Socialistisk Arbejderavis
Nr. 272 – 12. september 2007 – side 15
ISU Forum
Uddannelseskamp!
Jakob L. Krogh
De sidste år har elever og studerende været på gaden flere gange på grund af de vedvarende forringelser, men det er kun lykkedes os at begrænse forringelserne. Vi inviterer til en diskussion af, hvordan vi får udvidet kampen, så vi vinder.
Igen skæres der ned på gymnasierne. 90 mio. kr. i 2008 og 100 mio. kr. i 2009. Nedskæringer på uddannelsesområdet er reglen, ikke undtagelsen, under den nuværende regering. Samtidig med de massive nedskæringer er gymnasierne blevet selvejende, en ny karakterskala er blevet indført, og indholdet i dansk, historie og religion er ændret i konservativ retning.
DGS og andre uddannelsesorganisationer har flere gange mobiliseret elever og studerende til kamp imod de mange forringelser. Disse gode kampe har begrænset forringelserne, men hvordan kan vi organisere kampen, så forringelserne ændres til forbedringer? Hvordan opbygger vi den mest effektive modstand op til og efter de store demonstrationer 2. oktober?
Møder i KBH, Odense og Århus
25.09 København kl. 19.00 Blågårdens Medborgerhus, Blågårds Plads 3, Nørrebro
26.09.Odense kl. 19.00 Ungdomshuset, Nørregade 60
24.09 Århus kl. 19.00 Trøjborg Beboerhus, Tordenskjoldsgade 31, baghuset
Politiske argumenter og diskussioner er forudsætninger for politisk aktivitet. Derfor inviterer ISU unge aktivister på venstrefløjen til debat om centrale emner. ISU Forum vil tage de store spørgsmål op; socialisme, revolution, krigsmodstand og spørgsmålet om hvem arbejderklassen er. Samtidig vil der være mulighed for at diskutere konkret aktivisme, mobilisering til den næste demonstration, arbejde i elevråd eller aktiviteter i en kommende valgkamp.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe