Socialistisk Arbejderavis
Nr. 273 – 11. oktober 2007 – side 8
Uddannelsesdemo 2. oktober
Demokrati i bevægelsen?
Jakob L. Krogh
En af de største fordemonstrationer til 2. oktober var Handling Nu-initiativets demonstration, hvor små fem tusinde elever og studerende gik fra Rådhuspladsen.
Regeringens succes med at gennemføre nyliberalistisk uddannelsespolitik har ført til voksende protester, uden at det er lykkes at stoppe forringelserne. Derfor burde elev- og studenterbevægelsens protester flyde over af bud på, hvordan protesterne kan udvikles og forringelserne rulles tilbage.
Uheldigvis havde styringsgruppen i Handling Nu-initiativet opfordret venstrefløjen til ikke at medbringe eller uddele materialer. Beslutningen skyldes en forventning om, at venstreorienterede udtryk vil skræmme potentielle borgerlige deltagere væk.
Men ideen om, at man kan demonstrere imod de borgerliges politik, og samtidig bilde nogen ind, at man ikke gør det, er absurd.
Desuden er ønsket om at undgå et venstreorienteret udtryk reelt begrænsende for enheden mellem elever og studerende. Som Majid Atik, fra Tuborgvej Tekniske skoles elevråd og medlem af Metal Ungdom, fortæller:
“Vi havde på skolen mobiliseret til demonstrationen. Vi havde taget en fane med. Det var en helt rød fane, vi havde ikke nået at male på den endnu. Det var mig, der holdt fanen. Jeg blev bedt om at tage den ned af nogen, der sagde, de kom fra styringsgruppen. Alle lærlingene var enige om, at fanen skulle blive ved med at være oppe. Efterhånden som andre så vores fane, kom der også andre faner op“.
Hvis elever fra en teknisk skole ikke må have deres fane med til demonstration, er det med til at udelukke folk fra at deltage; ikke til at inkludere flere.
Forbudet mod at medbringe materialer betyder også, at partier og organisationer med bud på, hvordan protesterne kan udvikles, så forringelserne kan stoppes, bliver bedt om ikke at udbrede deres bud. Dette skaber en enorm svaghed for elev- og studenterbevægelsen.
De mange involverede i mobiliseringen gider ikke i længden bruge tid på det, hvis ikke vi vinder nogle sejre. Sejre vindes ved en forøgelse af protesternes styrke. Dette kræver flere involverede i protester og diskussioner, og en skærpelse af protesterne, dvs. flere strejker og besættelser.
Der er ikke en modsætning mellem at involvere mange og skærpe protesterne, hvilket protesterne fra forældre og personale i de københavnske daginstitutioner tydeligt viste. Faktisk er det en forudsætning for at involvere mange i protester, at det foregår på en måde, så deltagerne mener, at de kan vinde. Derfor er en åben og demokratisk diskussion af alle bud på, hvordan kampen vindes, med til at involvere flere.
Elevbevægelsens top tror, den kan lede protesterne til sejr ved at topstyre og kontrollere bevægelsen efter sin egen plan og ved at forbyde andre holdninger eller udtryk.
Derfor var det glædeligt at se, at flere venstrefløjspartier udover ISU, såvel som flere grupper af elever og studerende, havde materiale og egne udtryk med, som de enten holdt selv eller uddelte. Derved gik de imod ledelsens forbud mod politisk materiale, hvad der var rigtigt dejligt at se.
Ikke kun fordi en demonstrationsledelse ikke har ret til at begrænse ytringsfriheden, men mere fordi en åben diskussion, hvor alle bud har ret til at komme frem, er den eneste måde en bevægelse kan udvikle sig på.
Se også:
SAA 273: Kommentar: Uddannelse og Velfærds-seminar i Enhedslisten
SAA 273: Odense: Venstrefløj skyder op på SDU
SAA 273: 2. oktober: Et massivt strejkevarsel
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed