Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 272 – 12. september 2007 – side 9

Aktion G13

David Ronbach

Den 6. oktober får København et nyt ungdomshus. Det er et halvt år siden Ungdomshuset på Jagtvej 69 blev ryddet og politikerne har ikke fundet et nyt sted til de mange tusind unge. Derfor tager vi selv et.

Aktion G13 løber af stablen d. 6. oktober og er opkaldt efter det hus som aktionen er rettet imod – nemlig Grøndahlsvænget 13 i Nordvest kvarteret.

Grundlaget for aktionen er en aktionskonsensus, som er inspireret af blokaderne ved G8 topmødet i Rostock og handler om “ikke-voldelig konfrontation“. Formålet med denne aktionsform er at inkludere så mange som muligt og aktionere på en sådan måde, at man tilbagevinder det politiske terræn. Kampen skal føres både i medierne, på gaden og inde på rådhuset. Politikerne vil have et større råderum til at give et hus, som er taget med kreativitet, humor og beslutsomhed af mange tusind mennesker.

Strategien er selvfølgelig hemmelig, men grunden skal indtages ved hjælp af en fastlagt strategi som afsløres på aktivist seminar. Dog arbejdes der med både kollektiv og specialiseret viden, så de fleste der deltager først finder ud af deres præcise rolle i aktionen på dagen, imens andre har mere klart formulerede funktioner. I lighed med BlockG8, vil G13 bruge menneskemasserne til at passere politiets kæder, uden personskader og med humoristisk og sympatisk islæt.

Aktionen åbner op for bevægelsen. Både på aktivistplan, hvor den inkluderer og indbringer mange som hidtil ikke har været med på et administrativt plan, men forhåbentlig også udadtil imod den omverden som ikke er indbefattet af det frirum vi forsøger at aftvinge staten. Hvis det lykkes at indtage og holde Grøndahlsvænget 13 vil en ny konstitutionel situation opstå.

Følg med på www.aktiong13.dk

Se også:
SAA 272: Ungeren ved en skillevej

Flere artikler fra nr. 272

Flere numre fra 2007

Se flere artikler om emnet:
Ungdomshuset (Kbh.)

Se flere artikler af forfatter:
David Ronbach

Siden er vist 2435 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside