Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 272 – 12. september 2007 – side 4

Regering, skat og velfærd

Mere marked og flere penge til de rige

Jørn Andersen

“Det har været vigtigt for Det Konservative Folkeparti at sænke skatten, så det bliver mere lønsomt for almindelige danskere med almindelige indkomster at yde en ekstra indsats.“ Bendt Bendtsen, 3. september 2007

Det er ikke sært, at Bendt Bendtsen er glad for regeringens skatteforlig med Dansk Folkeparti. Men han lyver, når han siger, at det er “almindelige mennesker“, den gavner.

Over halvdelen af skattelettelserne gives til de 20 pct. af befolkningen, der tjener mest. De 60 pct. fattigste – som vel må være noget mere “almindelige“ end de 20 pct. rigeste – må deles om en femtedel af skattelettelserne.

Den del af forliget, som Bendt Bendtsen er mest glad for, er forhøjelsen af grænsen for at betale mellemskat. Det er samtidig den del af forliget, der kun giver en reel forbedring for den fjerdel af befolkningen, som tjener over 350.000 kr. om året. Tre fjerdedele af lettelsen af mellemskat gives – igen – til de 20 pct. som i forvejen tjener mest.

Skattelettelser for de rige

Vi må selvfølgelig bære lidt over med Bendt Bendtsen. Han færdes stort set kun i kredse, hvor det er almindeligt med en månedsløn på over 50.000, så for ham er det selvfølgelig “almindelige mennesker“.

Der er gjort meget ud af, at de konservative ikke fik lettet topskatten. Men i stedet har de fået sat en grænse for antallet af folk, der betaler topskat. Det betyder, at selv om der er flere, der kommer til at tjene op i topskatte-området, så hæver man bare grænsen for, hvornår der skal betales topskat. Så er det med god grund, at de bagefter kunne sige: “Hvis det er et nederlag, vil Konservative gerne have flere af den slags nederlag!“

For dem med de laveste indkomster er der intet at hente i skatteforliget. Selv om forliget – i modsætning til regeringens oprindelige udspil – ikke direkte giver underskud for de 10 pct. fattigste, så er det kun på papiret.

En del af skatteforliget betyder nemlig stigende energi-afgifter, hvor de fattigste betaler næsten lige så meget som de rigeste. Men man har ikke indregnet, at den del af energi-afgifterne, der betales af virksomheder, vil blive lagt oveni priserne – hvilket rammer de fattigste relativt hårdest. Så når buspriserne stiger og øvrige varer bliver dyrere, så vil den samlede virkning for de svagest stillede være et tal med minus foran.

Vi skal arbejde mere

Et af de udtalte formål med skatteforliget er, at det skal tilskynde til at “yde en ekstra indsats“. Med andre ord: Vi skal arbejde mere.

Ifølge de Konservatives egne tal handler det kun i ringe grad om at få folk ud på arbejdsmarkedet, som ikke ellers ville have arbejde. De regner med, at forliget tilsammen vil give en “mer-indsats“ på 7-8.000 fuldtidsstillinger. Men kun 1.000 af dem forventes at komme fra, at flere kommer i arbejde. Langt det meste kommer fra, at folk der allerede er i arbejde, skal arbejde mere.

Eftersom det er hele fundamentet for skatteforliget, er det også her det er mest passende at stille spørgsmål: Er det det vi vil? Er det hvad børnefamilier og alle andre – har brug for?

I alle mulige andre sammenhænge snakker politikerne om, at der skal være mere tid til familien. Man snakker om “forældre-ansvar“, når ungerne ikke lige synes det er fedt at gå 30 i klassen i nedskæringsramte skoler. Og når unge kommer ud i små-kriminalitet, så er standard-replikken fra justitsminister Espersen: Mere straf og det er forældrenes ansvar.

Hvordan skal forældre være mere sammen med ungerne, når de samtidig skal arbejde mere?
Men det er ikke kun af hensyn til Lene Espersen, at det er et problem. Flere og flere oplever, at deres arbejdsliv er så stresset, at det er svært at have overskud, når man endelig er sammen med familie og venner.

Når politikerne snakker om, at vi skal “yde en ekstra indsats“, så er det altså på tide at sige Nej. Hvis ikke det skal gå endnu mere ud over familie og privatliv, så skal den effektive arbejdstid ned – og ikke op.

Ifølge finansministeriets egne tal, er vi bortset fra Grækenland (hvor hver enkelt arbejder mere end 400 timer om året mere end i Danmark), det land i de 15 “gamle EU-lande“, hvor vi arbejder mest. Selv om arbejdstiden for den enkelte hører til i den lavere ende, så er så mange af os på arbejdsmarkedet, at den samlede arbejdsmængden er den næsthøjeste i den del af Europa. Faktisk så høj, at den nærmer sig USA’s, som ellers er berygtet for tvinge sine arbejdere til at arbejde alt for meget.

Fogh-regeringen og arbejdsgiverne vil gerne konkurrere med bl.a. USA. Derfor vil de have os til at arbejde mere. Det er et af hovedformålene med skatteforliget. Og det er en af de væsentligste grunde til at sige nej til den.

Velfærd og velfærd

Sammen med skatteudspillet har regeringen fremlagt en 2015-plan, der er blevet kaldt et “velfærds-udspil“. Investeringer på 50 mia. kr. i “velfærd“ lyder af meget. Men ifølge beregninger fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd betyder det ikke mere velfærd for den enkelte.

Svindel og humbug

Investeringernes andel af den samlede produktion vil ikke være højere end hidtil med 2015-planen. Og tages der højde for, at der faktisk bliver flere ældre i de kommende år, vil det betyde mindre til den enkelte.

Der er masser af svindel og humbug i regeringens tal. Der er i høj grad tale om, at regeringen tager æren for den almindelige vedligeholdelse af offentlig service. I bedste fald får man vedligeholdt bygninger, som er ved at forfalde. Der sker ingen væsentlige forbedringer for den enkelte.

Selv hvis man tager tallene for pålydende, er der først og fremmest tale om investeringer i mursten, ikke i flere hænder og bedre arbejdsforhold for offentligt ansatte. Fx er investeringerne i “varme hænder“ ret minimale: 2,5 mia. kr. om året i 4 år – dvs. under 500 kr. pr. indbygger om året.

Resten af de 10 mia. kr. (over 4 år) går til leder-uddannelse, markedsretning (i regeringens sprog hedder det: “Nytænkning, lokalt selvstyre og afbureaukratisering“) og et mindre beløb til øget optag på nogle få uddannelser samt afskaffelse af lukkedage i daginstitutioner.

Utilstrækkeligt?

Der er ikke kun tale om, at udspillet er utilstrækkeligt. Der er tale om reelle forringelser og der er tale om at privatisere og markedsrette større dele af den offentlige service. Det betyder – sammen med skatteforliget – at regeringen fortsætter sin politik med at give til de rige og overlade offentlig service til private selskaber, hvis primære formål er at tjene penge.

Alternativ?

Socialdemokraterne har fremsat et velfærds-udspil, som er noget mere ambitiøst: Højst 3 børn pr. voksen i vuggestue og dagpleje og 6 børn pr. voksen i børnehaver. Gratis, sund mad i børnehaver og vuggestuer. Højst 24 i hver klasse i folkeskolerne. Sund og billig (men ikke gratis) mad i alle folkeskoler, osv. Det er langt mere håndgribeligt end regeringens snak.

De har meldt noget mere klart ud, end vi er vant til fra den kant: Dette er et valg mellem velfærd og skattelettelser. Det bakker vi helt op om.

Men selv om det socialdemokratiske udspil langt fra er ambitiøst nok, så er det afgørende spørgsmål: Hvordan bliver det gennemført?

Her har socialdemokraterne været ret uldne i udmeldingerne: “Det er kun noget af det, der kan gennemføres i den første valgperiode (dvs. 4 år). Hvorfor? Der er masser af penge til privat forbrug for de rigeste. Hvorfor ikke tage pengene fra de riges privatforbrug og bruge dem til kollektivt velfærd for alle?

Hvis velfærden skal sikres, skal der mobiliseres – uanset om det er en borgerlig eller socialdemokratisk regering, der sidder på taburetterne. Det er værd at huske, at de store angreb på velfærden skete under en socialdemokratisk regering i 90erne.

Skattelettelser til de rige

Beregningen fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, hvor skævt skatteforliget rammer. (www.aeraadet.dk)

IMG1 IMG2

For dem som vil indvende, at det er “naturligt“ at skattelettelser i kroner og øre mest gavner dem med de højeste indkomster, så viser grafen til højre fordelings-virkningen i procent af bruttoindkomsten.

Også i procent er det den bedst stillede del, der henter mest.

Flere artikler fra nr. 272

Flere numre fra 2007

Se flere artikler af forfatter:
Jørn Andersen

Siden er vist 2126 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside