansvar for de krigsforbrydelser, de har været med til at udføre gennem de sidste 4 år – og for dem, de fortsat er medansvarlige for sker hver eneste dag.
Men Afghanistan, det er vel en anden sag?
Det mener Helle Thornings socialdemokrater og Marianne Jelveds radikale tilsyneladende. Det er utroligt, at de intet har lært af krigen i Irak.
Man kan måske sige, at der var en forbindelse mellem 11. september og Afghanistan. Men 5½ års myrderier i Afghanistan og 4 års krig i Irak har ikke hjulpet på noget som helst.
Det har ikke formindsket risikoen for terror – tværtimod. Det har ikke bragt mere demokrati. Og begge lande er nu så smadrede, at det vil tage årtier for fx Irak blot at nærme sig den relative velstand, man havde før den første Golfkrig i 1991-92.
Det er ufatteligt, at Helle Thorning og Marianne Jelved nu har lagt sig fladt ned på maven for Fogh. Katastrofen i Afghanistan er lige så stor som den i Irak – den har bare ikke været så meget i fokus.
Fredsbevægelsen har vundet en sejr. Skal aktiviteterne nu nedtrappes?
Nej, tværtimod. Både i Irak og Afghanistan optrapper koalitionen. Truslerne mod Iran bliver stadig mere højlydte.
For Bush, Blair og Fogh har det aldrig kun handlet om Irak og Afghanistan – det handler om kontrollen over hele Mellemøsten og dens olie. Truslerne mod Iran, blokaden mod Palæstina og Israels mislykkede angreb på Libanon sidste år – det er også brikker i kampen om kontrol.
Den danske regering bakker stadig op bag Bush’s krige – det skal stoppes.
Men hvad kommer i stedet for kravet om “Danske tropper ud af Irak“?
17. marts vil vi fejre en sejr – men vi skal altså have alle tropper ud. Ikke kunne af Irak, men også af Afghanistan.
Der foregå for tiden diskussioner om formuleringen af nye krav. Jeg tror de fleste i Nej til krig-netværket er enige om, at vi skal kræve alle danske tropper ud af Mellemøsten.
Men vi må også kigge på det bredere billede: Bush’s såkaldte krig mod terror – som handler om imperialistisk kontrol. Vi skal ikke kun fokusere på de danske tropper. Krigene fortsætter med eller uden dem.
Vi må i fællesskab gå imod Bush’s krige – og imod den danske støtte til dem. Derfor vil vi fortsætte protesterne og modstanden.
2. juni deltager vi i protesterne ved G8-topmødet i den nordtyske by Rostock. Det er en chance for tusinder af mennesker – også i Danmark – for at protestere mod Bush, hans krige og hans verdensorden.
Følg med i aktiviteterne mod krigene på:
www.nejtilkrig.dk
Se også:
SAA 266: Fra København til Bagdad: Nu er det nok
SAA 266: Nej til krig mod Iran
SAA 266: Afghanistan: Danmarks og NATOs hemmelige krig
SAA 266: Demonstration mod G8 2. juni i Rostock
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed