Socialistisk Arbejderavis
Nr. 270 – 20. juni 2007 – side 4
Nedturen fortsætter i det offentlige
Foghs milliard-bluff
Jakob Nerup
Det lyder af meget. 6,4 milliarder til de offentlig ansatte er der aftalt i trepartsaftalen mellem regeringen, kommunerne og LO+AC.
Før det kom en kommuneaftale med løfter om adskillige milliarder til offentlige serviceforbedringer. I virkelighedens verden er der tale om et bluffnummer i milliardklassen, fordi stort set ingen af pengene havner hos brugerne eller sørger for flere og mindre stressede ansatte. Aftalen mellem regeringen og kommunerne indebærer ikke flere offentligt ansatte.
Det indebærer ikke bedre rengøring på hospitalerne, mindre kontroltyranni af hjemmehjælpere eller flere pædagoger. Tværtimod så betyder aftalen, at de snævre økonomiske rammer fremtvinger nye besparelser, og de nyliberale principper for offentlig ledelse yderligere forstærkes. De milliarder af kroner som Fogh vifter med, er først og fremmest penge, som allerede findes ude i kommunerne, men er indefrosset. Det handler fx om penge til renovering af folkeskolerne og bygning af plejeboliger.
Pengene til hospitalsvæsenet kommer til at gå til privathospitalerne og nye prestigebyggerier af superhospitaler. Privathospitalerne skal score kassen, fordi der laves en ventelistegaranti på en måned, som det pressede og besparede offentlige sygehussystem ikke kan opfylde. Men det kan privathospitalerne, hvor overlægen skifter den offentlige kittel ud med en bedre betalt privat.
Kommunerne har fået en begrænset mulighed for at hæve skatten, hvis den samlede skattebetaling i kommunerne ikke stiger. Hertil bruges et statsligt råderum på ½ milliard. Men det er småpenge, når man tænker på, at der kommer flere hundrede milliarder ind i kommuneskat årligt, fordi en meget stor del af velfærden finansieres lokalt. Kommuneaftalen leverer ikke bedre velfærd, men fastholder det nuværende niveau kombineret med en endnu mere kontrolleret og testet styring af de ansatte.
Trepartsaftale uden forbedringer
Trepartsaftalen er først og fremmest en statslig plan for flere ansatte. De mange milliarder skal bruges på at optage flere på uddannelsen til PGU (pædagogisk grunduddannelse) og SOSU (Social og sundhedsassistenter), samt voksenelever og opkvalificering. Derudover er der hensat 600 millioner til en seniorordning ved overenskomstforhandlingerne næste år. Men der er ikke kommet flere hænder, mere tid til brugerne eller bedre arbejdsmiljø for de 900.000 offentlig ansatte.
6,4 milliarder over 4 år fordelt på alle offentlig ansatte giver mindre end 2000 kroner årligt pr. ansat til opgaver, som alligevel skulle være løst af staten og regeringen før eller siden. De offentligt ansatte har således ikke fået noget, som ikke senere skulle bevilges til enten uddannelse, ansættelse eller overenskomst. Men Fogh har fået noget meget værdifuldt af LO-toppen. Han har fået legitimitet til sit nye image som velfærdens beskytter, og han har fået frit lejde til at fortsætte sin nyliberale kurs på de ansatte og brugernes bekostning.
Nu kan Fogh fortsætte sit angreb på velfærden i sin næste finanslov, der offentliggøres i slutningen af august, og trygt søsætte sin “kvalitets“reform af den offentlige service med forstærket markedsgørelse og privatisering.
Foghs nyliberale kvaliteter
Regeringen er kommet med en lang række af forslag, der skal være elementer i den kommende kvalitetsreform. Det går generelt på, at der skal styres og testes mere, samtidig med at der åbnes for private. Alle institutioner skal nu måles og vejes, så omverdenen kan se, hvordan medarbejdernes og brugernes tilfredshed er. Vi ved, at det ikke medfører hverken flere ressourcer eller hjælper de pressede institutioner at blive udstillet offentligt. Tværtimod skaber det flugt og fravalg hos brugere og medarbejdere, mens politikerne og medier leder efter syndebukke.
De yngste skolebørn skal nu have hammeren og berøves deres i forvejen sparsomme fritid. Fogh vil tvinge SFO’erne (skolefritidsordningerne) til at lave læreplaner, og der skal opstilles mål for dem. Nu kan de yngste bare vente på lektietyranni og velorganiserede moralprædikener af Bertel Haarder og Dansk Folkeparti.
Det er blot et enkelt eksempel på, hvordan Foghs nyliberale kvaliteter på centralistisk vis skal styre og kontrollere alle elementer i det offentlige og ikke mindst dets ansatte.
Se også:
SAA 270: Foghs milliard-bluff
SAA 270: Uligheden vokser: Uligheden vokser
SAA 270: Indvandrerfamilier i stor social nød
SAA 270: Den militante kant: Hundens egen hale
SAA 270: Stor opbakning til plejepersonale i Holstebro
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed