Socialistisk Arbejderavis
Nr. 272 – 12. september 2007 – side 3
Den militante kant
Drop minimalstatsbudgetforliget eller .....
Jan Hoby
Den 27.august var mere end 500 tillidsrepræsentanter fra de kommunale og selvejende daginstitutioner i København forsamlet til stormøde i Nørrebrohallen. På mødet deltog partierne bag budgetforliget, – Socialdemokraterne ved Jan Andresen, SF ved Bo Asmus Kjeldgaard og De Radikale ved Klaus Bondam.
Den 27.august var mere end 500 tillidsrepræsentanter fra de kommunale og selvejende daginstitutioner i København forsamlet til stormøde i Nørrebrohallen. På mødet deltog partierne bag budgetforliget, – Socialdemokraterne ved Jan Andresen, SF ved Bo Asmus Kjeldgaard og De Radikale ved Klaus Bondam.
Det er vist ingen overdrivelse at påstå at de tre politikere var i stiv modvind. Det pædagogiske personales syn på budgetforliget blev udtrykt i den vedtagne udtalelse fra mødet: “Vi vil kæmpe hårdt for at nedskæringerne tages af bordet.“ Tillidsrepræsentantmøde var det første skridt på vejen i kampen mod nedskæringerne. Der afholdes nyt tillidsrepræsentantmøde d.11.juli hvor 2. advarsel sendes til Ritt, Bo & Bondam. Tre advarsler og så får politikerne det røde kort, – og det vil ske i uge 38.
Det er helt afgørende for det pædagogiske personales arbejdsvilkår, og for børnenes og de unges hverdag, at der ikke skæres yderligere på daginstitutionerne. Man kan ikke presse området mere, hvis virkeligheden skal hænge sammen.
Alle diskuterer forbedringer og velfærd, – men hvorfor snakkes der nedskæringer i København?
Det pædagogiske personale er for velfærdsrettigheder for børn, ansatte og forældre. Det skal være slut med udhuling og afmonteringen af velfærdssamfundet, – ikke mere offentlig fattigdom som forudsætning for privat rigdom.
Men der er et stort MEN midt i al begejstringen over at landspartierne har valgt side sammen med alle offentlige ansatte og velfærdssamfundet.
For København går i den stik modsatte retning. Socialdemokraterne (A), SF (F) og De Radikale (B) fører en velfærds – og budgetpolitik som bevæger sig længere væk fra velfærdsrettigheder. Længere og længere væk fra en veludviklet velfærdskommune, til en minimalstatskommune.
Hvis ikke Ritt Bjerregaard, Klaus Bondam og Bo Asmus Kjeldgaard ikke er for en minimalstat, hvordan skal vi så kunne forklare børn og forældre, at der ikke længere er råd til en ny legeplads eller nyt legetøj, hvis ikke Lego, Hummel eller et andet privat firma har lyst til at betale?
Det pædagogiske personale i København synes A, B, F skal gå tættere på målene, – ikke længere væk. Københavns kommunes ansatte har fortjent investeringer ikke nedskæringer.
Hvis politikerne mener det er Fogh’s problem – hvorfor organiserer de så ikke protester sammen med kommunens ansatte mod Fogh’s politik? Lad mig sige det klart, tydeligt og enkelt; Hvis Ritt, Bo og Klaus ændrer opfattelse og fjerner nedskæringerne, så vil det pædagogiske personale godt slås – sammen med dem mod Fogh.
Men indtil de trækker nedskæringerne tilbage på daginstitutionsområdet, så har byens pædagogiske personale, byens forældre og deres børn et udstående på 278,4 millioner kr. med dem. Socialistiske ballademagere er ikke kun et århusiansk fænomen og det er ikke kun SOSU-medhjælperne der kan flytte bjerge.
En strejke efter alle kunstens regler
Det er den erkendelse som har gjort at det pædagogiske personale er ved at ruste sig til strejke. Med de bedste erfaringer fra strejkerne i Århus sidste år og fra SOSU-strejkerne før sommerferien, er uafhængige netværk af pædagogisk personale ved at opstå i de forskellige bydele i København. Det pædagogiske personale ruster sig til langvarig kamp, for de ved: at de har en flertals dagsorden, at strejker virker og de kan vinde!
Bliver strejken en realitet i København inden for de næste 2 uger, så kan den få afgørende indflydelse på udviklingen af velfærdsbevægelsen i Danmark og på den landsdækkende aktionsdag d. 2. oktobers politiske og militante udtryk. Fra strejkedag 1, går strejkestøtte-arbejdet i gang. Opgaven for alle Enhedslistens medlemmer bliver at understøtte og sprede opbakningen til strejken.
Klassekamp er nu engang den bedste valgkampsforberedelse.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed